B1903- og KB-historie: Målrig kamp i de gyldne slut-tressere

I denne serie om vores moderklubbers indbyrdes opgør fortalte vi senest om TV-kampen i juni 1960, og nu hopper vi til midten af en gylden periode i slutningen af 60’erne, hvor KB vandt guld i 1968, og B1903 i 1969 og 1970.

Den 25. august 1969 tangerede to klubber nemlig rekorden for flest scorede mål i en indbyrdes kamp, da B1903 vandt 6-3 i Idrætsparken.

Siden 1954 havde en københavnerklub ikke vundet DM, men KB var tæt på i 1964, hvor de dog tabte 0-1 til B1909 i den afgørende ”guldfinale” i Idrætsparken. Den er næsten en historie værd i sig selv, men det må blive en anden god gang. Til gengæld har vi før beskrevet, hvordan guldet i 68 blev sikret på dramatisk vis med et kludemål af Bengt Christensen oppe i Aalborg.

>> Vanvittigt KB-mål afgjorde dramatisk guldkamp

B1903 og KB i 60'erne


Som det ses af skemaet var B1903 på det tidspunkt rykket ned for blot anden gang nogensinde (første gang var i 1958), men igen rykkede de op med det samme – og gentog KB’s bedrift fra 1952-53 med at vinde guld som oprykkere. Det har ingen andre end KB og B1903 præsteret, hverken før eller siden. 03'ernes flotte comeback med et meget ungt og talentfuldt mandskab har vi fortalt nærmere om i en podcast med Benny Johansen, som du kan (gen)høre her.

>> Benny Johansen om B1903-guldet i 1969 og 1970

B1903 og KB fulgtes ad i 1969
Både KB’s mestre og B1903’s oprykkere lagde stærkt ud i 1969 med fire sejre og en uafgjort, men siden gik det især galt for KB, der tabte fem af de næste seks kampe.

Som forsvarende mestre lagde KB godt ud i 1969 med fire sejre og en uafgjort, men siden tabte de fem af de næste seks kampe (bl.a. 2-5 til B1903 i juni), så formkurven var ikke opadgående, inden mødet med 03’erne i august.

B1903’s oprykkere, under ledelse af den unge svenske træner Bosse Håkansson indledte også sæsonen med fire sejre og en uafgjort og tabte siden tre af de næste syv, men var dog lige i hælene på Hvidovre og AaB, der toppede tabellen.

KB måtte desværre undvære to af sine største profiler, den fiberskadede Ole Sørensen, der var vendt tilbage efter nogle år i FC Köln, samt klubrekordholderen (indtil Ole Qvist slog den) Henning Helbrandt med tilnavnet ”Herbert”, der var i gang med sin sidste sæson for klubben. Desuden var Niels Chr. Holmstrøm, der i 1968 bragede igennem og blev topscorer i sin debutsæson, blevet solgt til ADO den Haag i sommeren 1969.

KB's forsvarende mestre snuppede pokalen
Alle tre var dog med, da KB i foråret 1969 slog Frem 3-0 i pokalfinalen, og Holmstrøm var selv nødt til at hamre 3-0-målet ind med et drønende langskud, fordi ”Jeg kunne ikke finde nogen at aflevere til, og så tog jeg selv chancen.” Frem havde slået B1903 3-1 i semifinalen tidligere på foråret, så det var altså tæt på, at vi havde fået den pokalfinale mellem KB og B1903, som aldrig blev til noget.

KB's pokalvindere 1969
KB's pokalvindere i 1969


Tilfældet – eller måske rette vejrguderne – gjorde i øvrigt, at Holmstrøms sidste kamp for KB inden afrejsen til Holland blev mod B1903. Den skulle oprindeligt være spillet 4. maj, men på grund af regnvejr blev den udsat til den 12. juni, hvor 03’erne blæste KB ud af banen og vandt 5-2 efter en forrygende forestilling. Holmstrøm kunne dog forlade Danmark som forårstopscorer efter 15 mål i 16 kampe, mens B1903’s Steen Rømer indtog andenpladsen med 8 mål.

