25 år siden: Stadig svært i Silkeborg

Vi havde lukket 12 mål ind i de seneste tre kampe i Silkeborg, og trenden fortsatte denne søndag eftermiddag for 25 år siden, da Silkeborg sejrede 4-1.

Efter at have stillet samme hold fire kampe i træk måtte vi se bort fra Christian Lønstrup på grund af et trælår, og han blev erstattet af Carsten V. Jensen. Ole Tobiasen havde været syg i ugens løb, men var blevet klar til endnu en tørn på det stadion, hvor han - næsten på dato - debuterede to år tidligere, da vi tabte 0-5...

FCK og Silkeborg var forårets mest scorende hold med 10 hver, og med en sejr kunne vi holde liv i håbet om medaljer, men Silkeborgs forsvarende mestre havde også brug for hvert et point for at følge med Brøndby og AaB i toppen af tabellen.

Silkeborgenserne havde haft et efterår på det jævne under ledelse af Bosse Nilsson, der havde afløst mesterskabstræneren Bosse Johansson, men endte efteråret med en fyreseddel. I stedet stod Frank Petersen midlertidigt i spidsen og fik en stor del af æren for, at holdet var kommet i omdrejninger igen. Klubben havde dog hyret en headhunter til at finde en permanent løsning og præsenterede senere på foråret Preben Elkjær.

Men midtjydernes fine forår havde lokket 7.044 på stadion, hvilket var sæsonrekord - og det højeste vi nogensinde har spillet for derovre, bortset fra den 5. april 1999, hvor man ikke kan udelukke, at de 8.115 primært kom for at se Brian Laudrup... Men ellers har vi aldrig spillet for over 7.000 i Silkeborg.

Hjemmeholdet sad tungt på spillet i 1. halvleg, som dog kunne have fået et andet forløb, hvis ikke Per Frandsen havde tøvet en anelse på en friløber, så 100-kamps jubilaren Michael Larsen kunne nå tilbage og gøre skaden god efter hans boldtab.

I stedet tog Silkeborg teten efter godt et kvarter, da Keld Bordinggård slog et perfekt indlæg fra venstre side, som Heine Fernandez headede i netmaskerne. Jacob Laursen havde et giftigt frispark, efter at Carsten V. havde nedlagt Allan Reese, men Per Poulsen reddede til hjørne og havde i det hele taget en travl eftermiddag mod et velspillende og aggressivt Silkeborg-hold.

Det blev 2-0 syv minutter før pausen, da backen Lars Melvang trak ind i feltet fra højre og sendte et fladt skud afsted mod nærmeste stolpe, som Mio kastede sig ned for at blokere med det resultat, at han rettede bolden af, så den snød Per Poulsen og endte i nettet.

Frandsen fik en god mulighed for at reducere inden pausen, men skarpheden manglede i vores forreste rækker, og Benny Johansen tog konsekvensen i pausen og satte Morten Nielsen ind for Martin Johansen.

”Man skulle næsten tro, det var bestemt på forhånd, at jeg skulle være syndebuk. At jeg røg ud mod OB var i orden, for da var jeg ikke god, men i dag forstår jeg det ikke. Og denne skuffelse tager jeg selvfølgelig med i betragtningerne, når jeg skal tage stilling til min fremtid,” sagde Martin bagefter til Ekstra Bladet, der tilføjede, at begge tvillinger havde opsagt deres kontrakter pr. 1. juli.

”Når man ændrer, går det altid ud over nogen. At det nu er blevet Martin to gange i træk er en tilfældighed, men noget skulle der ske efter 1. halvleg,” kommenterede Benny Johansen.

Under alle omstændigheder kom vi meget bedre med i kampen, i hvert fald for en stund, men Peter Sørensen var også tæt på at øge til 3-1 med et smart lob fra distancen, som dog gik lige over Per Poulsens overligger.

I stedet tændte vi håbet om point, da Michael Johansen ignorerede de evindelige "Av-av-av-tilråb" fra de jyske tribuner, snød tre mand og spillede Carsten V. helt fri midt i feltet, hvorfra han bankede bolden fladt ind bag Peter Kjær.

”Jeg troede ellers på, at vi kunne få udlignet. Kampen vipper ved 2-1, og vi kommer længere frem på banen, men så scorer Silkeborg til 3-1 på regulært sjusk i vores forsvar. Det var som at få en kold spand vand i hovedet,” sagde Benny bagefter til Politiken.

Sjusk og sjusk... efter et langt Allan Reese-indkast fik vi i flere omgange ikke clearet ordentligt, og bolden endte hos Michael Hansen, der sendt et hårdt, fladt skud mod mål. Per Poulsen kunne kun halvklare, og Peter Sørensen var først på returbolden og sendte den op i nettaget fra nært hold.

Det tvang os til at satse endnu mere fremad, hvis vi igen skulle hente en to-måls-føring, men det gav blottelser bagude. Blot fire minutter efter 3-1-målet, spillede Heine Fernandez Allan Reese helt fri, og han havde let ved at udplacere Poulsen til 4-1.

Med tyve minutter igen havde vi ikke mere i posen, og måske lå det også i baghovedet, at vi tre dage senere havde en vigtig pokalkamp i Aalborg, hvorefter der ventede endnu en bustur til Århus søndagen efter.

”Gang på gang fik hjemmeholdet lov til at vinde nærkampene. Set i bakspejlet havde vi for megen respekt til overs for midtjyderne,” erkendte Benny Johansen, som dog var fortrøstningsfuld med hensyn til onsdagens mission med at forsvare føringen på 2-0 fra den første pokalsemifinale.
 

Matchfacts
Søndag den 30. april 1995, kl. 15.00 på Silkeborg Stadion. Superliga-slutspil, 7. runde
SILKEBORG-F.C. KØBENHAVN 4-1 (2-0)
17.: 1-0 Heine Fernandez
38.: 2-0 Lars Melvang
56.: 2-1 Carsten V. Jensen
66.: 3-1 Peter Sørensen
70.: 4-1 Allan Reese
7.044 tilskuere. Dommer: Lars Gerner
Advarsel: Carsten V. Jensen, F.C. København

Silkeborg: 1 Peter Kjær - 2 Lars Melvang, 3  Michael Larsen, 4 Jacob Laursen, 17 Christian Duus - 10 Michael Hansen, 8 Peter Sørensen, 5 Morten Bruun, 7 Keld Bordinggaard (64.: 14 Peder Knudsen) - 9 Allan Reese, 11 Heine Fernandez

Ikke benyttet: Jesper Thygesen og John Rasmussen

F.C. København: 1 Per Poulsen - 2 Ole Tobiasen, 17 Michael Mio Nielsen, 3 Diego Tur - 16 Carsten V. Jensen (67.: 12 Michael Giolbas), 4 Morten Falch, 5 Lars Højer, 8 Iørn Uldbjerg - 10 Martin Johansen (46.: 14 Morten Nielsen), 15 Per Frandsen, 11 Michael Johansen

Ikke benyttet: 18 Karim Zaza