3-0 over Esbjerg

Det blev en meget underholdende og chancerig eftermiddag i Telia Parken, da vi fastholdt førstepladsen med en velfortjent 3-0-sejr over Esbjerg.

Efter mindre end fire minutter headede N'Doye løverne på sejrskurs med et hårdt og præcist hovedstød på Peter Ankersens fine indlæg. Resten af 1. halvleg havde vi flere store chancer til at øge, men spillemæssigt var Esbjerg godt med i kampen, men uden at blive farlige i feltet.

I stedet øgede Robert Skov kort før pausen til 2-0 på et straffe begået mod N'Doye, der blev fældet i feltet, da han var alene igennem.

Ti minutter efter pausen blev det 3-0 efter samme opskrift: Robert Skov udnyttede et straffe begået mod N'Doye, denne gang af Austin, som hægtede ham bagfra.

Esbjerg forsøgte stadig at komme ind i kampen, men kom ikke tættere end et stolpeskud. Den sidste halve time sad vi dog fuldstændig på begivenhederne og kunne med lidt skarphed også have lavet flere mål - lad os håbe de i stedet kommer på torsdag mod Bordeaux!


>> Find din plads til torsdagens Bordeaux-kamp