B1903- og KB-historie: Topkamp i 1930 talte dobbelt

Søndag den 13. april 1930 mødtes KB og B1903 i Københavns Idrætspark i en kamp, som blev historisk, fordi resultatet talte i to turneringer. Dels i KBU’s Mesterrække og dels i DBU’s nye landsdækkende Mesterskabsserie.

For at forstå baggrunden spoler vi tilbage til sæsonen 1927-28, der i disse dage har få ny aktualitet, fordi B.93 nu gør krav på det danske mesterskab, som ellers - for første og eneste gang – ikke blev uddelt dengang i 1928.

1928 var i øvrigt det år, hvor KB tog sit nuværende anlæg i brug på Peter Bangs Vej, mens B1903 i 1929 indviede sit nuværende anlæg på Lyngbyvej.

Det første landsdækkende DM
KBU’s Mesterrække var i mange år den vigtigste for de københavnske klubber, også selv om DBU i 1913 indførte et DM-slutspil, hvor KBU-vinderen mødte ”provinsmesteren” om DM-titlen.

På et bestyrelsesmøde den 25. juni 1927 indførte DBU for første gang en landsdækkende turnering, som ikke bare var et slutspil. Det havde provinsklubberne længe ønsket, og selv om københavnerne ikke var specielt interesserede, kunne der til sidst mønstres et flertal. Efter en del diskussion enedes man om en model med fem indledende puljer á fire hold, hvorefter de fem kredsvindere mødte hinanden én gang.

Til de flestes overraskelse kunne københavnerklubberne ikke bade sig igennem puljer, og både KB og AB missede derfor det slutspil, som altså endte uden en dansk mester.

B.93, Frem og B1903 sluttede nemlig hver med 6 point i slutspillet, og DBU havde på forhånd besluttet, at der i givet fald skulle spilles omkampe. Men vi henne midt i juni, og Danmark skulle også lige spille en landskamp i Norge den 17. juni, og sommerferien stod for døren. Ifølge Politiken ville B1903 gerne spille, mens Frem og B.93 ikke ville spille, og ifølge DBU's 75 års-jubilæumsbog var det B.93 og B1903, der ikke ville spille...

B.93 argumenterer i dag med, at de både havde bedst målkvotient og bedst målscore i de tre klubbers indbyrdes opgør, men det overlader vi trygt til DBU at gruble over her 92 år senere.

Ny turneringsform i 1929-30
Næste sæson, 1928-29, kom KB med i DM-slutspillet, mens B1903 kiksede, og så er vi fremme ved sæsonen 1929-30. Nu havde DBU droppet de fem puljer og indført en egentlig landsdækkende Danmarksturnering med ti hold, fem fra KBU og fem fra provinsen, der hver skulle mødes én gang, enten hjemme eller ude.

Københavnerklubberne fik gennemtrumfet, at de ikke behøvede spille deres indbyrdes DM-kampe, og i stedet trak man lod om, hvilken af deres to indbyrdes kampe i KBU Mesterrækken, der også skulle tælle i DM!

Det holdt dog kun denne ene sæson, hvorefter KBU halverede kampantallet i Mesterrækken, så klubberne kun mødtes én gang der, og til gengæld deltog københavnerklubberne fuldt ud i DM.

Sejr i "dobbeltkampen" sikrede B1903DM-bronze
I 1929/30-sæsonen mødtes KB og B1903 altså stadig to gange i KBU Mesterrækken, og efter lodtrækning blev det på forhånd afgjort, at kamp nr. 2 også talte med i DM. Det blev B1903’s held, for de tabte kamp nr. 1 til KB med 3-6 og vandt kamp nr. 2 med 3-0.

Det betød i praksis, at B1903 snuppede DM-bronzen på KB’s bekostning. Hvis KB’s 6-3-sejr havde talt dobbelt, så var B1903 og KB sluttet á point, men KB havde haft bedst målkvotient og fået bronze. Klubberne vidste dog på forhånd, at den sidste kamp talte dobbelt, så KB kan ikke bare påberåbe sig lodtrækningsuheld.

B1903 afgjorde kampen i første halvleg
Der var 5-6.000 tilskuere i Idrætsparken til kampen den 13. april 1930, hvor der som sædvanlig var dobbeltprogram. KB-B1903 spillede kl. 13.00, og kl. 15.15 spillede B.93 venskabskamp mod Örgryte.

