Hurtigt tilbage på toppen

Blot et år efter vores dårligste sæson i mands minde kom vi stærkt tilbage til den nationale fodboldtrone - og sikrede for 12. gang på 13 sæsoner kvalifikationen til et europæisk gruppespil.

Da spillerne mødte ind til en ny og frisk start efter sommerferien, var Ståle og trænerteamet fortrøstningsfulde. Erik Johansson havde ganske vist bedt om at få lov at rejse i utide, men i stedet var Sotirios Papagiannopoulos hentet ind. Desuden var Jesse Joronen på plads til at konkurrere med Stephan Andersen om pladsen efter Robin Olsen, der planmæssigt skulle sælges efter VM.

Men der kom et tilbud på Federico Santander, som vi ikke kunne afvise, og da både Jonas Wind og Pieros Sotiriou var skadede, stod vi reelt uden angribere. Ind kom bosnieren Kenan Kodro samt en af klubbens helt store legender, Dame N'Doye, der i en alder af 33 år var lidt af et spørgsmålstegn, men som inden længe forvandlede det til et kæmpe udråbstegn.

Da vi senere på sommeren hentede Andreas Bjelland ind i centerforsvaret ved siden af Vavro, var vi for alvor klar til den nye sæson, men indledte med at tabe hjemme til AC Horsens! Det var dog en enlig svale, for vi spillede de næsten 14 kampe uden at tabe - og ramte herunder tæt på det maksimale af vores topformåen, da vi i Europa League-playoff eliminerede et meget stærkt Atalanta-hold efter to gange 0-0 og en neglebidende straffesparkskonkurrence foran et fuldstændig ekstatisk hjemmepublikum i Telia Parken.

Der var enkelte udfald i vores tætte efterårsprogram, hvor vi bl.a. blev distanceret af Zenit og Slavia Prag i gruppespillet, men i Superligaen formåede vi at holde trit med et stærkt kørende FCM-mandskab - og efter et nederlag til Vendsyssel 30. september, tabte vi ikke flere Superligakampe, før mesterskabet var hentet hjem til Hovedstaden!

I vinterpausen styrkede vi den i forvejen solide trup med forudseende indkøb af Guillermo Varela og Robert Mudrazija, der først var tiltænkt større roller fra om sommeren, når vi bl.a. skulle sige farvel til Peter Ankersen. Desuden leverede Talentafdelingen endnu et stort stjerneskud i form af 16-årige Mohamed Daramy, der allerede i april blev indlemmet i førsteholdstruppen og fik en halv snes kampe i foråret.

Mange spillere leverede uge efter uge på et meget højt niveau, men især en spiller sprang i øjnene: Robert Skov. Han scorede jævnligt i løbet af efteråret, men som sæsonen skred frem blev han mere og mere ustyrlig og endte som offensiv kantspiller med at slå Ebbe Sands 20 år gamle Superliga-rekord. Hele 29 mål bidrog han med, og ikke langt efter på topscorerlisten fulgte Dame N'Doye, der fandt sin anden ungdom og også havde kolossal betydning for vores succes.

Allerede midt i april så man, hvor (mester)skabet skulle stå, da vi inden for en uge vandt i Odense og Brøndby og udspillede FC Midtjylland i Telia Parken, og på en vidunderlig forårsdag i Telia Parken sikrede vi guldet ved at besejre Brøndby 3-2 - vores syvende sejr i træk i slutspillet.

Det 13. mesterskab på 27 sæsoner, og vores 13. europæiske gruppespil på 14 sæsoner!