Kampreferat: Når skuffelsen har lagt sig, står stoltheden tilbage
Til vores første europæiske kvartfinale nogensinde var det svært ikke at føle sig lidt trist til mode ved synet af de tomme tribuner på det store RheinEnergieStadion i Köln, som burde have været fyldt med syngende, råbende og klappende fans fra begge lejre. I forhold til Basaksehirkampen startede Stage og Daramy for Mudražija og Kaufmann, og United stillede stort set i stærkeste opstilling.
1. halvleg
Allerede i kampens første minutter viste vi, at vi kunne og ville byde United op til dans, men snart viste de også, at vi skulle se op for deres hurtige angrebskombinationer.
Efter 13 minutter var Daramy få meter fra mål meget tæt på at få ram på et Pep Biel-indlæg, men Bailly nåede først på bolden. I samme minut hamrede Boilesen et indlæg lige i hovedet på Wan-Bissaka og signalerede udskiftning, men det var desværre fordi Boile selv blev skadet, muligvis en forstrækning. Pierre Bengtsson kom ind i stedet til sin kamp nr. 264, hvilket sender ham i Top 5 blandt alle FCK-spillere.
Kort efter var Nelsson lige ved at nå frem til et hjørne ved bageste stolpe, men Brandon Williams kastede sig og headede væk. United virkede ret usikre nu, og Fred smed en bold lige hen til Jonas, som spillede Daramy fri i feltet. Bailly havde et godt fat i hans trøje, men slap den i tide, så dommerne ikke opdagede det, og Daramy blev på benene, men Maguire nåede ned og blokere hans afslutning – og Jonas fik heller ikke ordentligt træf, da han afsluttede på returbolden, som Pogba blokerede.
Vi var virkeligt gode i den periode, og selvom chancerne ikke var ”skud på mål”, var vi tæt på at komme foran. Efter 25 minutter fik spillerne en tiltrængt vandpause, og kort efter fik United et farligt frispark lige uden for feltet, men Bruno Fernandes sparkede over, og Kalle var endnu ikke blevet sat på de store prøver. Endnu.
De sidste ti minutter før pausen havde United bolden meget, og engang imellem kom vi lidt på glatis, når deres kvikke kombinationer lykkedes, men de kom stadig ikke til åbne chancer mod vores super-koncentrerede forsvarskæde.
I den anden ende kom Daramy først på et fint Varela-indlæg til forreste stolpe, men Bailly blokerede hans afslutning, og Romero stod godt placeret og havde nok også snuppet den.
Mod slutningen af halvlegen pressede United for alvor, og bl.a. sendte Rashford et hårdt skud mod mål, som Kalle måtte give retur på, og vi virkede lidt trætte og trængte nu efter den enorme arbejdsindsats i den kvælende lummervarme på over 30 grader.
Efter 44:50 løb det dog koldt ned ad ryggen på alle københavnere, da Rashford headede Greenwood fri i højre side af feltet, og han hamrede bolden i mål via indersiden af fjerneste stolpe. Men VAR-rummet bekræftede heldigvis, at han var klart offside, da han fik bolden, så vi gik til pause med et velfortjent uafgjort resultat.
2. halvleg
United havde bolden meget på vores halvdel i det første kvarter efter pausen, men vi tillod dem stadig ikke at komme til noget. Først efter 57 minutter fandt Fernandes en sprække i vores defensiv og sendte bolden på indersiden af stolpen, men Rashford var klart offside, da han prikkede returbolden i tomt mål.
Oviedo og Kaufmann afløste Pep Biel og Daramy, og lidt efter var Oviedo desværre offside i en fin kontra, inden han fandt Jonas i feltet. Men det blev optakten til et par chancerigtige minutter i begge ender.
Først sendte Falk Varela godt afsted i feltet, men hans træk blev for langt, og Romero samlede bolden op. Minuttet efter sendte Fernandes et lumskt, studsende langskud på den fjerneste opstander, men igen slap vi med skrækken.
To minutter indtraf et af aftenens helt store højdepunkter, da Falk strøg forbi Fred og til baglinjen, hvor han med en vanvittig hælfinte snød to mand og spillede Jonas i feltet. Han kunne ikke afslutte selv og spillede i stedet Oviedo helt fri, men desværre sparkede han lige på Ben-Wassaka.
Bagefter er det let at sige, at en scoring her kunne have afgjort kampen, men der var trods alt stadig 25 minutter igen. Og kort efter den store chance havde Fernandes et hårdt langskud, som Kalle halvklarede, og efterfølgende sparkede Pogba fladt fra distancen, men lige på Kalle.