Leif Mortensens lange kamp for comeback
Til gengæld gjorde Leif Mortensen KB-comeback på venstre fløj efter to års kamppause, netop i B1903-kampen den 25. august 1969.

I 1961 skiftede han som 20-årig til Udinese, men vendte hjem til KB igen i 1962 for siden at skifte til skotske Aberdeen i januar 1965 sammen med klubkammeraten Jørgen Ravn. De vendte tilbage i sommeren 1966, og DBU tillod dem at spille som amatører igen fra sommeren 1967, da man var ved at bløde op på den gamle regel om to års karantæne for hjemvendte udlandsproffer. Men pludselig blandede Udinese sig og krævede penge, og det udviklede sig til flere års skriverier og diskussioner mellem DBU, KB, Udinese og Aberdeen, som ikke blev løst før i juli 1969!

”Jeg er lykkelig, for nu kan jeg endelig få lov at spille i fred. Jeg er snart 29 år, men har ikke tabt lysten til at spille fodbold. Jeg har aftalt med KB, at jeg skal begynde træningen på tirsdag, når KB’erne kommer hjem fra Toto-kampen i Wien. Jeg er blevet tyk og fed, for jeg har ikke spillet i ro år, og jeg skal tabe 28 kilo i vægt, men det lader sig sagtens gøre, for jeg har lyst til at spille fodbold. Den skal have en på frakken, skal den. Jeg regner med, at KB’s træner Walther Presch vil hjælpe mig, så jeg kan træne på skæve tider af dagen, da jeg er typograf og ikke kan møde til de sædvanlige tider sammen med kammeraterne,” sagde han til Politiken.

Det var ikke nemt at være fodboldspiller dengang!

Mandagskamp pga Europa Cup
Artiklens "hovedkamp" den 25. august var lagt på en mandag, fordi KB torsdagen inden spillede Europa Cup ude mod finske Turon Palloseura og skulle spille returkamp torsdagen efter.

Det var en våd og glat bane, hvor B1903 spillede helt i hvidt, mens KB var i den sædvanlige blå- og hvidstribede trøje, for på papiret havde KB hjemmebane mod B1903. Men selv om 03'erne var begyndt at spille en del kampe i Gentofte, så gav det stadig ingen mening at tale om en hjemmebanefordel, når kampene blev spillet i Idrætsparken.

B1903 dominerede fuldstændig de første 45 minutter og udspillede KB på kryds og tværs, så pauseføringen 3-0 var absolut i orden. Især Jan Andersen sprang i øjnene på det unge og talentfulde B1903-mandskab, og han scorede et smukt mål til 3-0, da han fintede hele KB-forsvaret væk.

Det var dog Benny Johansen, der åbnede målscoringen, da han opfangede en tværaflevering fra Flemming Pedersen til Niels Møller og udplacerede Niels Jensen i KB-målet. ”Tykke Niels” var i gang med sin sidste sæson og mistede faktisk pladsen efter denne kamp, hvorefter Niels Hagenau var førstevalg mellem stængerne. Da KB en måned senere mødte Benfica i Europa Cup'en, sad en 19-årig Ole Qvist i øvrigt på bænken, men måtte vente nogle år, før han skubbede Hagenau af pinden.

KB-B1903
Benny Johansen fejrer sit første mål


Ti minutter senere blev det 2-0 på et rent ”FCK-trænermål”, hvor Christian Andersen blev sendt til baglinjen og spillede bolden perfekt på tværs, så Benny bare skulle sætte foden på ved fjerneste stolpe. Og vi kan lege med tanken om, at det var Allan Michaelsen, der stod bag opspillet, for selv om han aldrig har været FCK-cheftræner, var han som sportschef i B1903 med til at opbygge FCK's talentafdeling. Han gik desværre bort i 2016 efter længere tids sygdom.

