Kampreferat: Op og ned og tre point

Det var både op og ned i aftenens opgør mod SønderjyskE, men det endte "oppe" med en 3-2-sejr på målene af Gregus, Holse og N'Doye.

Vi havde ændret på seks pladser fra den hårde fight i Italien tre døgn forinden, og Stephan, Papagiannopoulos, Bengtsson, Holse, Kvist og Gregus var nye i stedet for Joronen, Bjelland, Boilesen, Skov, Thomsen og Zeca. Om det var derfor vi kom lidt langsomt ud af startblokken skal være usagt, men i hvert fald fik vi ikke rigtigt sat tempo og presset dem i indledningen, og inden vi rigtigt kom i gang, var vi bagud 0-1.

Kvist og Fischer fik ikke tacklet Mark Lieder uden for feltet, og det udnyttede han til at sparke bolden flot og fladt ind via den ene stolpe. Siden begyndte vi dog så småt at arbejde os ind i kampen, og Pieros opsnappede en aflevering fra Ankersen og forsøgte sig i feltet, men skød forbi. SønderjyskE kom dog stadig lige lovligt let op i vores felt ved flere lejligheder, men hen mod midten af halvlegen begyndte vi selv at vise tænder.

Pieros headede forbi på et Ankersen-indlæg, Vavro snittede et Fischer-hjørne på tværs af mål og Fischer selv fik en dobbeltchance, først på en dødbold lige uden for feltet - som gik i muren - og bagefter med en flad firsttimer tæt forbi.

Det kunne dog også let være blevet 2-0, da først Rømer og siden Jónsson kom på skudhold i vores felt, men begge gange blokerede Stephan glimrende.

Gregus-langskud til 1-1
Vi blev dog bedre og bedre i denne periode og fik mere vind i sejlene, da Gregus efter en halv time øjnede muligheden fra distancen. Han tog lige et ekstra træk inden han fyrede af, og på vejen strejfede bolden Marc Pedersen, så Mielitz blev fanget på det forkerte ben.

Carlo scorede vores Superliga-mål nr. 1.500
Syv minutter før pausen var det tæt på, at Papagiannopoulos headede et Fischer hjørne ind til 2-1, men Lieder headede væk inde på stregen. I stedet sørgede Carlo for 2-1 efter et smukt opspil, hvor Vavro sendte Ankersen til baglinjen og Carlo lod hans flade indlæg passere til Fischer. Han fik ikke ram på den, men den gik tilbage til Carlo, der resolut bankede den ind til vores Superliga-mål nr. 1.500 gennem årene.

Så gjaldede "Carlo Holse, Carlo-Holse"-sangen lystigt fra både Sektionen og Nedre C, der begge var i fin form på fanklubbens retrodag, hvor spillerne bl.a. løb på banen til The Final Countdown.

Vi var også i fin form nu, men Vavro var dog ved at tabe hovedet inden pausen, da han på ishockey-manér ville hævne at Lieder gik for hårdt til Stephan i en duel tæt under mål. Det kostede Vavro et meget gult kort, ligesom Lieder og Marc Pedersen kom i Kehlets sorte bog, da han delte kort ud efter et mindre håndgemæng.

Udmærket indledning efter pausen
Vi indledte 2. halvleg med et fremragende opspil fra Fischer til Ankersen og et af mange glimrende indlæg fra hans fod, som N'Doye headede lige over. Kampbilledet så fint ud det første kvarters tid, hvor var i fuld kontrol, og man sad egentlig bare og ventede på, at vi skulle lukke kampen og spare lidt på kræfterne til på torsdag.

Men sønderjyderne gav sig ikke så let og skruede op for fysikken i duellerne, og selv om de ikke blev rigtigt farlige i feltet, så mistede vi noget energi og momentum. Midt i halvlegen kom Skov og Thomsen ind for Carlo og Kvist, men stadig fik vi ikke sat det tredje mål ind, selv om der var et par halve muligheder til N'Doye og Pieros.

3-1 lignede en afgørelse
Et kvarter før tid lykkedes det dog efter endnu et smukt opspil. Pieros vandt en luftduel, N'Doye skiftede fornemt langt ud til Skov i højre side, Ankersen slog indlægget, og Gartenmann headede det ud i feltet, hvor N'Doye flugtede bolden ned i græsset og ind bag Mielitz.

Nu var den hjemme, troede spillerne vist, for vel var den ej. SønderjyskE tog initiativet og pressede på, og Alexander Bah sendte en stor skudchance i sidenettet. Og med otte minutter igen pegede Kehlet på 11-meter pletten i vores felt, efter bolden blev sparket op i armhulen på Ankersen nede ved baglinjen.

Straffe-redning ikke nok
Stephan gjorde sin pligt og snuppede Lieders forsøg, men indskiftede Søren Frederiksen var først på returbolden og bankede den ind til 3-2.

Og så var vi lige vidt, og spændingen holdt sig lige til sidste minut af tillægstiden, selv om Fischer havde en kæmpe mulighed for at afgøre i 90. minut, men sparkede over, da han var alene med Mielitz.

I stedet fik de et par ganske gode chancer i de døende sekunder, men først blokerede Bengtsson et skud og på det efterfølgende hjørne headede Luijckx heldigvis tæt forbi mål. Det havde også været en bitter pille at sluge, men man ligger som bekendt som man har redt.

I dag lå vi ikke super-komfortabelt i alle 90 minutter, men det er også en kvalitet at vinde kampe som denne. Det gjorde vi, men der skal helt andre boller på minestrone-suppen på torsdag, for ellers kan vi godt glemme alt om europæisk gruppespil i år.