Kampreferat: Guldet sikret efter dramatisk DERBY-brag

33.134 tilskuere blev vidner til et brag af et derby, hvor vi definitivt sikrede vores 13. mesterskab på 27 sæsoner.

Det var – endda på datoen 5.5 – den femte gang, vi sikrede guldet mod Brøndby, og det gjorde selvfølgelig ikke glæden mindre! Men de blå-gule gav alt hvad de havde, for selvfølgelig var der ikke noget, de hellere ville, end at ødelægge festen for de mange tusinde i hvidt.

Desværre var der også nogen uden for banen, der gerne ville ødelægge det ved at smide romerlys ind på Nedre C, og det er præcis så forfærdeligt og forkasteligt, som dengang nogle af vores fans gjorde det samme i Brøndby.

Det tvang Mads-Kristoffer Kristoffersen til at stoppe spillet nogle minutter efter, det var sat i gang, men herefter blev vi vidner til en derbyrekord med tre mål i kampens første 12 minutter.

Tre mål på seks minutter
Gæsterne tog teten i det sjette minut, da Vavro sendte en aflevering lige i fødderne på Wilczek, hvorefter Hedlund spillede Tibbling helt fri til scoring. En kold spand vand i løvehovederne, der kort efter også så Mukhtar sparke lige over mål på et farligt forsøg lige uden for halvcirklen. Men i samme minut pege Kristoffersen på 11-meter pletten i den anden ende af banen, efter Gammelby skubbede N’Doye i ryggen under et Ankersen-indlæg.

Skov gik til bolden med sin dødbringende venstrefod, men højre støttefod gled i sparkeøjeblikket, så bolden gik i mål via hans højre støvle, dvs et ”two-touch-straffe”. Det burde have udløst et frispark til Brøndby, hvilket de heller ikke undlod at gøre Kristoffersen opmærksom på, men han så ikke, hvordan det skete, før han efter kampen så det på en kameravinkel bag Robert.

Bare halvandet minut var der til gengæld ikke noget at diskutere, da Skov sendte N’Doye afsted fra midten af banen, og han trak temmelig uhindret ned mod feltet, hvor Arajuuri tøvede med at tackle, hvorefter han fyrede et præcist, fladt spark ind i det lange hjørne.

Hektisk indledning
Dramatikken fortsatte nogle minutter efter, da Mukhtar og Fischer gik omkuld i en duel ude ved sidelinjen, og der hurtigt samlede sig en klynge af hvid- og gulblusede spillere i heftig diskussion med Kristoffersen, som endte med at uddele gule kort til N’Doye og Hermannsson.

I forvejen fik Gammelby og Mensah advarsler i forbindelse med straffesparket, og midt i halvlegen røg den sidste Brøndby-forsvarer også i bogen, da Arajuuri tacklede Skov for hårdt.

På det tidspunkt havde vi haft en halv snes rolige og jævnbyrdige minutter oven på det hektiske første kvarter, men frem mod den halve time strammede vi grebet igen og kunne nemt have bragt os foran med to mål.

Tæt på 3-1 før pausen
Først da Robert Skov tordnede et langskud på stolpen, efter Jonas havde lagt bolden godt til rette for ham, og lidt efter, da Boilesen – efter lidt roderi i feltet på en dødbold – sparkede lige over mål fra omkring straffesparkspletten.

Inden pausen bølgede spillet tilbage til Brøndbys fordel, mens vi mistede lidt af den kontrol, vi ellers havde over kampen, men sådan bliver det ofte i de her kampe, og deres pres førte kun til en enkelt skudchance til Wilczek, som N’Doye blokerede, så Joronen let kunne samle den op.

Fem minutter efter pausen sendte N’Doye bolden i nettet efter et fornemt forarbejde af Boilesen, men det blev korrekt underkendt for offside på Jonas Wind, der hoppede over bolden lige foran Schwäbe.

2-2 på uheldigt selvmål
I stedet udlignede Brøndby lidt efter, da Vavro uheldigt rettede et indlæg af fra Mensah, så det snød Joronen og gik ind i det lange hjørne. Så var vi lige vidt, men guldøllen lå stadig på køl, for det lignede ikke en kamp, hvor det sidste mål var faldet. Bare tre minutter efter udligningen brændte vi nemlig både en stor dobbeltchance og fik underkendt endnu et mål for offside!

Først reddede Schwäbe mirakuløst et brag af et N’Doye-hovedstød på Boilesens perfekte indlæg, hvorefter Ankersen hamrede returbolden lige over mål. Og flaget røg korrekt i vejret, da Falk lidt efter blev spillet helt fri af N’Doye, rundede keeperen og lagde bolden i netmaskerne.

Herefter fulgte en periode med meget duelspil mellem de to felter, og hvor Brøndby havde bolden mest, men ikke kunne spille sig til noget mod vores koncentrerede organisation.

Falks inderside blev afgørende
Det kunne vi til gengæld i den anden ende, da Skov sendte Ankersen afsted i et overlap på kanten. Med de to iscenesættere plus N’Doye, Wind, Fischer og Falk i feltet var Brøndby-forsvaret overmatchet og kunne ikke forhindre, at Falk satte indersiden på Ankersens fine indlæg.

3-2 med en fjerdedel af kampen tilbage lignede ikke en afgørelse på det tidspunkt, men nu er vi klogere. Og lykkeligere. I resten af kampen virkede det ikke som om, de havde så meget mere at komme med, og selv om det blev lidt uroligt engang imellem, blev det aldrig farligt i vores felt, hvor de vel dårligt havde en afslutning på mål i hele 2. halvleg, før et Wilczek-hovedstød kort før tid, som Joronen tog sig sikkert af.

Vores største mulighed fik N’Doye fem minutter før tid, da Fischer spillede ham helt fri i feltet, men han løftede bolden over både Schwäbe og overliggeren. Og i sidste minut var Fischer igen ved at spille ham helt blank foran mål, men denne gang afværgede forsvaret.

Men hvor er det vanvittigt, hvad N’Doye igen præsterede, efter han dårligt har kunnet træne hele ugen på grund af skavanker, der har plaget ham gennem flere uger. Men han VIL spille, så på med støvlerne, trøjen over hovedet og ud og bide det i sig og give sig 100 %.

Mesterskabspokalen er hjemme i København
Alle gav sig dog 100 % i dag, selv om det ikke var alt, der lykkedes. Kampen blev mere på Brøndbystilens præmisser end vores, men vi viste, at vi også kan spille, fight, løbe og kæmpe – og så har vi bare mange strenge at spille på, når der skal skabes chancer. Det rakte til en 3-2-sejr, og så var mesterskabspokalen tilbage i Hovedstaden: DEN STÅR HVOR DEN PLEJER.