Ståle: Hvilken statistik! 13 ud af 14!
“Hvilken statistik! Det er jo fantastisk! 13 gruppespil på 14 sæsoner og maximumpoint i Superligaen - og så med alle de udfordringer, vi har haft denne sæson med skader og nye spillere!”
Det var en meget stolt manager, der gjorde status efter kampen i Riga, hvor vi løste opgaven og nu er klar til Europa League-gruppespillet.
“Det er et enormt pres, der har været på alle, for vi budgetterer jo med det her gruppespil. Men det er også helt afgørende i forhold til at vi kan gå ud til nye spillere og sige, at de hvert år har en meget stor chance for at spille gruppespil i FCK. Det er der virkelig ikke mange klubber på vores niveau, der kan leve op til.”
“I dag er vi i god kontrol lige indtil de scorer, de har vel dårligt en chance indtil da, men fra det øjeblik bliver det selvfølgelig meget nervøst, og alt kan ske. De har et par muligheder, men Pieros har også en stor chance til at udligne.”
“Men jeg vil samtidig gerne rose Pieros’ enorme arbejdsindsats i dag. Han ofrer sig virkelig for holdet og leverer en kæmpe indsats, indtil kræfterne måske slipper lidt op til sidst.”
“Nu ser vi frem til lodtrækningen fredag. Lad os bare få et hold, vi kan slå, og et storhold og et touch-and-go…”