25 år siden: To skridt frem og et tilbage
For 25 år siden havde vi lige taget to skridt frem - med to Superliga-sejre over AaB og Næstved - men måtte tage et skridt tilbage med et 0-1-nederlag hjemme mod Lyngby.
Men hele Superliga-efteråret havde været op og ned, når vi kun ser på Superligaen - men heldigvis mest op:
- først fire sejre i fem kampe
- siden én sejr i seks kampe
- og så igen fire sejre i fem kampe
Den var værre i pokal og Europa, men det er et overstået kapitel nu, hvor vi skriver 21. november 1993. Inden kampen lå vi nr. 3, men Lyngby var inde i en god stime på 9 kampe uden nederlag og var ikke længere væk i tabellen, end at de efter 1-0-sejren kun var ét point efter os inden efterårets sidste spillerunde.
Skader plagede især Schäfer & co.
Vi var uden skadede Michael Manniche, men det var intet mod Lyngby-træner Michael Schäfers problemer, for han måtte undvære både Henrik Risom, Allan Kuhn, John Larsen og Morten Nielsen. Desuden blev europamesteren Claus Christiansen skadet i 1. halvleg, men også Peter Møller måtte udgå inden pausen udgå efter et vrid i anklen under en duel i Lyngby-feltet. I stedet blev Brian Kaus sendt op foran sammen med Martin Johansen.
Søren Lyngs revanche
På det tidspunkt havde vi domineret spillet med mange fine angreb, som især blev iscenesat af Michael Johansen i hopla. Men skarpheden manglede i feltet, og i stedet bragte Lyngby sig foran på en af deres sjældne muligheder: Johnny Vilstrup smed et relativt ufarligt indlæg ind i feltet, hvor markeringerne svigtede, da Søren Lyng firsttimede bolden i kassen.
Dermed revancherede FCK-angriberen sig for, at han aldrig rigtig havde fået chancen på Byens Hold i de første halvandet år, hvorfor han nu var udlejet til Lyngby indtil kontraktudløb ved nytår.
Forgæves og for tam jagt på udligning
Efter pausen udlignede Lars Højer direkte på frispark - troede alle, indtil Kim Milton annullerede for offside, fordi Martin Johansen var løbet for tidligt frem og ind foran mål, så han generede Kim Brodersens udsyn.
Resten af halvleg var vi mest på bolden, men forfaldt til vores klassiske problem med at drible og aflevere for meget og skabe for lidt. Spillet blev for febrilsk og forudsigeligt, og vi kom ikke til ret mange chancer, selv om et par Højer-dødbolde hver gang tændte håbet på de tyndt besatte tilskuerpladser.
Michael Johansen forsøgte også et par gange at bryde igennem, men blev bremset med metoder, som han mente burde have udløst et straffe eller to. Da han til sidst blev nedlagt så hårdt, at han måtte humpe ud med en ankelskade, måtte Milton nok se i øjnene, at det heller ikke blev til julekort fra Johansen-familien dét år...
Hvem skal vi tage med til Viborg?
Inden vinterpausen ventede dog stadig en udekamp i Viborg, og med skader til bl.a. Manne, Møller, Michael måtte Benny Johansen hjem og ryste posen. Måske var Kenneth Wegner blevet sin skade kvit, og ellers var der jo folk som Carsten V. Jensen og ynglingeangriberen René Tengstedt - og måske også Kim Mikkelsen, selv om han allerede havde fået at vide, at han gerne måtte se sig om efter en anden klub. Måske kunne vi knibe en 0-0'er hjem?
Søndag den 21. november 1993, kl. 13.30 i Parken. Superligaen, 17. runde
F.C. KØBENHAVN-LYNGBY 0-1 (0-1)
35.: 0-1 Søren Lyng
3.054 tilskuere. Dommer: Kim Milton Nielsen
Advarsler: Lars Hammer og Michael Gothenborg, Lyngby
F.C. København: 1 Palle Petersen – 12 Morten Falch, 6 Christian Lønstrup, 3 Diego Tur (69.: 15 Michael Mio Nielsen) – 17 Brian Kaus, 5 Lars Højer, 9 Michael Giolbas, 11 Michael Johansen, 8 Iørn Uldbjerg – 10 Martin Johansen, 14 Peter Møller (39.: 7 Jørgen Juul Jensen). (Ikke benyttet: 18 Thomas Risum)
Lyngby: Kim Brodersen - Thomas Rytter, Michael Gothenborg, Claus Christiansen (32.: Anders Nielsen) - Lars Hammer, Niclas Jensen, Henrik Jørgensen, Johnny Vilstrup, Vetle Andersen - Søren Lyng (87.: Kim Larsen), Per Pedersen. (Ikke benyttet: Claus Fallentin)