

Marko Stamenic sammen med Mikkel Lund Køhler og Sune Smith-Nielsen.
FCK.DK
FCK Talent henter den 18-årige newzealænder Marko Stamenic
01/09 2020 15:35
Talentafdelingen har skrevet kontrakt med 18-årige Marko Stamenic, som er central midtbanespiller fra New Zealand og bliver en del af vores U19-trup.
Marko kommer fra Western Suburbs FC og har også repræsenteret New Zealand på ungdomslandshold, og i marts blev han også udtaget til to træningskampe med New Zealands A-landshold, som desværre blev aflyst på grund af Covid-19.
Marko har tidligere været hos os på et træningsophold, og vi er glade for, at vi har kunnet tiltrække en så spændende og talentfuld spiller, og vi byder Marko velkommen i F.C. København.