25 år siden: Tættere på at genvinde titlen

En overbevisende 3-0-sejr over Lyngby betød, at vi for første gang havde vundet fem Superliga-kampe i træk. Nu troede løverne for alvor på et succesfuldt titelforsvar efter den usikre efterårssæson.

Diego Tur havde afløst Michael Johansen i ”straffeboksen”, mens Allan Nielsen var færdig for foråret. På positivlisten var Palle Petersen tilbage efter sin skulderskade, men han tog plads på bænken, mens formstærke Flies fortsatte som førstevalg.

I øsende regnvejr 2. pinsedag lagde vi ud som lyn og torden på den glatte grønsvær, og efter fire minutter kombinerede tvillingerne på vanlig vis, men Johnny Vilstrup reddede en rødhåret afslutning på mållinjen.

I det syvende minut kunne forstadsforsvaret dog ikke stille noget op efter en ny omgang Johansen-pingpong, hvor Michael lagde skråt tilbage til Martin, der scorede i det lange hjørne.

Bare fire minutter senere headede Morten Falch 2-0-målet ind på et langt frispark op i feltet fra Michael Mio (der afløste Tur i forsvaret) helt nede fra egen banehalvdel. Det burde næsten ikke kunne ske, men det var der meget, der ikke burde i 90'erne...

Lyngby var dog ikke mere knækket end, at de spillede friskt til og bød på udmærket modstand, men da Lønstrup øgede til 3-0 med et drømmemål efter 36 minutter, gik gassen af gæsternes ballon. Libero-Lønstrup – der altid lå lidt foran markeringsspillerne og lurede på muligheden for at støde med frem – fik bolden midt på deres halvdel, tog et enkelt træk og fyrede af fra ca. 25 meters afstand, og bolden dundrede ind i det ene målhjørne uden skyggen af chance for Kim Brodersen.

I pausen lavede Lyngby-træner Michael Schäfer en dobbeltudskiftning, der bl.a. betød at en 22-årig færing debuterede på bekostning af en 26-årig bornholmer: Todi Jónsson fik nemlig sin Superliga-debut i Parken på banen, mens Allan Kuhn tog plads på bænken.

Spillet holdt ikke længere samme høje niveau som før pausen, og Lyngby koncentrerede sig dygtigt om at begrænse nederlaget, mens vi også sparede lidt på kræfterne.

Kort før tid forlød det over højttalerne, at Silkeborg havde bragt sig foran 1-0 mod Brøndby, men de automatiske jubelscener var iblandet en smule rationel ærgrelse, for den midtjyske sejr betød, at vi stadig måtte dele førstepladsen med dem – to point foran OB og fem foran Brøndby. Og netop Brøndby, Silkeborg og OB var vores modstandere i de sidste tre runder!

Efter kampen var europamesteren Torben Piechnik i øvrigt forbi omklædningsrummet og hilse på sine gamle holdkammerater fra årene i KB, B1903 og FCK. Han kunne et par dage endnu kalde sig Liverpool-spiller, inden kontrakten udløb, og han valgte senere at fortsætte karrieren i AGF.

I omklædningsrummet sad bl.a. en glad og stolt Ole Tobiasen, der havde spillet endnu en solid stopperkamp, og tvillingerne var også i hopla og havde for nylig forlænget deres kontrakter. Til gengæld var Palle Petersen og Brian Kaus efterhånden indstillet på at søge andre græsgange på grund af manglende spilletid, men hvad de måske ikke vidste den dag var, at deres kommende holdkammerater sad lige ovre på den anden side af gangen i den gamle spillertunnel.

Matchfacts
Mandag den 23. maj 1994, kl. 15.00 i Parken. Superliga-slutspil, 11. runde
F.C. KØBENHAVN-LYNGBY 3-0 (3-0)
7.: 1-0 Martin Johansen
11.: 2-0 Morten Falch
37.: 3-0 Christian Lønstrup
8.453 tilskuere. Dommer: Arne Hansen
Advarsler: Iørn Uldbjerg, F.C. København, og Henrik Jørgensen, Lyngby.

F.C. København: 1 Brian Flies – 2 Ole Tobiasen, 6 Christian Lønstrup, 19 Michael Mio Nielsen – 5 Lars Højer, 12 Morten Falch (80.: 4 Henrik Lykke), 16 Michael Giolbas, 11 Michael Johansen, 8 Iørn Uldbjerg – 10 Martin Johansen (49.: 15 Kim Mikkelsen), 14 Peter Møller. (Ikke benyttet: 18 Palle Petersen)

Lyngby: Kim Brodersen – Claus Christiansen, Michael Gothenborg, Lars Hammer - Morten Nielsen, Kim Larsen (46.: Todi Jónsson), Johnny Vilstrup, Allan Kuhn (46.: Jesper Falck), Peter Frank - Miklos Molnar, Henrik Jørgensen. (Ikke benyttet: Bo Andersen)