Kampreferat: Og så siger man, 0-0-kampe er kedelige...

Håbet lever!
Sikken et resultat! Historie og statistik afgør ikke fodboldkampe, men perspektiverer præstationerne: danske klubber havde i 19 forsøg kun vundet én kamp på italiensk jord!

Vi var da heller ikke i nærheden af at vinde, men hentede i femte forsøg vores første point i Støvlelandet efter en indsats, der bør få en plads i historiebøgerne, også selv om vi ikke ender i gruppespillet. Og det er langt fra sikkert, for vi så ved selvsyn hvor stærke Atalanta er - men nu lever håbet i hvert fald indtil returkampen, og det var et mål i sig selv.

Vi startede med Pieros på toppen sammen med N’Doye, og Thomsen tog Falks rolle ved siden af Zeca, mens Skov og Fischer havde kanterne. På papiret et offensivt udtryk, men det var ikke gameplanen i aften. Der skulle løbes, fightes, kæmpes, holdes på bolden – og trækkes tid.

God italiensk start
Allerede i første minut fik Musa en stor chance, men Vavro skærmede godt af i feltet og tillod ham ikke at trykke af. Men italienerne var her og der og alle vegne på vores banehalvdel i kampens indledning, mens vi stod lavt i banen og tæt i kæderne – vel vidende hvad der ventede.

Pasalic testede Joronen med et skud fra kanten af feltet, men finnen var på tæerne og parerede – og det blev han ved med, som kampen skred frem!

Det første kvarter var Atalanta rigtig meget på bolden, men vi var godt forberedte, stressede ikke og greb ikke til panikløsninger. Freuler og Gomez kom dog til gode afslutninger, men Jesse parerede den første, og den anden strøg lige over.

God halv time frem mod pausen
Men siden kom de faktisk ikke til meget mere i 1. halvleg. Stille og roligt kom vi ind i kampen og fik bedre og bedre kontrol, så det blev en ganske jævnbyrdig affære. N’Doye havde et langskud over mål, men ellers var vi sjældne gæster helt oppe i deres felt – men de fik ikke lov at spille det spil, de gerne ville. Bevares, den håbløse bane gjorde det heller ikke nemmere, men vi var også gode til at gøre dem mindre gode.

Gomez havde dog bolden i vores net, men der blev vinket offside, da bolden strejfede Musa på vejen og ændrede retning. Eller var det Bjelland? Umuligt at se fra lægterne... italienerne var dog ikke i tvivl, og frustrationerne bredte sig hist og her, da de sort-blå ikke kunne leve op til den offensive indledning.

Zeca fik desværre et skrub og måtte behandles, men han kæmpede videre – dog tydeligt besværet i sit løb, så det var ikke overraskende, at Kvist afløste ham efter pausen. Men ellers var der fin tilfredshed med de første 45 minutter i den københavnske lejr.

2. halvleg på Atalantas præmisser
Atalanta kom også bedst ud til 2. halvleg, men det første kvarters tid kom de alligevel ikke til meget mere end en god mulighed til Musa, som afsluttede lige på Joronen. Men vi var mindre på bolden end før pausen og måtte arbejde hårdt for at holde dem stangen, og som tiden gik fik vi sværere og sværere ved at komme op og holde i bolden på deres halvdel.

Efter en times tid forhindrede en pragtredning fra Joronen at Hateboer bragte Atalanta foran, og fem strøg endnu et farligt italiensk forsøg tæt forbi den ene stolpe. Da vi gik ind i kampens sidste fjerdedel, begyndte Atalanta at trykke mere og mere på, vi afviste fortsat mange indspil i feltet. Helt holde dem fra fadet kunne vi dog ikke, og 20 minutter før tid var Joronen igen redningsmand, da Musa slap fri og prøvede at lobbe den over ham.

Spændingen steg i takt med håbet om at få et resultat med hjem, men italienerne pressede os periodevis helt i bund. Skarpheden manglede dog, når de endelig fik mulighederne, og ti minutter før tid sendte Musa igen bolden lige på Jesse, da han stod fri på kanten af feltet.

Det var vores aften
Gregus havde afløst Pieros, og Kodro kom ind for Fischer, og N’Doye trak med ned som ekstra bølgebryder foran eget felt, da de vi gik ind i de sidste 10 minutter. Angreb efter angreb bølgede ned mod vores mål, men de helt store chancer udeblev stadig – også selv om de sendte Corner på banen i håbet om at han kunne gøre det onde ved sine gamle holdkammerater.

Men det var vores aften! Vi holdt hovedet koldt og gav ikke noget væk, og set over kampen som helhed havde vi de marginaler, som er nødvendige for at få et resultat med hjem hernedefra. Et fremragende resultat, men bedømt på styrkeforholdet må Atalanta stadig være favoritter til at tage pladsen. Men FCK i Telia Parken på en ”europæisk aften” er ikke en nem opgave – det kan mange storklubber skrive under på. Kom og se, om Atalanta også må skrive under!