B1903- og KB-historie: Tilskuerrekord til pokalfinalen i 1937
Da B1903 slog KB 2-1 i KBU-pokalfinalen i 1937, var 22.500 det højeste tilskuertal til en kamp mellem to danske klubber.
KB var også i finalen året før og tabte 1-3 til AB, men vandt pokalen i 1933 ved at slå Fremad Amager, mens B1903 ikke havde vundet siden 1928. B1903 var til gengæld ved at bygge et stærkt hold op og havde taget DM-sølv i både 1932/33 og 1933/34, og netop i efteråret 1937 var de godt på vej til deres første danske mesterskab siden 1926.
Men søndag den 31. oktober 1937, kl. 13.30 gjaldt det altså KBU-pokalfinalen. En måned tidligere havde B1903 overlegent besejret Frem 5-2 i den ene semifinale, mens KB slog B.93 4-3 i den anden efter at have været bagud 1-3 til der manglede tyve minutter!
Det to semifinaler blev overværet af 13.300 hhv. 10.700 tilskuere, og Idrætsparkens kapacitet var blevet markant udbygget nogle år før, da en ny tribune på B.93-langsiden blev indviet, den såkaldt billige langside. Kapaciteten var nu 37.000, men man var i gang med at udbygge bl.a. Hockeybanen yderligere for at øge kapaciteten til DBU’s 50 års jubilæum i 1939.
Denne søndag var en gråvejrsdag med en regntung bane, der ikke indbyd til tekniske lækkerier – det gjorde grønsværen nu sjældent på den årstid, hvor der allerede havde været afviklet ca. 70 kampe! Denne søndag var der dog ikke dobbeltprogram med to kampe i træk...
De to hold havde hver sin halvleg!
KB kom ganske vist bedst fra start og testede hurtigt 03’ernes unge og uerfarne reservemålmand, Richard Ericson, som allerede i første minut tabte den glatte bold på et langskud fra Helge Jørgensen, men heldigvis for ham, var der ingen KB’ere til at følge op på returbolden.
Han fik chancen, da den faste målmand, Svend Aage Johansen, måtte melde fra om formiddagen, fordi han havde ligget syg hele ugen.
”Nu har jeg spillet på førstehold i otte år og i alle de år ventet på at komme med på et sejrende pokalhold, og så går det sådan,” lød det bagefter fra den skuffede Johansen.
Nervøsiteten bredte sig lidt i B1903-bagkæden, hvor Ericson forståeligt nok havde en hel del nerver, men efterhånden fik de tag om spillet og holdt KB’erne fra fadet, mens de selv begyndte at skabe målchancer.
Simon Mathiesen fik bolden i nettet, men målet blev korrekt underkendt for offside, og det appellerede KB også for lidt efter, da et skud fra Børge Mathiesen strøg i nettet helt ude ved den ene stolpe, hvor KB-keeperen Henning Jensen ikke kunne nå ud. KB’erne mente, at bolden strejfede landsholdscenterforwarden Knud Andersen og ændrede retning, og at han stod offside, men dommer Ulrich dømte mål.
På det tidspunkt var det dog fortjent nok, at B1903 kom foran, og de dominerede spillet massivt i resten af halvlegen i et tempo, som KB ikke kunne følge med i. Med lidt større skarphed var de også kommet på 2-0, længe inden Børge Mathiesen blev dobbelt målscorer i det 35. minut.
Mathiesen udnyttede en fin pasning fra Alex Friedmann på kanten, og selv om Henning Jensen fik hænderne på bolden, kunne han ikke forhindre scoringen.
I pausen blev Henning Jensen i øvrigt bedt om at skrifte trøje, fordi hans blå målmandsbluse mindede for meget om B1903’s ”reservetrøje” (den normale var jo sort- og hvidstribet), så han spillede 2. halvleg i en rød bluse.
Efter pausen kom KB bedre med og havde mest spil, men i starten uden rigtig at skabe noget, der berettigede et håb om at komme tilbage og vende slagets gang. Helge Jørgensen fik dog en god mulighed tæt under mål, men Ericson reagerede hurtigt og tog sig sikkert af skuddet, hvilket syntes at give den unge reserve et stort skud selvtillid.
Selvtillid fik han også brug for, eftersom KB blev mere og mere pågående og pressede 03’erne langt tilbage og kom til flere og flere afslutninger. Men først et kvarter før tid faldt reduceringen, da Ericson kom for sent ud til et indlæg, som Vang Petersen kom først på og nærmest løb bolden i mål med maven. 03’erne appellerede forgæves for, at han havde brugt hånden...
Nu lugtede KB’erne for alvor blod, for flere gang før i efteråret havde de haft kræfter til stærke slutspurter med scoringer til følge. Det sidste kvarter formede sig nærmest som ét langt pres på B1903-målet, men Ericson revancherede sin fejl med flere fornemme redninger – ikke mindst fem minutter før tid, da en medspiller var ved at styre bolden i eget net, og han alligevel nåede at få fat i bolden!
