Kampreferat: Comeback på under et minut

Stor revanchelyst
Spillerne talte i torsdag ud om FCM-kampen, og det var tydeligt, at alle i dag gik på banen med et klart ønske om at revanchere den miserable indsats 14 dage tidligere. Holdet var stort set det samme, bortset fra at tilbagevendte Falk erstattede Stage, der både var skade og karantæneramt.

Vi satte os på spillet lige fra første fløjt, men som forventet stod Hobro kompakt og velorganiseret, så det var ikke let at spille sig igennem og komme til chancer. Den første mulighed fandt Falk efter ti minutter, da han med en flot aflevering fandt Santos i feltet, men han fik ikke kontrol over bolden, før Putros afværgede.

Det fik Daramy til gengæld kort efter, da han trykkede af på en nedfaldsbold i feltet, men bolden strøg tæt forbi fjerneste stolpe, og dommerne så ikke, at det var fordi den snittede Rasmus Minors hæl på vejen.

Fin kontrol, men få chancer
Vi fortsatte med at presse på, men flere gode opspil udmøntede sig ikke rigtigt i chancer før midt i halvlegen. Daramy snød Bøge i venstre side, og ved forreste stolpe var Santos tæt på at styre hans indlæg ind i det fjerne hjørne.

Da vi nærmede os den halve time så det stadig fint ud, og gæsterne havde dårligt nok været over midten og slet ikke haft noget, der bare lignede en chance.

Sabbi strøg afsted i deres højre side, og selv om Bartolec lavede frispark, lod Mads-Kristoffer Kristoffersen korrekt fordelsreglen gælde. På kanten af feltet stak Zeca benet ud, og Sabbi løb klogt tæt på grækeren og fremtvang et straffe, som Zeca ikke var helt tilfreds med.

Kalles strafferedning ikke nok
Endnu engang viste Kalle Johnsson stærk reaktionsevne på stregen og snuppede Sabbis forsøg fra 11-meter pletten, men desværre var Louati først på returbolden og udplacerede Kalle. Skal man være nøjeregnende, var han klart løbet ind i feltet, før Sabbi sparkede – men det er nok hverken første eller sidste gang, det sker.

Scoringen var naturligvis et kraftigt anslag mod vores revanchelyst, men spillerne hang ikke med hovederne og arbejdede ufortrødent videre. Det blev dog ikke nemmere, at Hobro nu havde kampen, hvor de gerne ville have den, og vi havde fortsat lige så svært som før målet ved at skabe noget.

Men angreb mod angreb skyllede ned mod Rask & co., og tre minutter før pausen var vi tæt på udligning. Falk fandt Doye på kanten af feltet, og han vendte hurtigt rundt og trykkede af, men bolden strøg lige over mål.

I tillægstiden skød Fischer også over mål på et frispark, efter Santos var nedlagt bagfra lige uden for feltet, så trods en på flere måder udmærket indsats, gik vi skuffede til pause.

Mere rodet 2. halvleg
2. halvleg var kun få minutter gammel, da vi fik et varsel om, at Hobro ikke bare havde tænkt sig at stå lavt og forsvare føringen hjem. Pludselig var Cappis nemlig tæt på at få kontrol over en frispilning i feltet, hvor han og Babayan havde været to-mod-Nelsson, men bolden sprang fra ham, og Nelsson clearede.

Vi havde stadig bolden mest, men i et lidt rodet første kvarter var Hobro mere oppe på vores halvdel end i hele 1. halvleg tilsammen, dog endnu uden at sætte Kalle på prøver.

Efter en times tid var N’Doye tæt på at nå frem, da Nelsson headede et Fischer-indlæg på tværs foran Hobro-målet, men stadig var det lige-ved-og-næsten i vores afslutningsspil.

Det var dog endnu tættere på, da Babayan fandt Sabbi i en kontra, men fra kanten af feltet skød han lige forbi mål. Og man må beundre Hobros evne til at spille på deres styrker: en solid organisation (Peter Sørensen har ikke for ingenting spillet flere sæsoner med Ståle som træner i HamKam...), en stor arbejdsindsats og et par hurtige raketter i Babayan og Sabbi på kanterne, der flere gange voldte os kvaler i kontraspillet.

