To tophold i den russiske kulde
Koldt på toppen
Temperaturen vil ligge et par grader under frysepunktet, når de aktuelle tophold fra Danmark og Rusland mødes torsdag aften i femte runde af Europa League-gruppespillet.
FC Zenit sikrer adgang til 1/16-finalerne med en sejr - og med 0-0, fordi de så er bedre end os i indbyrdes kampe i kraft af udebanemålet i 1-1-kampen i København.
Vores situation er lidt mere indviklet, men med sejr i Skt. Petersborg og i vores sidste hjemmekamp mod Bordeaux, er vi sikre på at gå videre.
Selv med nederlag til Zenit kan vi dog gå videre - hvis altså Slavia taber i Bordeaux og hjemme mod Zenit i sidste runde. Og så skal vi samtidig slå Bordeaux i Telia Parken.
FC Zenit slog Ragnar og Rostov
FC Zenit slog i weekenden Ragnar og FK Rostov (artikelbilledet) og fører ligaen med fem point foran Krasnodar.
Den seneste måneds tid har de dog "kun" ni point i fem ligakampe efter nederlag i Moskva til CSKA og Dynamo, og desuden røg de ud af pokalen på udebane til netop Rostov.
Men hjemme i Skt. Petersborg er de stærke og har denne sæson vundet 10 af deres 11 hjemmekampe!
I den seneste kamp mod Rostov startede Zenit med:
Andrey Lunev
Alexander Anyukov, Branislav Ivanovic, Miha Mevlja
Daler Kuzyaev, Alexandr Erokhin, Leandro Paredes, Hernani Azevedo Jr, Robert Mak
Sebastian Driussi, Artem Dzyuba
Mevlja og Hernani var de eneste, der ikke fik spilletid, da vi mødtes i Telia Parken.
Zenits topscorere i ligaen er Erokhin (5), Dzyuba (5), Driussi (4) og Shatov (3)
FCK og Rusland
Vores otte kampe mod russiske hold har givet tre sejre, tre uafgjorte og to nederlag:
29.11.07 Lokomotiv Moskva-FCK 0-1
18.09.08 FC Moskva-FCK 1-2
02.10.08 FCK-FC Moskva 1-1
14.09.10 FCK-Rubin Kazan 1-0
24.11.10 Rubin Kazan-FCK 1-0
14.09.17 FCK-Lokomotiv Moskva 0-0
23.11.17 Lokomotiv Moskva-FCK 2-1
20.09.18 FCK-FC Zenit 1-1