Kampreferat: Smal sejr – men spil og chancer til meget mere

Tidlig Avarta-føring
I Jess Thorups første kamp som FCK-cheftræner stillede han et stærkt og solidt hold med en blanding af stamspillere og spillere, der ikke er startet inde så ofte, og alt i alt lignede det på papiret en overkommelig opgave med Avarta, der ligger næstsidst i 2. division med kun én sejr i 10 kampe.

Avarta havde endda to spillere i karantæne og manglede en lægskadet Morten Nielsen, men gik friskt til sagen i kampens indledning, selv om det ikke var langt fra, at Falk havde headet os i front i det andet minut. Og efter mindre end fem minutter stod der pludselig 1-0 på måltavlen, hvilket jo normalt et dejligt syn i Parken, men det var jo Avarta, der var hjemmehold i aften…

Emil Thomsen brød vores opspil ved at tackle bolden fra Stage, der ikke har spillet kamp i over en måned, og Mads Walter trak på tværs uden for feltet og fyrede resolut af med venstre og skruede bolden forbi Sten Grytebust, der vel dårligt havde nået at røre den endnu.

Masser af chancer til udligning
Kald det bare en chokstart, men det chokerede ikke vores spillere mere, end at de blæste til angreb, og to minutter efter flugtede Fischer i medløb bolden på overliggeren efter en flot pasning fra Falk. Fem minutter senere Fischer tak for den fine pasning ved at spille Falk helt fri med en millimeterpræcis stikning, men fik ikke chippet bolden over Oliver Funch i Avarta-målet.

Funch forlod vores U19-hold for et par år siden til fordel for Lyngbys, og han fik en travl, men forhåbentlig mindeværdig aften, for han stod en regulær brandkamp og havde sin store andel i, at vi ikke kom hurtigt tilbage med en udligning.

Når det er sagt, må vi også selv tage en del af skylden med nogle upræcise afslutninger – og så var de berømte marginaler bare heller ikke med os, da Kaufmann f.eks. dundrede bolden på overliggeren efter 20 minutter.

Kampen havde siden scoringen formet sig som ét, stort pres mod Avarta-målet, og der var masser af gode momenter i vores angrebsspil. Hen mod den halve time faldt vi kortvarigt lidt i niveau med nogle sløje indlæg og andre angrebsopbygninger, der løb ud i sandet, men stadig sad vi tungt på kampen, og snart kom chancerne igen på samlebånd.

Kaufmann var tæt under mål ved at styre et Falk-indlæg i nettet, men igen stod Funch hvor han skulle, og minutter efter fik en helt fri Stage ikke ram på en Fischer-dødbold ved fjerneste stolpe.

Fischer-udligning kort før pausen
Det kunne godt ligne en lang aften, hvis det blev ved på den måde, men fire minutter før pausen fik vi heldigvis fortjent udbytte af anstrengelserne. Falk spillede bolden fladt ind i feltet, og Fischer opfangede den og prikkede den elegant ind i det lange hjørne til 1-1.

De to var også tæt på at sørge for en københavnsk pauseføring, da Fischer fikst vendte rundt i feltet, men en fornem fodparade af Funch forhindrede Falk i at komme på tavlen – og returbolden hamrede Falk selv højt over mål med venstre.

Fra 2. halvlegs start kom Zeca kom ind for Stage, der som nævnt først lige er kommet tilbage fra en skade, mens Zeca til gengæld kan se frem til et par ugers Superligapause på grund af karantæne. Zeca overtog i øvrigt anførerbindet fra Zanka, der bar det fra kampens start.

Vi fortsatte vores tunge pres på Avarta, der sjældent kom over midten med bolden, og efter fem minutter headede Kaufmann over fra få meters afstand på en lidt tilfældig bold efter hjørne. Daramy skabte også en stor mulighed med et hurtigt ryk i højre, men Funch snittede hans flade afslutning til hjørne, men først da uret rundede 60 minutter fik vi den nødvendige scoring.

Omsider foran efter en times spil
Daramy, Falk og Jonas vendte hurtigt spillet fra højre til venstre, og sidstnævnte spillede Fischer i feltet, hvor han sparkede bolden fladt ind i det lange hjørne, hvor den lige strejfede Adam Jawhar på vejen og kom til at sidde endnu mere yderligt.

Herefter satte Thorup Mudrazija, Hjælmhof og Wilczek ind for Falk, Fischer og Jonas, og i de næste ti minutter burde vi igen have scoret et par gange.

Først reddede Funch lynhurtigt på et Marios-hovedstød efter hjørne, og kort efter bankede debutanten Alexander Hjælmhof bolden på indersiden af trekantsammenføjningen – inden Wilczek tæt under mål missede bolden, efter et Hjælmhof-hjørne fra venstre.

Det skal med, at Avarta i den periode også havde en god chance, som Marco Balck sparkede over mål, mens Zeca kastede sig ned i skuddet.

Avarta kæmpede til det sidste
Med godt et kvarter igen var Hjælmhof igen tæt på at score efter et godt Daramy-ryk og en blokeret WIlczek-afslutning, men igen hev Funch en stærk fodparade frem og forhindrede sin tidligere klubkammerat i at komme på tavlen.

At det stadig kun stod 2-1 var lidt af en gåde, selv om spillet ikke holdt helt samme kvalitet som før pausen, og især det sidste kvarter blev for rodet og febrilsk – og måske også nervøst med tanke på alt, hvad spillerne har været igennem det sidste års tid.

U19-backen Victor Kristiansen fik debut, da han afløste Daramy, og det var ikke nogen nem kamp at komme ind i, for Avarta pressede nu mere og mere og forsøgte at komme op og fremtvinge en udligning.

Det var imponerende, at de stadig havde kræfterne, men da vi tog hul på tillægstiden, var de ikke kommet nærmere end et langskud fra indskiftede Vitus Frandsen, der ikke voldte Grytebust problemer.

Men bedst som man troede, at vi nu ville køre sejren hjem, blev Wilczek snydt for et hjørne – hvilket udløste et gult kort for protester – og Avarta kastede alle mand frem i et sidste desperat forsøg. Og det var ikke langt fra, at det havde givet udbytte, for pludselig var to af deres friske indskiftere, Frederik Jørgensen og Tristan Ibarra-Hansen, uhyggeligt tæt på at komme til afslutning i fri position, men fik - heldigvis for os - ikke ram på bolden!

Det havde absolut heller ikke været fortjent efter spil og chancer, men der er bestemt grund til at anerkende Avarta-spillernes præstation i aften. Det var i lange perioder spil til et mål, men der var to hold på banen, og de grønblusede kan i den grad være deres indsats bekendt og forhåbentlig se tilbage på det som en mindeværdig præstation på trods af nederlaget. Det er jo kun sejre, der tæller, og vi noterer os med glæde den tredje i træk!