Ståle: Skønt at se Jonas afgøre dagens DERBY
Efter at have uddelt ros til spillerne for indsatsen i dagens Derby-sejr, fik Ståle sat et par ord på præstationen til FCK.DK:
"Det var en jævn kamp, og der blev nok i første halvleg spillet i en lidt for højt tempo, for begge hold havde alt for mange tekniske fejl. Det gjaldt også os, for både de etablerede angreb samt kontraerne endte alt for ofte med en fejl på den sidste aflevering".
"Efter pausen får vi mere ro over vores spil, og vi kommer frem til fire store chancer - mens de ikke havde nogen, for i den situation hvor Erceg skruer den forbi, der var der vinket offside. Og N'Doye skulle i hvert fald have scoret, hans markør falder - og jeg forstår ikke, hvordan han kunne heade forbi. Det ligner ham ikke".
>> Find din plads til topbraget mod FCM
"Både Thomsen og Jonas Wind havde nogle gode indhop, og jeg synes, at vi var bedst - og vi kom som sagt også frem til de fleste og største chancer. Jeg er meget tilfreds med den mentale styrke vi viser, og vi havde ikke kunnet leverer, hvad vi gør i dag, hvis ikke jeg havde gjort, hvad jeg gjorde i vores udekamp mod FC Midtjylland i torsdags".
At Jonas Wind blev matchvinder glædede naturligvis Ståle:
"Efter at Jonas har haft en forfærdelig sæson, var det skønt at se ham blive matchvinder. Og igen må jeg sige, at hvis ikke jeg havde brugt ham i torsdags mod FC Midtjylland, havde jeg ikke vidst, at han var klar".
Og klar var Jonas, helt klar!