United sendte Matic og Lindelöf ind for Fred og Bailly, men i stedet for et afsluttende engelsk pres, så kom vi stærkt tilbage i de sidste 10 minutter. Varela ville gerne have haft straffe, da han faldt i feltet i duel med Williams, men det lignede nu ikke, at der foregik noget ulovligt.
Seks minutter før tid måtte Kalle ud i fuld længde og levere en verdensklasse redning, da Rashford skruede bolden mod det lange hjørne. Falk satte også Jonas op til en afslutning fra distancen, som dog gik et stykke over mål, men kampen stod på vippen nu – hvilket i sig selv var lidt af en præstation mod Premier Leagues nr. 3, der var favoritter til at finde hele Europa League.
Vi tvang dem også ud i forlænget spilletid, men kun fordi Victor Nelsson i tillægstiden kastede sig ned i feltet og modigt, dygtigt og præcist tacklede Rashford, efter at han havde snydt 3-4 mand og var ved at lægge an til skud!
3. halvleg
Første halvleg af den forlængede spilletid udviklede sig til et regulært United-bombardement, hvor Kalle flere gange viste sin enorme klasse. Først med to fodparader på Martial-afslutninger, hvor især den sidste var tæt på at være en 100 %-chance.
Der skulle - for tredje gang i træk i Europa - et straffespark til for at passere ham, og det var endda et billigt et, da Martial faldt i en duel med Bjelland, men Bruno Fernandes bankede bolden i nettet, selv om Kalle havde læst ham og ikke var langt fra bolden.
Efter 98 minutter blev Mata fikst spillet fri med hælen af Martial, men Kalle parerede igen. To minutter senere var Martial hele alene igennem, tykt offside, men spillet fortsatte, og Kalle mirakelreddede hans afslutning, hvorefter flaget omsider kom op for offsiden.
Bartolec og Mudrazija kom ind for Varela og Stage, men der må have været mange andre, der var godt møre efter den energiudladning, United slap løs i dette kvarter af kampen. Og det var ikke slut endnu!
Efter et United-angreb, hvor vi nok burde have haft et frispark først, bankede Fernandes et hårdt skud mod mål fra kanten af feltet, men Kalle hev en ny vanvittig refleksredning frem. Og inden pausen mellem de to ekstra halvlege havde den svenske fantomkeeper også en vild fodparade på en afslutning fra Mata, hvorefter Lindelöf sparkede bolden på ydersiden af stolpen.
4. halvleg
Puha, hvis ikke man var badet i sved i forvejen, så blev man det i hvert fald nu. Vi var regulært spillet helt ud af brættet fra det 90. til 105. minut, og United kunne mageligt have ført 4-0, men vi var altså stadig kun en udligning fra en straffesparks-konkurrence om semifinalepladsen.
Og hvor spillerne fandt kræfterne fra, er stadig lidt af en gåde, men vi gik ind til ”fjerde halvleg” med hovedet højt og brystkassen skudt frem og meldte os simpelthen ind i kampen igen. Vi kom både til indlæg og hjørnespark, mens United mest koncentrerede sig om at holde bolden i egne rækker, når de nu alligevel ikke kunne passere Kalle fra andet end 11-meter pletten.
Ti minutter før tid fik William Bøving chancen for Falk, og den unge U19-angriber gik friskt og uimponeret til sagen, mens United hentede Jesse Lingard ned fra deres lidt højere hylde og sendte ham ind for Rashford.
Fire minutter før tid gik Bøving godt til baglinjen og fandt Kaufmann ved forreste stolpe, men Lindelöf fik foden på hans afslutning, så vi måtte nøjes med hjørne.
Kort før tid kombinerede Bøving og Bartolec igen godt i højre, så de måtte nedlægge Bøving med ulovlige midler. Bengtsson spillede frisparket skråt tilbage til Bartolec, men han kunne ikke komme til at afslutte, og dermed forsvandt den sidste chance for en sen udligning.
Så tæt på – og alligevel så langt væk. Men når skuffelsen har lagt sig, står stoltheden tilbage, for det her var trods nederlaget en formidabel kraftpræstation af et hårdt prøvet hold, hvor mange aldrig har været i nærheden af at spille på det her niveau. Det gjorde de i aften, og de gjorde det aldeles fremragende.
Tak for den afslutning på sæsonen!
