Podcast: Fra U19 i Berlin til pokal i Viby
Vi indleder denne podcast på Autobahn mellem Berlin og Rostock, hvor U19-træner Brian Riemer ser tilbage på Baltic Sea Cup-kampen mod Hertha BSC.
Assistenttræner Hjalte Nørregaard har holdt sig vågen i bussen for at huske tilbage på vores pokalkamp i Viby 2010, som var en af hans sidste af i alt 320 kampe for FCK. Han afslører også, at han ugen efter brækkede kindbenet, da vi vandt 2-0 ude over Panathinaikos i Champions League!
Sidst, men ikke mindst fortæller Viby IF's fodboldformand Alex Nørgaard, hvordan Danmarksserie-klubben forbereder sig til torsdagens pokalkamp.
Mange frivillige knokler hårdt for at stable arrangementet på benene, og spillerne har kun fri fra arbejde og studier, hvis de selv kan organisere en fridag. Men alle glæder sig - og det gør vi også!