Offensiv satsning
Da vi nærmede os det sidste kvarter, havde vi stadig ikke skabt nok til at retfærdiggøre en udligning, og Ståle valgte derfor at satse offensivt ved at sende Pieros og Pep Biel ind for Falk og Daramy samt gå over til at spille 4-3-3 med N’Doye helt fremme og Santos til højre og Pieros til venstre, mens Pep Biel, Zeca og Fischer udgjorde midtbanen – som dog ofte blev suppleret med især Varela og Bartolec på siderne.

Kampen var dog stadig jævnbyrdig, og Hobro kom bl.a. til et par dødbolde, hvor de skruede farlige bolde ind i det tætbefolkede målfelt, men Kalle boksede væk eller greb dem ud og lignede allerede nu en klar kandidat til Man of the Match. Og når det sker for en FCK-målmand på hjemmebane, ved man godt, at det ikke har været helt godt over hele linjen...

Tæt på 2-0
Ti minutter før tid var det tæt på 0-2, da en lang fremlægning studsede over Pep Biel, hvorefter Babayan spillede Sabbi helt fri med Kalle, som læste situationen helt perfekt og gik ud og gjorde sig bred – og parerede med armen.

Herefter fik Mudrazija comeback efter et halvt års fravær, da han erstattede Fischer, og han nåede ikke at være længe på banen, før kampen og Telia Parken eksploderede.

2 x N'Doye til 2 x Pieros
Papagiannopoulos slog en lang bold op til N’Doye, som snittede den videre ind i Hobro-feltet, hvor Pieros timede sit løb perfekt og iskoldt firsttimede bolden over i det lange hjørne til 1-1! En sublim detalje på meget højt niveau, men der var ikke tid til at fejre – straks jagtede Pieros & co. op mod midten for at jage en scoring mere.

Og så gik det stærkt... 50 sekunder senere scorede Pieros igen! Han lagde selv bolden ud i højre side, hvor Varela kom stormende mod et tøvende Hobro-forsvar, tog et træk mod baglinjen og lagde det helt rigtige indlæg mod bageste stolpe til N’Doye. Igen hoppede han højest og dirigerede bolden på tværs af mål, hvor Pieros headede den præcist ind mellem keeperen og en forsvarer.

SÅ fejrede vi efter alle kunstens regler, og det manglede også bare – en fantastisk forvandling på under et minut, og med tanke på alt det, holdet har gået og tænkt på og talt om de sidste to uger, så kunne forløsningen næsten ikke blive større.

Sejren kørt hjem - nogenlunde sikkert
Men kampen var ikke slut endnu, og mens Pieros-råbene gjaldede fra tribunerne, var Sabbi igen ved at smutte igennem til en kæmpe chance. Igen læste Kalle dog situationen korrekt og lossede bolden væk uden for feltet, før Sabbi lavede flere ulykker.

Men OK, vi havde også satset voldsomt fremad, så nu skulle vi lige omstille os til at få defensiven til at fungere med de mange offensive kræfter på banen. Det blev en 4-4-1-1 med Pieros på venstre kant og Santos hængende bag N’Doye.

Mudrazija kom på skudhold i feltet, men fik ikke kraft og præcision i skuddet, der sad lige på Jesper Rask. Da vi gik ind i tillægstiden, sendte Hobro endnu et giftigt hjørne ind tæt under mål, men en gulbluset begik frispark derinde.

Igen flyttede vi spillet langt væk fra eget mål, og Santos var ikke langt fra at spille N’Doye fri mod et flosset Hobro-forsvar, der var gået over til at spille med tre nede bagved. Begge hold virkede lige trætte og febrilske i de sidste minutter, hvor vi kørte den tiltrængte sejr hjem – men man forstår skuffelsen i Hobro-lejren, for i dag var de meget tæt på igen at tage point fra os.