Jan Andersen øgede til 3-0 efter at have fintet hele KB-forsvaret væk og udplaceret Niels Jensen, og nu lignede den en regulær afklapsning af de forsvarende mestre.

KB-B1903
Jan Andersen øger til 3-0


Blot et minut før pausen blev Karl Aage Skouborg nedlagt bagfra af Søren Petersen i 1903-feltet, og Anders Sørensen tændte et lille håb ved at reducere fra 11-meter pletten. Desværre måtte Jørgen Ravn samtidig udgå med en skade og blev erstattet af Peter Lindby, og det blev begyndelsen til enden for Ravns lange karriere, hvor han bl.a. var topscorer i 1. division to gange, men fik mærkeligt nok aldrig en A-landskamp.

B1903 svarede snart igen, da Jan Andersen også blev dobbelt målscorer ved at halvflugte bolden hårdt i netmaskerne til 4-1, og dermed bidrog han igen til, at hans svigerfar, Tage Jensen, fik en travl aften! Han passede nemlig i mange år Idrætsparkens gamle resultattavle.

Men KB var ved at komme i gang nu, og Skouborg reducerede igen efter en fin frispilning i feltet fra Anders Sørensen, og herefter foldede KB’erne sig for alvor ud. Leif Mortensen og Uffe Brage havde store chancer til at reducere yderligere, men sidstnævnte havde endnu ikke indstillet sigtekornet og udfyldt hullet efter Holmstrøm, men det gjorde han i den grad resten af efteråret, hvor han scorede mål på samlebånd!

Det unge B1903-hold med en gennemsnitsalder på bare 22,5 år havde måske allerede taget sejren for givet og vaklede nu lidt under presset.

”Jeg skal være den første til at indrømme, at vi et par gange var ved at komme i alvorlige vanskeligheder, fordi vi stadig har for mange medgangsspillere,” indrømmede B1903-anfører og 100-kamps jubilar Erik Larsen bagefter.

Erik Larsen

Med sine 26 år var han Erik Larsen af de mere erfarne på holdet, hvor kun 27-årige Ole Forsing var ældre - og på alder med cheftræner Håkansson. Benny Johansen og Allan Michaelsen var kun 20, og keeper Benno Larsen og centerhalf Svend Andresen kun 19, så det var et usædvanligt ungt hold.

Heldigvis for 03’erne faldt det næste mål dog i den anden ende, da Steen Rømer fik en kontra med sig og scorede til 5-2 med et fladt spark i det lange hjørne. Det knækkede KB’erne, og kort efter øgede Svend Skjoldager til 6-2. Han havde tidligere afløst den store Ole Forsing, der ikke havde en nem aften, for det meste spil foregik langs græsset denne våde aften, og han havde sin store styrke i luftspillet, hvor han dog sjældent fik noget at arbejde med.

Forsing har også senere sagt, at han er mest stolt af 03'ernes mesterskab i 1970, for mange af de bedste spillere rejste til lukrative kontrakter i udlandet efter 69-sæsonen. Forsing fik vist også et enkelt tilbud: "Det gik aldrig rigtig op for mig, hvem det var der ringede, så jeg gassede med, at det var nogen, der søgte en stor gut til skovhugning i Canada. Professionel fodbold med al den træning havde heller ikke passet mig. Skulle vi løbe tre gange rundt om banen, så var der flere, der nærmest tog mig med en omgang!"

Ole Forsing
Ole Forsing - en af de få, der har fået opkaldt en klub efter sig ("Fremad Forsing")


Et minut før tid var sejren for længst sikret, så unge Benno Larsen tillod sig at give igen, da han var irriteret over flere gange kampen at blive tæt presset af Kurt Præst, når han skulle ud af sit mål. Præst fik et ordentligt skub, så han trimlede omkuld, og dommer Bjarne Redlich pegede igen på straffesparkspletten. Aviserne er lidt uenige om, hvorvidt det var Anders Sørensen eller Karl Aage Skouborg, der pyntede på cifrene, så KB igen ”kun” tabte med tre mål til 03’erne. Men det var den ottende divisionskamp i træk siden 1964, hvor KB ikke kunne besejre B1903!

