Kampreferat: Vi fik det første point, men smed to andre

Peter Ankersen gjorde comeback for og mod en af sine tidligere klubber og erstattede Guillermo Varela, ligesom Nicolai Boilesen startede for Pierre Bengtsson og Robert Mudražija for skadede Rasmus Falk. Vejle havde ændret på en enkelt plads: Arbnor Mucolli erstattede den skadede anfører Jacob Schoop.

Der var spillet mindre end to minutter, da Allan Sousa bankede et fladt langskud mod mål, som Kalle dog holdt uden problemer, men det var et signal om, at Vejle ikke er et hold, der bare stiller sig tilbage og forsvarer sig. Og det fik vi mange beviser fra først til sidst. Bogstaveligt talt.

Drømmehug af Ankersen
Men som så ofte før så det lovende ud, da Peter Ankersen allerede i det 5. minut hamrede bolden op i nettaget, efter et blokeret Pep Biel-skud endte ude i højre side. Et regulært klassemål af vores hjemvendte back!

Få minutter efter fik Fischer en skudchance i venstre side af feltet, men sparkede lige på Groothuizen i Vejlemålet. Men Vejle var langt fra slået ud, og blandt andet gav den hurtige og pågående Lucas Jensen Boilesen nok at arbejde med i hans comeback-kamp. Det var netop efter et hjørne, han havde fremtvunget, at anfører Mads Greve fik en kæmpe chance i feltet, men Kalle reddede med en mesterlig refleks.

Inden der var spillet tyve minutter, skabte Lucas Jensen endnu en god mulighed, hvor Arbnor Mucolli styrede bolden tæt forbi, og man fornemmede, at vi vores forsvar ville få nok at se til denne smukke sensommeraften, hvor temperaturen lå omkring 20 grader ved kickoff.

Ude på banen spillede vi stadig udmærket, men der blev længere mellem, at vi kom op og lagde pres på dem, og omkring den halve time begyndte Vejle for alvor at dominere, og vi kunne ikke være tilfredse med udviklingen i det sidste kvarter, selv om vi holdt dem fra store chancer. Vejle kom for let til omstillinger og spillede sig også ofte lidt for nemt gennem vores kæder, og de sluttede halvlegen klart bedst.

Taktiske ændringer i pausen
Efter pausen sendte vi Kaufmann og Daramy ind for Fischer og Mudrazija, og mens Fischers udskiftning var fysisk begrundet, var Mudrazijas taktisk, idet vi trak Jonas Wind ned ved siden af Zeca og gik fra 4-2-3-1 til 4-4-2 med Kaufmann og Wilczek fremme.

Det gav os en bedre start på 2. halvleg, men vi var stadig ikke i fuldstændig kontrol, og Vejle lignede hele tiden et hold, der ville frem på banen og skabe ravage. Efter syv minutters spil appellerede de for hands på Ankersen, da han vendte ryggen til et indlæg i udkanten af feltet og ramte den omkring armen, men et VAR-tjek fik ikke Mads-Kristoffer Kristoffersen til at pege på 11-meter pletten.

Den polske måltyv slog til igen
Efter en times tid var Boilesen ved at være træt og blev udskiftet med Bengtsson, og kort efter sendte Daramy ham til baglinjen, hvor han smækkede et indlæg hårdt ind foran, og Wilczek viste igen målnæsen og prikkede bolden over stregen, selv om keeperen fik foden på.

Man forstår, at Vejle-anfører Greve tager sig til hovedet, for det var ikke fortjent efter spil og chancer. Til gengæld aktiverede det fodboldfolkets floskler om den farligste føring, for der gik kun et minuts tid, før vi igen kun førte med ét mål. Faghir trak lidt for let på tværs foran vores felt, og bolden endte hos Sousa i højre side af feltet, og han tog et træk uden om Bengtsson og sparkede bolden over i det lange hjørne.

Det var, mildt sagt, ikke lige det, vi havde brug for. I torsdags mod Piast Gliwice kom vi også i store problemer den sidste halve time, hvor vi endda fastholdt 2-0-føringen, og på sin vis gentog historien sig. Vejle fik ny energi af den hurtige reducering og fornemmede nok også, at vi var til at tale med, så de pressede optimistisk på, og godt 20 minutter før tid fik Sousa en ny stor skudchance, men sparkede denne gang forbi.

Vejle fortsatte presset, og vi formåede stadig ikke at flytte spillet op på deres halvdel og kontrollere kampen, men det var som om, hjemmeholdet løb lidt tør for kræfter i de sidste ti minutter og vi pludselig fik bedre fat i spillet. Med otte minutter igen kom Jonas Wind til en hovedstødschance på en Pep Biel-dødbold, men headede over mål, og man fornemmede også tribunerne, at det nu var svært at bevare troen. De få hundrede tilskuere var i perioder så stille, at man kunne høre bladenes raslen i vinden i Nørreskoven bag den ene langside, men det var stilhed før stormen.

Igen gik det galt i tillægstiden
Vejle havde nemlig stadig kræfter i behold, og indskiftede Montiel havde et farligt skud, som Nelsson først i allersidste øjeblik kastede sig ned og blokerede. Lidt efter måtte Ankersen udgå med krampe og blev erstattet af Bartolec, og vi sendte også Marios ind for Wilczek som ekstra gardering nede bagved.

Men to minutter inde i tillægstiden gik det galt. Jonas Wind kantede en anden indskifter, Raphael Dwamena, lige uden for feltet, og han trillede bolden kort til Sousa, der lagde den til rette, hvorefter Dwamena sendte den over i det samme lange hjørne, som da Sousa udlignede, og Kalle kom for sent derude efter lige at have taget et skridt til den modsatte side.

Man troede næsten det var løgn, at vi for anden uge i træk smed kostbare point i tillægstiden, og ligesom mod Brøndby kom det i en slutfase, hvor vi egentlig ikke var voldsomt under pres, og hvor bolden ikke hoppede og dansede på målstregen.

Når det er sagt, var det absolut ikke ufortjent, at Vejle fik point i aften. Og skulle kampen have haft en vinder, har de også gode argumenter for, at det skulle være dem. F.eks. en skudstatistik på 25-7, heraf 8-3 inden for målrammen…

Vi fik sæsonens første point, og ét er trods alt bedre end nul, hvis vi nu skal have ja-hatten på. Og den er der brug for, hvis vi skal holde humøret oppe inden torsdagens altafgørende vind-eller-forsvind i Europa!