Kampreferat: En svale gør ingen sommer
De to hold
Vi havde byttet på to pladser siden 1-1-kampen mod KuPS: Ankersen og Skov startede i stedet for Roerslev og Gregus. Hobro måtte bl.a. undvære sidste sæsons topscorer Kirkevold, men præsenterede i stedet Djiby Fall kort før kick-off, men han indledte på bænken sammen med bl.a. Quincy Antipas.
Vi kom godt ud til kampen og satte os på spillet med det samme og signalerede god vilje og energi, og der var flere gode angreb, som manglede det klassiske "sidste" i også at blive til gode chancer. Men vi pressede hjemmeholdet langt tilbage, og de var sjældne gæster på vores halvdel i det første kvarters tid.
Vavro var til gengæld tæt på, da han headede et Fischer-frispark på overliggeren, men hen mod midten af halvlegen kom Hobro lidt bedre med i spillet, og Joronen måtte i aktion et par gange på afslutninger fra Babayan og Sabbi. Men rigtig farligt blev det aldrig, og snart sad vi igen godt på begivenhederne.
Føring efter halv time
Efter en halv times tid brød Zeca - hverken for første eller sidste gang - et Hobro-opspil på deres halvdel og fandt FIscher, som først tacklede bolden forbi Amankwah og siden lavet tunnel på Minor, inden han udplacerede keeper Rask med en flad inderside.
En smuk detalje, som naturligvis gav endnu et rygstød til den udmærkede første halve time, og uden at sprudle kørte vi sikkert føringen hjem til pause, hvor Sabbi en enkelt gang testede Joronen med et fladt spark, men ellers ikke kom til noget som helst mod vores påpasselige bagkæde.
Kort efter pausen var Ankersen tæt på at øge, da han trak ind fra venstre og afsluttede med venstre lige uden for feltet, men Rask dykkede hurtigt ned og slog bolden væk. Skov havde også et hovedstød og Fischer et fladt skudforsøg, men stadig manglede den sidste snert. N'Doye og Kodro arbejdede igen hårdt for holdet, og det går fremad fra kamp til kamp, men Ståle konstaterede også efter kampen, at de senest ankomne - inkl. Fischer, der mistede en del bolde undervejs - stadig mangler noget i at nå topniveauet.
Da vi rundede en time kontrollerede vi stadig kampen fuldstændig og fik i korte perioder også "hvilet med bolden" frem for at skulle jage en udligning eller reducering. Det er værdifulde minutter i et tætpakket kampprogram, men man kunne nu godt have tænkt sig et mål mere. Men trods masser af hjørnespark kneb det med at komme til afslutninger, indtil der manglede 20 minutter.
Skov fandt vejen til målet
N'Doye var ude ved højre hjørneflag og sendte fikst en hælaflevering tilbage til Skov, og han satte kursen direkte ind i Hobro-feltet, forbi 2-3 mands mere eller mindre helhjertede forsøg på at tackle ham, og sparkede til sidst bolden ind i det lange hjørne til 2-0.
Kort efter kom Gregus ind for Kodro, mens Hobro sendte nyindkøbte Djiby Fall ind i angrebet. Måske var det ham, der gav deres offensiv et boost, for i hvert fald flyttede de spillet frem på vores halvdel, og Vito Hammershøy-Mistrati kunne have skabt spænding, da han løb godt fri i feltet og fyrede af, men Joronen snittede bolden på stolpen og til hjørne.
"Et mål til 1-2 havde givet ny spænding og energi, men alt i alt vandt FCK da fortjent," sagde cheftræner Allan Kuhn efter kampen.
Én kamp ad gangen
Mod slutningen kom Bjelland ind for Falk, så vi endte kampen i en 3-5-2-formation, men Hobro kom aldrig tættere på reduceringen og i stedet nedlagde de Skov nogle meter uden for eget felt. Et risikabelt projekt, og han straffede det da også på smukkeste vis ved at hamre bolden ind under overliggeren med et højt, velplaceret spark.
3-0 og vores medrejsende - og som altid højlydt støttende - fans havde længe haft en fest nede i den fine aftensol bag det ene mål. Både resultatet og præstationen var da også kærkomment efter Horsens-nederlaget og den lidt ujævne KuPS-hjemmekamp - og weekendens øvrige Superliga-resultater - men lad os nu tage én kamp ad gangen. En svale gør ingen sommer, og der er stadig plads til forbedringer om i spillet, men vi tog et skridt i den rigtige retning.
