Zeca og Bjelland: Vi vinder fortjent
Carlos Zeca:
"Vi var forberedt på, at det ville blive en hård og tæt kamp, trænerne havde sagt at vi skulle være forberedt på at kæmpe i alle 90 minutter. I 1. halvleg havde vi to store chancer til at score, og efter vi kom ud til 2. halvleg med samme mentalitet, troede vi hele tiden på at vi kunne score. Samtidig var vores fokus også på ikke at lukke mål ind, for så vidste vi det ville blive svært. Men et tillykke til hele holdet, der gjorde et fantastisk arbejde, og jeg synes vi vinder fortjent."
I starten af sæsonen scorede midtbanespillerne vores mål, men nu er N'Doye og Kodro for alvor kommet i gang og er begyndt at lave mål, og det kan Zeca også mærke:
"Ja, jeg er meget glad på deres vegne, de gør det rigtig godt, og angribere har altid brug for at score. Nu får vi også snart Pieros tilbage, så vi får et angrebsvåben mere. Men jeg synes, at vi er stærke hele vejen rundt i holdet. Vi har to gode målmænd, et stærkt forsvar og mange muligheder på midtbanen, så det ser rigtig godt ud efterhånden."
Andreas Bjelland:
"Vi starter lidt sløjt, de første 15-20 minutter står vi lidt på hælene og kommer ikke rigtig frem over stepperne, men vi får arbejdet os godt ind i kampen. Det er en svær bane at spille på, fordi den er meget tør og langhåret. Men jeg synes, vi har god kontrol over det, selv om de har et par chancer, men set over hele kampen, har vi de største."
"Det var kun anden gang jeg spillede 90 minutter, så selvfølgelig kan jeg stadig bygge på og føle mig mere og mere ovenpå. Men det kommer i og med at jeg spiller flere kampe, og vi har jo et tæt program med mange kampe det næste stykke tid, så det skal nok komme."