Kampreferat: Tålmodighed er en dyd
De to hold
Vi stillede samme hold som slog AaB 4-0 i søndags – dvs kun Falk og Fischer var gengangere fra torsdagens 5-0 sejr over Stjarnan. OB, der kom med et point fra de første tre kampe, havde Laursen, Eskesen og Casper Nielsen med i stedet for Desler, Greve og Kløve.
Det blev desværre en kort fornøjelse for Jakob Barrett Laursen, der allerede efter godt et minuts spil knaldede hovedet sammen med Robert Skov – og det gik værst ud over fynboen, der måtte udskiftes efter at have ligget fem minutter på banen til behandling. Det så grimt ud, men vi krydser fingre for, at det ikke er noget alvorligt.
Mikkel Desler kom ind i stedet, men uheldet og udskiftningen rystede ikke hjemmeholdet, som var veloplagte og pågående i kampens indledning, hvor vi virkede lidt tunge i det. Det var dog os, der skabte kampens første chancer – først var Skov lige ved at spille Fischer fri med et fladt spark fra venstre side, og efter 10 minutter nåede Desler i sidste øjeblik ned og tackle N’Doye, da han fyrede af fra kanten af feltet efter at have fået bolden af Fischer.
Gode chancer, skønt spillet ikke helt kørte
Efter et kvarters tid fik OB’s Mathias Jørgensen en skudchance fra distancen, da Boilesen ramte skævt på en hovedstøds-clearing, men Joronen greb ham ud. Minuttet efter gjorde Boile skaden god ved at servere et fornemt indlæg til N’Doye, der kom fri af Kenneth Emil Petersen og fra nært hold ”bare” skulle løfte bolden ind over Sten Grytebust. Men den norske keeper hev en flot refleksredning frem og sørgede for at 0-0 holdt sig.
Trods disse chancer ”sad” vores spil ikke helt som det skulle, og spillerne forklarede bagefter, at det lige tog lidt tid at vænne sig til den meget tør og langhårede bane. Hen mod midten af halvlegen var det i hvert fald en jævnbyrdig affære uden de store chancer, men OB truede godt med lange bolde i dybden, som et par gange tvang Jesse ud til kanten af feltet – eller længere – for at cleare.
Det var tydeligt, at de spillede høje bolde i den side hvor Anders K. Jacobsen lå over for Vavro og hurtige bolde i den anden side, hvor unge Mathias Jørgensen lå over for Bjelland, men vores forsvarsduo havde generelt godt fat i dem.
Straffe-diskussion og norsk mirakel-redning
Bedst som vi – efter en halv times tid - var ved at få et overtag, kom de fynske fans op i det røde felt, da de mente, at Vavro blokerede et Casper Nielsen-skud med hånden inde i feltet. Jeres udsendte tør ikke fastslå noget med 100 % sikkerhed, men man forstår reaktionen. I hvert fald ramte bolden både Vavro og et par andre, inden Ryan Laursen fik en ganske stor chance tæt under mål, men ikke fik rent træf, så Joronen kunne afværge.
Meget mere skete der ikke før langt inde i de fem minutters tillægstid. Ankersen smed et indlæg ind fra højre, som Falk satte panden på midt i OB-feltet. Grytebust nåede ned og fik venstre hånd på – i sig selv en præstation – men bolden trillede langsomt videre mod mål, inden han klaskede den anden hånd ned på bolden, så den blev på selve kridtstregen!
”Nok min bedste redning nogensinde,” sagde Grytebust bagefter, hvilket ikke siger så lidt for den dygtige norske keeper.
Satte os på kampen efter pausen
Efter pausen kom Kodro ind for Thomsen, og Fischer gik ned på venstrekanten – og N’Doye indtog Fischers plads som ”hængende angriber”. Vi kom godt ud og satte os hurtigt på kampen, men det kunne være gået galt efter et kvarters tid. Bjelland lod et fladt og relativt ufarligt Laursen-indlæg passere, men Joronen mistede et skridt på vej ud i feltet, så Mathias Jørgensen smuttede imellem, men Vavro havde heldigvis læst situationen og kastede sig ned og blokerede til hjørne, da Jørgensen fra spids vinkel kunne sparke bolden i tom kasse.
Vi svarede dog hurtigt igen. Kodro snittede et Ankersen-indlæg mod mål, og den var ikke langt fra at overliste Grytebust, men han slog bolden til hjørne. Kort efter hamrede Skov bolden tæt forbi, efter Fischer havde udfordret i feltet og spillet ham fri – og det blev startskuddet til et stigende FCK-pres, mens OB kun levede på sjældne kontraer.
Men de stod godt, OB-forsvaret, og clearede stort set alt hvad der kom af indlæg, men vi var aggressive i genpresset og kværnede tålmodigt videre. Et kvarter før tid var det centimeter fra, at det gav bonus. Falk – der kort forinden fik tyret en bold lige i skridtet af Drachmann – sparkede fra feltets halvcirkel bolden på underkanten af overliggeren!
Enjoy N'Doye
Tiden gik, og da N’Doye seks minutter før tid firsttimede lige på Grytebust på en Fischer-dødbold, begyndte det unægtelig at ligne en målløs affære.
Men så kom et gyldent minut: efter 83:39 opsnappede Fischer bolden på midten af banen, og så rørte OB ikke bolden før et minut senere, da N’Doye headede den ind! Kun Joronen og Bjelland nåede ikke at røre den undervejs i opspillet, før Falk til sidst spillede 1-2 med Kodro og chippede bolden til bageste, hvilket N’Doye selvfølgelig havde forudset. Bang.
Kæmpe Helenius-chance i de døende sekunder
Det lignede en afgørelse, indtil vi tog hul på de fire minutters overtid. Så kom OB for alvor frem og begyndte at presse på. Et hjørne førte ikke til noget, et Ludwig-hovedstød på et langt indkast manglede saft og kraft… men på en sidste dødbold i de døende sekunder løb Helenius HELT fri midt for mål, men ramte bolden med nakken, da han dukkede sig for at heade den ind!
Det havde næsten ikke været til at bære, men sådan er fodbold jo - på godt og ondt. I dag var det på godt (for os), så vi står med fem sejre i træk med rent bur - og et godt rygstød inden en europæisk udekamp i Sofia og et hjemme-Derby. Wauw, sikken en uge vi går i møde!
