Rasmus Falk

Stolthed og skuffelse hos trætte spillere

Rasmus Falk: Den tomme følelse skal lige lægge sig
"Jeg  ved næsten ikke, hvad jeg skal sige. Det er en tom følelse!"

"Jeg er helt tømt for energi og kræfter og power, men vi har leveret en stor præstation mod et af de bedste hold i verden lige nu."

"Jeg har en følelse af, at vi kunne have vundet, hvis vi lige havde haft de sidste marginaler. Jeg ved godt, at de har deres chancer, men vi vidste godt, at Kalle skulle stå en fantastisk kamp, og det gør han, og at alle skulle spille op til deres allerypperste, og det er der rigtig mange der gør."

"Så jeg står her bagefter med lidt af en tom følelse, og den skal lige lægge sig."

 

Jonas Wind: Stolte af præstationen
"Vi kan være stolte af præstationen! Set over hele kampen synes jeg næsten, vi er bedst!"

"Selvfølgelig har de  chancer, det kan ikke undgås mod et hold af deres styrke, men vi giver den et skud alle mand og arbejder stenhårdt, og jeg har også chancer selv. Det er ærgerligt, det lige er et straffe, de scorer på."

 

Jens Stage: Hårdt at ryge ud på den måde
"Det er hårdt at ryge ud på den måde, og med lidt held synes jeg det kunne være tippet til vores fordel."

"Det kunne ellers virkelig have været stort at spille en semifinale, men præstationen var mere end okay i dag. Vi spiller lige op med et af verdens bedste fodboldhold i det meste af 120 minutter, og det kan man kun være stolt af."