Carlos Zeca

Zeca på "hjemmebane" glæder sig til at se familien

I første episode af vores træningslejr-podcast, "Podkort fra Portugal", fortæller Carlos Zeca om, hvordan det er at være hjemme i Portugal:

“Det er dejligt at være her og på et sted, hvor jeg kan tale mit eget sprog og at være der hvor jeg har været før. Om sommeren er her meget bedre end nu, men det er en god følelse at have familien tættere på."

"Muligheden for at se dem er meget vigtig. De kommer og besøger mig, og jeg håber at have lidt tid til at være sammen med dem, for det betyder meget for mig.”

Tirsdag trænede spillerne på Estadio Algarve, hvor vi også spiller den første kamp på fredag kl. 21 (dansk tid) mod FC Astana:

"Jeg har spillet her før. I min første sæson spillede jeg i første division for Setúbal, og vi vandt faktisk 4-3 her over det lokale hold, Portimao. Det var fint at spille her, jeg så det også tilbage i 2004 til EM."

"Så jeg har gode minder før vores kamp mod Astana på fredag, og det forventer jeg også at få efter den kamp," siger Zeca.

>> Hør hele podcasten her

>> Se alt fra træningslejren her

Zeca faktaboks

Født 31. august 1988 i Lissabon
Græsk statsborger siden marts 2017

Ungdom Casa Pia A.C. (Lissabon)
2007-10 Casa Pia A.C. (4. division)
2010-11 Vitória Setúbal FC (45 min. syd for Lissabon), 31 kampe, 1 mål
2011-17 Panathinaikos FC, 249 kampe, 9 mål
2017- F.C. København, pr. 1.1.2020: 111 kampe, 5 mål

19 A-landskampe for Grækenland

 

Zeca strækker ud