Pieros og Fischer jubler

Stærk indsats sikrede 1-1

Fem minutter før pausen - efter en rigtig god københavnsk 1. halvleg - var Robert Skov centimeter fra at give os en velfortjent pauseføring. Men i aften gik marginalerne ikke vores vej, og kort før pausefløjtet bragte Robert Mák i stedet Zenit foran, da han fikst blev spillet helt fri i feltet af Driussi.

Men løverne lod sig ikke slå ud og kæmpede videre efter pausen, og midt i halvlegen kom belønningen. Boilesen lavede forarbejdet i venstre side, fandt Fischer, som elegant spillede Pieros helt fri foran mål, så han bare skulle prikke den ind.

Det kunne godt være blevet til alle tre point i aften, men Zenit havde også et par giftige kontraer i de sidste minutter, men Joronen henholdsvis Vavro sørgede for, at vi fik det et meget velfortjent point.