25 år siden: Nielsen snød Nielsen i Nielsens sidste FCK-kamp

Efter at have indledt foråret med to sejre i pokalen og Superligaen var der en vis optimisme, i hvert fald omkring det rent sportslige, for med en sejr i Lyngby kunne vi stadig nå op og slås om Top 3-placering. Men uden for kridtstregerne trak sorte skyer ind over klubben, for pengene var ganske enkelt ved at slippe op!

Den smalle trup savnede desuden tre stamspillere til kampen, for både Lønstrup og Frandsen sad ude med karantæne, og Uldbjerg døjede med en fiberskade og var ikke klar til kamp.

Væk var heldigvis efterårets helt gule udebanedragt, og i stedet fik vi igen blå og røde udebanetrøjer og shorts, men de var åbenbart ikke klar endnu. Derfor stillede vi op i den hvide trøje samt et par sorte adidas-shorts med tre hvide striber på siden, en model, som vi hverken så før eller siden.

Som vi skrev i sidste uges ”25 år siden”, håbede Lars Højer på at landsholdsudtagelser ville rykke kampen til lørdag, men det skete ikke, så han fik en travl søndag. Om formiddagen blev sønnike Casper døbt, om eftermiddagen spillede Lars kamp i Lyngby, og så var der familiefest om aftenen! Samtidig skrev Lars historie ved at være den første, der spillede FCK-kamp nr. 100, og derfor fik han selvfølgelig blomster inden kampen.

Det var dog også det eneste, vi fik med hjem.

Vi kom ellers bedst fra start, og allerede efter et par minutter kom Mukremin Jasar på skudhold i udkanten af feltet, men fik ikke ordentligt træf.

Lyngbys første forsøg faldt først efter ca. 20 minutter, da Per Pedersen forgæves prøvede at overliste Per Poulsen, der havde vovet sig lidt langt ud i feltet for at cleare et hjørne.

Men et par minutter efter snød Lyngbys Anders Nielsen vores Morten Nielsen ude i vores højre side, trak forbi en FCK’er mere og hamrede mod mål fra kanten af feltet, og bolden brækkede i luften og sused lige mellem armene på Per Poulsen.

Siden overtog Lyngby mere og mere af spillet, som blev præget af de svære betingelser med kraftig blæst. Anders Nielsen var tæt på at blive dobbelt målscorer, da han bankede et frispark på ydersiden af stolpen, efter at Michael Mio havde nedlagt Todi Jónsson lige uden for vores felt.

Fem minutter før pausen blev Højer også nedlagt, sådan cirka midt på Lyngbys banehalvdel, og så blev man vidne til et hidtil uset forsøg på at genere kanonskytten. Da Højer lagde an til sit sædvanlige 20-25 meters tilløb, tog Per Pedersen og Todi Jónsson nemlig opstilling lige midt i hans løbebane, men efter at have løbet en lille omvej, bankede han alligevel dødbolden hårdt og fladt mod mål, og den strejfede lige ydersiden af Palle Petersens plankeværk.

Efter pausen sendte begge hold nr. 11 på banen, Michael Johansen for Carsten V. henholdsvis Allan Kuhn for Todi, men vi havde stadig svært ved at komme til chancer mod Lyngbys velspillende 3-mands-forsvar med libero Anders Bjerre samt EM-helten Claus Christiansen og unge Thomas Rytter, der var kommet hurtigt tilbage efter en ledbåndsskade i vinterens løb.

Tyve minutter før tid rykkede vi Falch op i angrebet, da Jasar blev udskiftet med Giolbas, og i de sidste ti minutter blev Ole Tobiasen også smidt op foran. Men der skulle en dødbold til, før udligningen kom tæt på. Claus Christiansen tacklede Allan Nielsen så hårdt ude i højre side, at han tog en kolbøtte-flyvetur ind i Lyngby-feltet, men Kim Milton havde ret i, at forseelsen skete lige uden for, og Højers dødbold tog træværket og gik i spil igen.

Tættere kom vi ikke, og i stedet kunne Piotr Haren have lukket og slukket i tillægstiden, da han fik en friløber, men da han var halvvejs oppe på vores banehalvdel, fløjtede Kim Milton kampen af!

Med sejren holdt Lyngby trit med AaB og Brøndby i toppen, mens vi blev på en delt sidsteplads blandt de otte slutspilshold.

For Mukremin Jasars vedkommende var det tredje kamp i træk uden at score, men et par dage efter vred han om på foden til træning og fik først chancen igen efter halvanden måned. Efter Lyngbykampen bebrejdede B.T. ham dog ikke de manglende mål, men påpegede at han ikke fik meget at arbejde med fra holdkammeraterne:

“Vi har da snakket om problemet. Det morsomme er, at i træningskampene fandt holdkammeraterne mig. Det ligger da også i baghovedet, hvad hvis jeg ikke snart scorer? Så kommer tilskuerne og pressen efter mig. Men jeg sover godt om natten. Ja, det gør jeg også i kampen,” smilede Mukremin.

Mukremin kom tilbage, men det gjorde Allan Nielsen ikke. Lyngbykampen blev hans sidste i FCK-trøjen, for der skulle som sagt penge i kassen, og de kom i ugens løb ude fra Vestegnen...
 

Søndag den 26. marts 1995, kl. 15.00 på Lyngby Stadion. Superliga-slutspil, 2. runde
LYNGBY-F.C. KØBENHAVN 1-0 (1-0)
22.: 1-0 Anders Nielsen
4.060 tilskuere. Dommer: Kim Milton Nielsen.
Advarsler: Todi Jónsson og Claus Christiansen, Lyngby, og Morten Falch, Ole Tobiasen, Michael Mio Nielsen og Michael Johansen, F.C. København.

F.C. København: 1 Per Poulsen – 2 Ole Tobiasen, 17 Michael Mio Nielsen, 3 Diego Tur - 14 Morten Nielsen, 4 Morten Falch, 7 Allan Nielsen, 5 Lars Højer, 16 Carsten V. Jensen (46.: 11 Michael Johansen) - 10 Martin Johansen, 19 Mukremin Jasar (69.: 12 Michael Giolbas)

Ikke benyttet: 18 Karim Zaza

Lyngby: Palle Petersen - Thomas Rytter, Anders Bjerre, Claus Christiansen - Brian Kaus, Michael Gothenborg, Henrik Larsen (75.: Piotr Haren), Johnny Vilstrup, Anders Nielsen - Todi Jónsson (46.: Allan Kuhn), Per Pedersen

Ikke benyttet: Bo Andersen