Ståle Solbakken

Ståle: Håber vi igen kan skabe to tætte kampe

Ståles første reaktion på lodtrækningen, hvor vi trak det tyrkiske tophold Istanbul Basaksehir i Europa League 1/8-finalerne:

"Jeg kender ikke holdet så godt, men jeg kender deres forward, Fredrik Guldbrandsen, for jeg spillede mange kampe med hans far, Tom Guldbrandsen, på Lillestrøms midtbane midt i 90'erne, så jeg kender familien godt."

"De topper jo den tyrkiske liga, og jeg har set lidt af en af deres kampe, men ellers har jeg ikke nok kendskab til deres hold til at sige så meget. Men jeg vurderer da, at vi har mulighed for at gå videre med et godt udgangspunkt i den første kamp og herefter den afgørende kamp i en fuldsat Telia Parken."

"Jeg håber selvfølgelig, at vi igen kan skabe to tætte kampe, men vi kommer sikkert under pres dernede. Det er et hold, der har fået tilført mange ressource de senere år, men nu må vi gå i gang med at studere dem nærmere. Først venter der dog en vigtig hjemmekamp mod AaB på søndag."

>> Skriv dig til op til billetinfo til Basaksehir-kampen