Vinter-programmet
Spillere og trænere er nu gået på juleferie, og første træningsdag i det nye år er mandag den 13. januar, kl. 11.00.
Den dag foregår det på træningsanlægget på Jens Jessens Vej 10, men herefter træner spillerne i Telia Parken indtil afrejsen til træningslejr.
I Telia Parken er der desværre ikke fri adgang til at overvære den daglige træning, men i stedet fortsætter vi traditionen med en åben lørdagstræning.
OPDATERING: Det er endnu ikke afklaret, om træningskampen mod Halmstads BK spilles i Telia Parken (og om den i givet fald er åben for tilskuere.)
Her er det foreløbige "pre season" program - med forbehold for løbende ændringer - til og med vores første ude- og hjemmekamp.
Ma. 13. januar | 11.00 | Træning, Nummer 10 |
Lø. 18. januar | 10.30 | Åbent hus til træningen i Telia Parken |
Lø. 25. januar | 12.00 | F.C. København - Halmstads BK i Telia Parken |
Ma. 27. januar | Afrejse til træningslejr i Portugal | |
Lø. 8. februar | Hjemrejse fra træningslejr |
Herefter indleder vi forårssæsonen med en udekamp i Esbjerg fredag aften den 14. februar - og første hjemmekamp er 1/16-finalen mod Celtic den 20. februar, kl. 18.55.
>> Husk - den 15. januar er der FCK INSIDE 2020
Træningslejren afholdes i det sydlige Portugal på Algarve-kysten, og ligesom i 2014 og 2015 deltager vi i Atlantic Cup, som afvikles for 10. gang og har deltagelse af otte hold.
I turneringen deltager også Brøndby, AGF, BK Häcken, IFK Norrköping, Slavia Prag, FC Astana og Vålerenga. Vi forventer at skulle møde FC Astana og IFK Norrköping (men det er ikke endeligt bekræftet) samt en placeringskamp den 7. februar dagen inden hjemrejse.