Spillerreaktioner: De gode perioder blev udnyttet
Carlos Zeca
"Jeg synes vores præstation i dag var god, og det mod en hård modstander der løb virkelig meget, men vi vidste også, at de ville efterlade os noget plads i deres pres. Til sidst droppede vi lidt tilbage for at få et godt resultat. Vi har nu spillet fire kampe på en kort periode – og nogle har endda også spillet landskampe – og det er ikke nemt – men jeg er tilfreds med indsatsen ovenpå et intenst DERBY i søndags."
Jonas Wind
"Jeg synes det gik OK, og i visse perioder så det rigtig godt ud – og vi fik også skabt godt med chancer. Piast fik også slået nogle indlæg, og vi var nok lidt heldige med, at de ikke fik scoret. Men overall gik det OK, jeg ved ikke helt, om 3-0 var et misvisende resultat. I pausen snakkede vi om, at det næste mål kunne lukke kampen, det tog dog lidt tid, men til sidst fik vi sat kniven i. Om min angrebsmakker kan jeg sige, at han gør det godt, også selvom han måske stjæler et mål fra Pep Biel, men han scorede og stod også for en assist til mig, så det ser godt ud med Wilczek."
Kamil Wilczek
"Jeg forventede at vi skulle gå videre, og det gjorde vi, så vi gjorde hvad vi skulle – og fik udnyttet vores gode perioder. Jeg gør mit bedste, det skal jeg gøre som professionel fodboldspiller, og det betyder ikke noget for mig, at jeg får scoret mod min tidligere klub. Det der betyder noget er, at vi er videre. Derudover er det godt at score, for som angriber er det vigtigt at score – men vi skal have flere point, og det skulle meget gerne starte på søndag. Jeg spiller på et godt hold, med gode spillere, de gør det nemmere for mig – men ja, jeg har fået en god start – og jeg skal jo score, det er jo mit job – dog skulle jeg have scoret et mål mere i dag."