Kampreferat: Noget af det største i klubbens historie
FODBOLD, FØLELSER OG FORLØSNING
For 12. gang på 13 sæsoner skal vi spille europæisk gruppespil!
Det er en fuldstændig vanvittig præstation af en klub fra et land som Danmark. Kun i 2013 var vi direkte kvalificeret, men de andre 11 gange har vi kvalificeret os.
Og sjældent har følelserne siddet så meget uden på FCK-trøjerne som denne torsdag aften, der blev præcis så... ja, hvilke tillægsord skal man hive frem af skuffen? Skal vi ikke bare sige: det var fodbold, følelser og forløsning, når det er allerfedest!
De to hold
Zeca og Falk var begge blevet klar, og i forhold til kampen i Italien var Falk den eneste ændring på bekostning af Kodro, mens Fischer gik op i angrebet. Hos Atalanta var Palomino, Castagne og Zapata nye.
Fischer tæt på efter ti minutter
Vores åbning på kampen var en kende usikker rent defensivt, og Zapata headede over på et hjørne efter bare fire minutters spil. Offensivt var vi dog kvikke og bevægelige og kombinerede fint, og efter ni minutter måtte der en fornem redning fra Gollini til at snuppe et fladt spark fra Fischer, som mange havde set sjutte under ham på den dyngvåde bane.
Allerede der fornemmede man et helt andet kampbillede end dernede, hvor vi stort set ikke skabte noget offensivt. Men vi så også et kampbillede, hvor italienerne viste klassen og i flere perioder dominerede spillet kraftigt. Efter tyve minutter var de tæt på igen, men først kastede Vavro sig ned og blokerede et skud fra Freuler, og på returbolden var Pasalic helt alene med Joronen, som parerede fremragende. Præcis som han også gjorde, når det brændte på nede i Reggio Emilia - og det blev han ved med!
Midt i halvlegen sendte Skov et hårdt langskud et par meter over mål, efter Zeca havde lavet en af utallige stærke generobringer, når vi havde mistet bolden. Den lille græker var igen her og der og allevegne og fik fat i det mest utrolige.
Atalanta-pres og Joronen-redninger
Hen mod den halve time var vi dog en del presset tilbage, og bortset fra et Skov-frispark langt udefra, skabte vi ikke så meget i denne periode. Det gjorde Atalanta til gengæld, da Pasalic igen slap helt fri med Joronen, men igen læste han situationen perfekt i det splitsekund der var til rådighed og med en benparade forhindrede han italieneren i at score på en tunnel.
De sidste fem minutter af halvlegen kom vi igen en del på bolden og fik ro på tingene frem til pausen. Så langt, så godt... efter at have holdt dem fra scoringer i tre halvlege spirede håbet i stigende grad. Og vi har slet ikke talt om trykket fra tribunerne - det var vildt og voldsomt allerede i 1. halvleg, og det blev kun større og større, som kampen skred frem!
Atalanta trykkede på igen efter pausen
Begge hold indledte 2. halvleg lidt afventende, men vi blev bedre og bedre det første kvarters tid uden dog at blive rigtigt farlige. Så vendte kampen igen, og Atalanta trykkede på, og Gomez sendte blandt andet et frispark lige uden for feltet på stolpen!
Men marginalerne var stadig med os, da vi havde allermest brug for dem, for nu skruede italienerne op for blusset, så man kunne se frem til at de sidste tyve minutter ville forme sig som dernede, hvor det var "one-way-traffic".
Helt så slemt blev det dog ikke, og vi ud over at holde dem fra store chancer havde vi energien og viljen til også at sætte nogle angreb op, men afslutningerne fra Skov og Zeca blev blokeret, inden de nåede ind til keeperen.
Atalanta havde allerede ti minutter efter pausen sendt Corner på banen, og han fik en ganske god hovedstødschance med et kvarter igen, men headede forbi - og Joronen var også derude efter den.
Vi pressede dem hårdt til sidst!
Håbet levede stadig, og der blev kæmpet indædt og koncentreret om hver centimeter af det våde græstæppe. Pieros havde afløst Falk, og Gregus kom også ind for Thomsen, og da vi tog hul på de sidste fem minutter var det faktisk os, der pressede dem langt tilbage. Det gav et par kontraer, som vi dog afværgede, men vi trykkede på hele vejen i de fire minutters tillægstid, hvor italienerne til sidst bare lossede kuglen ud af kommunen for at sikre forlænget spilletid.
Der var lidt stillingskrig over de første ti minutter, men vi mistede en del bolde lidt for hurtigt, så Atalanta var mest på bolden og havde også et par afslutninger uden for målrammen. Men den klart bedste mulighed tilfaldt Boilesen, da en Fischer-dødbold lidt tilfældigt endte hos ham på kanten af det lille felt, men han sparkede tæt forbi.
0-0 efter 105 minutter, og til tonerne af Tsunami - og øredøvende "hopbakning" fra lægterne - byttede holdene side og gjorde klar til det sidste kvarter. Og den musikalske saltvandsindsprøjtning gik rent ud hos løverne, for kort efter var Fischer lige ved at spille Pieros helt fri, og N'Doye headede et Ankersen-indlæg ned til Fischer, som desværre ikke kunne komme til afslutning.
Fantastisk afslutning
Atalanta havde virkelig fået noget at tænke på, for hvor hentede danskerne de kræfter fra? Efter at have løbet, kæmpet, tacklet og fightet nonstop og periodevis være trykket langt tilbage - nu førte de sig frem som om de ejede hele banen!
En dobbeltudskiftning (man får en ekstra når den går i forlænget spilletid) sendte Bengtsson og Kvist ind for Boilesen og Fischer, og efter et langt indkast var vi igen lige ved at komme på skudhold i feltet. Vi fastholdt presset, og på en sjælden kontra løb de bare bolden ud over baglinjen. Tiden gik, og vi styrede nu kampen fuldstændig - og hvor fik Skov kræfterne fra til at afslutte tre gange i de sidste 2-3 minutter!? Bevares, ikke tordendrøn på træværket, men han prøvede og prøvede, og selv om de første to blev blokeret og det tredje gik forbi, så holdt vi italienerne beskæftiget i den "rigtige ende" af banen!
Dette sidste kvarter står for jeres mangeårige kampreferent som noget af det allerstørste og flotteste, vi har præsteret. Nej, der var ingen saksespark, tunneller og dribleture over en halv banelængde, men der var en enestående dedikeret fight, disciplin, mental styrke og energi, som lige præcis er det, der gør at vi endnu engang har præsteret på den europæiske scene. Og præsteret stort.
Men hov - vi skal have det hele med, så her er de ti spark fra 11-meter pletten meget kort beskrevet:
0-1 Marten De Roon
1-1 Pieros Sotiriou
1-2 Ali Al-Tameeni
2-2 Jan Gregus
Alejandro Gómez skyder på overkanten af overliggeren
3-2 Robert Skov
3-3 Andrea Masiello
Dame N'Doye skyder over
Jesse Joronen redder fra Andreas Cornelius
4-3 Denis Vavro scorer
Og så gik København amok...