Siden vandt begge klubber stort set alt
B1903 var nu 1. divisions mest scorende hold, men lå stadig et par point efter AaB. 03’erne så sig dog ikke tilbage resten af efteråret, hvor de vandt otte og spillede én uafgjort med en målscore på 30-10 og sikrede sit første mesterskab siden 1938 allerede i næstsidste runde, da de slog Esbjerg 3-1 i Idrætsparken.

Efter 3-6-nederlaget sank KB ned i midten af tabellen med rækkens næstdårligste forsvar, men i de sidste ti kampe vandt de ni og spillede én uafgjort med en målscore på 32-11! På allersidste spilledag snuppede de endda sølvmedaljerne fra AaB med en 3-0-sejr i Idrætsparken. KB sluttede endda også efteråret med et ret ungt hold på i snit 23,5 år, efter at flere og flere yngre kræfter havde taget over fra de ældre i løbet af sæsonen.

Uffe Brage fik, som før nævnt, hul på bylden og endte som KB-topscorer med 13 mål, som alle blev sat ind i efteråret. Det rakte til en tredjeplads på topscorerlisten, som Steen Rømer toppede med 15 mål.

Sammenlagt blev det derfor den mest succesfulde sæson for vores moderklubber, der hverken før eller siden er sluttet med både guld og sølv, og dertil kom KB's pokalsejre og B1903's semifinale i foråret.

B1903's unge løver
Sådan omtalte Politiken faktisk B1903's mestre, da guldet var sikret på næstsidste spilledag. "Unge løver"... virker det bekendt?


B1903 og KB mødtes faktisk også i 1/8-finalen i pokalturneringen den 15. november 1969 (dvs pokalen 69/70), hvor B1903 vandt 2-1 efter KB havde ført 1-0 ved pausen på et mål af Kurt Præst, mens Steen Rømer scorede begge 03’ernes mål.

”Får jeg lidt mere i løn og færre spillere at arbejde med, forlænger jeg kontrakten, når vi skal forhandle på mandag,” sagde Bosse Håkansson og henviste til, at det ville være gavnligt, hvis han kun fik ansvaret for førsteholdet plus reserve i stedet for 24 spillere. Det fik han, og det lykkedes at genvinde mesterskabet i 1970, selv om Steen Rømer og Allan Michaelsen skiftede til Nantes efter mesterskabet i 1969, og Christian Andersen også forlod klubben midtvejs i 70-sæsonen.

>> Læs om flere gamle B1903- og KB-kampe her

Matchfacts
Mandag den 25. august 1969, kl. 19.00 i Københavns Idrætspark
KB-B1903 3-6 (0-3)
15.: 0-1 Benny Johansen
25.: 0-2 Benny Johansen
36.: 0-3 Jan Andersen
46.: 1-3 Anders Sørensen, str.
56.: 1-4 Jan Andersen
60.: 2-4 Karl Aage Skouborg
75.: 2-5 Steen Rømer
80.: 2-6 Svend Skjoldager
88.: 3-6 Karl Aage Skouborg, str.
7.480 tilskuere. Dommer: Bjarne Redlich

KB: Nils Jensen – Tommy Jørgensen, Flemming Petersen – Jørgen Ravn (47.: Peter Lindby), Anders Sørensen, Niels Møller - Kurt Præst, Jan Sørensen, Karl Aage Skouborg, Uffe Brage, Leif Mortensen

B1903: Benno Larsen – Torben Nielsen, Søren Petersen – Christian Andersen, Svend Andresen, Erik Larsen, anf. (100 kamp jubilar) – Benny Johansen, Allan Michaelsen, Ole Forsing (60.: Svend Skjoldager), Jan Andersen, Steen Rømer

B1903 holdkort
B1903's hold blev sirligt noteret i bogen med alle de andre kampe - og for en sikkerheds skyld med resultaterne af begge halvlege