Lars Rønbøg, Getty Images
Ingen længerevarende skade til Ankersen
04/02 2021 19:00
Det så voldsomt ud, da Peter Ankersen fik et vrid i anklen og måtte udgå af onsdagens kamp mod AaB. Heldigvis har dagens undersøgelser af foden ikke vist tegn på længerevarende skader:
”Vores scanning viser ikke tegn på brud eller andre alvorlige skader i ankelledet, men det er en alvorlig og smertefuld forstuvning," siger cheflæge Morten Boesen.
"Det er fortsat for tidligt at sige, hvor lang tid det vil holde Peter ude, da det afhænger af, hvor hurtigt han heler, men vi forventer ikke en lang pause. Nu følger vi ham tæt og glæder os over, at det trods alt ikke var værre, og så må vi se, hvornår han kan spille med igen.”