Men trods talrige tilbud lykkedes det ikke KB at fremtvinge omkamp, og derfor fik B1903’s 36-årige anfører, Ernst Nilsson, overrakt KBU-pokalen af Dansk Idrætsforbunds formand, generalmajor Holten F. Castenschiold.
Matchfacts
Søndag den 31. oktober 1937, kl. 13.30. KBU-pokalfinale
KB-B1903 1-2 (0-2)
18.: 0-1 Børge Mathiesen
35.: 0-2 Børge Mathiesen
76.: 1-2 Vang Petersen
22.500 tilskuere. Dommer: Einar Ulrich
KB: Henning Jensen – Eli Larsen, Erik Glümer – Gunnar Valentin, Oscar Jørgensen, Aage Nielsen – John Nielsen, Vang Petersen, Helge Jørgensen, Christian Rosenkold, Harald Lyngsaa
B1903: Richard Ericson – Ernst Nilsson, Einar Andersen – Elith Holm, Arne Sørensen, Eskild Frederiksen – Alex Friedmann, Børge Mathiesen, Knud Andersen, Gunnar Nielsen, Simon Mathiesen
Profiler
B1903's matchvinder, den dobbelte målscorer Børge Mathiesen, var et af klubbens helt store navne sammen med broderen, Simon. Børge Mathiesen nåede 11 A-landskampe, inden han efter 2. verdenskrig blev professionel og spillede seks år i Frankrig (Stade Francais 1947-49 og Le Havre 1951-53) og Atletico Madrid (1949-50) samt Racing Santander (1950-51). Han døde desværre allerede i 1962 i en alder af kun 44 år efter et trafikuheld.
Simon Mathiesen blev senere far til Frank Mathiesen, der spillede på B1903's næste "guldalderhold" i slutningen af 60’erne samt i 70’erne, og i 1992 blev Frank F.C. Københavns første sportsdirektør. Efter sin aktive karriere drev Simon Mathiesen sammen med KB-spilleren Arnold Olsen et trykkeri, der bl.a. trykte Idrætsparkens kampprogrammer.
Alex Friedmann, som lagde op til det andet mål, havde to uger før fået landsholdsdebut mod Finland, hvor han scorede sejrsmålet til 2-1. Da var han kun lige fyldt 19 år, men han fik sit helt store gennembrud dette år, hvor han også blev kåret som Årets fund i dansk idræt i 1937, hvilket kun var anden gang denne hæder tilfaldt en fodboldspiller. I sæsonen 1937/38 var han og Mathiesen-brødrene bærende kræfter på det B1903-hold, der sikrede det danske mesterskab. "Hans ben er ikke længere end en almindelig ølflaske, men kors hvor han bruger dem," skal Ernst Nilsson engang have sagt om sin holdkammerat.
Under krigen måtte Friedmann-familien, som mange andre jødiske familier, flygte til Sverige, men Alex vendte tilbage og spillede nogle år mere for B1903, inden han stoppede som spiller. Siden var han bl.a. formand i B1903 og efter indførelsen af professionel fodbold lagde han mange penge i klubben helt frem til F.C. København blev etableret - og også et par år endnu, inden han i 1984 gik konkurs med sit ejendomsinvesteringsselskab efter en række kontroversielle sager. Alex Friedmann døde i maj 1997 i en alder af 78 år
På KB’s hold var den mangeårige anfører for både KB og landsholdet, centerhalfen Oscar Jørgensen, på toppen af sin karriere og blev regnet for den nok stærkeste centerhalf nogensinde i dansk fodbold. Han var født i 1909 og spillede for KB fra 1926 og helt indtil 1949, men hans landsholdsdebut i 1932 blev ikke mindeværdig, for Danmark smed en 3-0-føring hjemme mod Belgien i den sidste halve time og tabte 3-4! Men Oscar Jørgensen var altid en robust og pålidelig repræsentant for sin klub og sit land. Hård, men fair i sit spil og med gode tekniske evner, som betød at han i løbet af karrieren nåede at spille alle pladser på holdet undtagen målmand.
KB's målscorer, Vang Petersen, måtte skuffet indse, at han ikke igen kunne blive pokalhelt. Da KB slog Fremad Amager 3-2 i finalen i 1932, scorede han i en alder af 20 år ellers alle tre KB-mål - det sidste på straffespark blot ni minutter før tid, efter Fremad havde udlignet til 2-2. Efter i flere år at have været en målfarlig centerforward, blev han i slutningen af 30'erne rykket ned i forsvaret og udgjorde et stærkt backpar med Erik Glümer, da KB vandt DM i sæsonen 1939/40. Han sluttede sin aktive karriere i løbet af 40'erne og nåede aldrig at trække i landsholdstrøjen.
Tidligere artikler i serien om moderklub-opgør gennem tiderne:
>> Den første pokalfinale i 1912
