Fokus på Dynamo Kiev
For tredje gang møder vi et ukrainsk hold i europæisk fodbold efter to opgør mod Vorskla Poltava i 2011 og to mod Dnipro i 2014.
Desuden har vi flere gang stiftet bekendtskab med Shakhtar Donetsk i træningskampe, men det er første gang, vi møder Dynamo Kiev.
Dynamo er en af de helt store klubber i sovjetisk og ukrainsk fodbold med tilsammen 28 mesterskaber og 20 pokaler samt to sejre i Europa Cup’en for pokalvindere.
Sovjet-perioden
13 af mesterskaberne og ni af pokaltitlerne faldt i Sovjet-perioden, hvor Dynamo Kiev konstant lå i den bedste række siden 1936. De vandt dog først mesterskabet i 1961, men til gengæld som den første klub uden for Moskva, hvilket man ikke skal undervurdere betydningen af i den daværende Ukraine-provins.
Fra 1965-75 tog klubben seks titler mere og manifesterede sig for alvor som permanent tophold med Oleg Blohkin som den helt store profil med 266 mål i 581 kampe, inden han stoppede karrieren i 1987. Han nåede også 112 landskampe for Sovjet.
I 60’erne tog Dynamo også skridtet ud i Europa som den første sovjetklub, og allerede i første forsøg nåede de kvartfinalen i EC for pokalvindere i 1965, som de siden vandt i 1974/75 og 1985/86.
Blokhin og Lobanovskyi
Mens Blokhin var det største navn på banen, var Valery Lobanovskyi ubetinget det største uden for banen. Han blev født og voksede op i Kiev under krigen og fik en fin karriere som spiller med et par landskampe for Sovjet i 60’erne, men internationalt slog han først og fremmest sit navn fast som Dynamo-træner fra 1973-90. Perioden blev kun afbrudt i 1983-84, hvor han var sovjetisk landstræner, hvilket han siden fortsatte med parallelt med jobbet i Dynamo Kiev, og han førte bl.a. Sovjet til EM-sølv i 1988.
Efter nogle år i Emiraterne og Kuwait vendte Lobanovskyi i 1997 tilbage til Dynamo Kiev og vandt fem mesterskaber på stribe i den ukrainske liga, samtidig med at han et enkelt år også var ukrainsk landstræner. Han genrejste således Dynamo på den europæiske scene og førte bl.a. klubben til CL-semifinalerne i 1999.
Lobanovskyi døde i maj 2002 under en operation som følge af en hjerneblødning, og han er siden æret med Ukraines højeste hædersbevisning, Hero of Ukraine.
Oleg Blokhin, der i dag er 66 år, er ligeledes født i Kiev og har været ukrainsk landstræner i to omgange og ellers primært trænet græske klubber, inden han overtog i Dynamo Kiev fra 2012-14.
Problematisk sæsonstart
Siden den første ukrainske ligasæson i 1992 er Dynamo Kiev kun to gange sluttet uden for Top 2 (2012/13 og 2013/14). Magtbalancen er dog klart forrykket siden de første sæsoner, hvilket titelregnskabet klart underbygger:
- 1992-2009: Dynamo 13 vs Shakhtar 4
- 2009-2019: Dynamo 2 vs Shakhtar 8
Blokhin blev i 2014 efterfulgt som træner af en anden tidligere landsholdsprofil, Sergey Rebrov, og i juni 2017 overtog hviderusseren Aleksandr Khatskevich. Det blev imidlertid aldrig helt godt, og da Dynamo i år kiksede CL-kvalifikationen for tredje sæson i træk, fik Khatskevich silkesnoren den 14. august.
0-1 i den første kamp ude mod Club Brugge var ellers ingen katastrofe, og Dynamo kom også foran 1-0 i returkampen og førte også 2-1 indtil det 88. minut, men formåede ikke at udnytte en række store chancer. I den desperate jagt på det tredje mål, lavede de en række defensive fejl, så kampen endte 3-3.
I stedet overtog sportsdirektør Oleksei Mykhaylychenko cheftrænerposten. Han har, som Blokhin og Rebrov, også en fortid som Dynamo-spiller i 80'erne, hvorefter han spillede en sæson i Sampdoria og var med til at vinde Serie A, inden han sluttede sin aktive karriere i Rangers FC.
Da Lobanovskyi døde i 2002, efterfulgte Mykhaylychenko ham som Dynamo-træner i et par år, inden han i fem år havde ansvaret for Ukraines U21-landshold og siden A-landsholdet. Men fra 2011 var han tilbage i Dynamo som sportsdirektør, indtil han i august i år overtog trænerposten.
Den aktuelle formkurve
Shakhtar har sat kursen efter sit fjerde mesterskab på stribe ved foreløbig at vinde sæsonens første 11 kampe og skabe et hul til Dynamo på hele 10 point.
En serie på seks kampe uden sejre i august-september kostede ikke kun CL-kvalifikation, men også at Dynamo haltede efter i ligaen, men det er gået fremad den sidste måneds tid.
Siden gruppespillet gik i gang, har Dynamo spillet syv kampe i ligaen og Europa uden at lukke mål ind – og kun smidt point via 0-0 i Lugano - så formkurven er stigende for Benjamin Verbic & co., og alt andet end en plads blandt de to bedste i gruppen vil være en kæmpe skuffelse for klubben, der har spillet europæisk hver eneste sæson siden 1999/2000 - og gruppespil hver sæson siden 2006/07.