Tilskuerne havde set frem til et jævnbyrdigt københavneropgør, for holdene lå á point i KBU Mesterrækken, og i DM havde KB et point mere for en kamp mindre. B1903 kom dog lige fra en knusende 7-2-sejr over AB og viste sig snart at være totalt enerådende denne eftermiddag, og allerede før pausen fjernede de enhver tvivl om udfaldet.

Efter 13 minutter scorede Ernst Nilsson til 1-0 på oplæg fra Frithjof Steen, da han lokkede KB-keeperen Henning Jensen til at kaste sig til den forkerte side. Kort før den halve time fordoblede Nilsson føringen, da Henning Jensen kom lidt på mellemhånd, og Nilsson lagde selv op til det tredje mål, da han spillede Viggo Jørgensen fri, så han let kunne øge.

2. halvleg blev en regulær ørkenvandring, hvor KB havde bolden mest, men kun Oscar Jørgensen havde noget, der med god vilje kunne kaldes en farlig afslutning, og KB var aldrig i nærheden af noget, der gav håb om et comeback.

Søndag den 13. april 1930, kl. 13.00 i Københavns Idrætspark
KB-B1903 0-3 (0-3)
13.: 0-1 Ernst Nilsson
28.: 0-2 Ernst Nilsson
38.: 0-3 Viggo Jørgensen

KB: Henning Jensen – Eli Larsen, Steen Steensen Blicher – Erik Eriksen, Carl Anton Jensen, Aage Nielsen – Hans Christensen, Holger ”Dirk” Asmussen, Wilhelm Nielsen, Oscar Jørgensen, Georg Taarup

B1903: Axel Melchiorsen – Karl Vilhelmsen, Børge Havn – Børge Rasmussen, Viggo Jacobsen, Edwin Johansen – Henry Hansen, Viggo Jørgensen, Axel Hansen, Frithjof Steen, Ernst Nilsson

Sejren betød som sagt, at B1903 fik DM-bronze i stedet for KB, og i KBU Mesterrækken fik B1903 sølv blot ét point foran KB på bronzepladsen, mens B.93 løb med guldet i såvel KBU Mesterrækken og det landsdækkende DM.

Profiler
Den dobbelte målscorer Ernst Nilsson er et af de helt store navne i B1903’s historie. Vi stødte på ham i den seneste artikel fra 1920, hvor han 18 år gammel var med til at vinde B1903’s første danske mesterskab. Han var også med på mesterholdene i 1924 og 1926, hvor han var med til at løfte den offensive arv efter Carl Skoma’r Hansen.

Ernst NilssonHan begyndte som knægt med at spille i Søborg og senere i ØB, men da de rykkede ned, meldte han sig ind i B1903 og debuterede i 1919.

Han begyndte som venstre wing og blev siden rykket ind som centerforward men sluttede karrieren i B1903 som forsvarspiller. Han var en energisk og pågående type, der var kendt for sin enorme vindervilje og store målfarlighed.

Ernst Nilsson debuterede på landsholdet i efteråret 1920 og opnåede 40 landskampe fra 1920-37. Han var i mange år den, der havde den længste periode mellem første og sidste landskamp, indtil Morten Olsen slog rekorden. Ernst var også den første dansker, der blev udvist i en landskamp. Det var i 1928 mod Norge, og der gik faktisk hele 43 år før den næste landskampudvisning, og det var også en B1903-spiller, backen Torben Nielsen mod Sverige i 1971.

Ernst Nilsson spillede op mod 300 kampe for B1903 og stoppede først sin aktive karriere i begyndelsen af 40'erne. Han var siden et stort aktiv i klubben som medlem af spillerudvalg og bestyrelse, og han var formand fra 1949-52, og i 1964 blev han æresmedlem i B1903 samtidig med klubkammeraten Vilhelm Jørgensen.

I 1938 fik han DIF’s mindepokal, som kun den anden fodboldspiller nogensinde (B.93’s Michael Rohde var den første i 1926), fordi han var et ”strålende eksempel på hvordan en sportsmand ved en passende blanding af mådehold og fornuftig træning kan holde sig mellem de bedste i mange år, hvis ikke uheldet er ude efter ham.”

KB-målmanden Henning Jensen var fyldt 20 år tre dage inden kampen, og han var så god med fødderne, at han senere blev brugt som højre innerwing engang imellem. Allerede året efter debuterede han på landsholdet og fik siden et par kampe mere, og han - samt de fleste andre fra holdet - udgjorde også stammen på det hold, der i 1932 sikrede KB det første mesterskab siden 1925.


Tidligere artikler i serien om moderklub-opgør

>> Den første pokalfinale i 1912

>> Første B1903-guld for 100 år siden