Kampreferat: Forrygende fight sikrede sejren efter hektisk slutning

Mohamed Daramy erstattede Rasmus Falk, der ikke var blevet klar, men håber at kunne spille i ”returkampen” i Parken mandag den 3. maj. AGF havde Casper Højer tilbage fra karantæne (i stedet for Gersbach), og Alexander Ammitzbøll afløste karantæneramte Patrick Mortensen.

Med Brøndbys sejr over Randers tidligere på dagen lignede denne – og næste mandags ”returkamp” i Parken - for alvor ”kampen om tredjepladsen”, selv om man selvfølgelig aldrig skal sige aldrig… men vi er nu halvvejs i Mesterskabsspillet, så der er kun fem runder til at lukke hullet.

Det blev en intens og hektisk indledning med masser af duelspil rundt om på banen, hvilket så ud til at passe hjemmeholdet bedst. Allerede efter fire minutter var der fare på færde, da Thorsteinsson sendte Højer til baglinjen, men Grytebust afværgede ved forreste stolpe.

Efter otte minutter var Wilczek ved at slippe fri, men Grabara kom godt ud i ham og blokerede og fik også frispark i situationen.

AGF var dog mest aggressive og offensive, og efter et kvarters tid fik Ammitzbøll en stor mulighed, da Zanka ikke fik fat i et lang fremlægning, men Grytebust generede ham i to omgange, hvorefter han sparkede lige på nordmanden, mens Zanka agerede backup inde på stregen.

Efter 25 minutter var vi udmærket i kampen, men havde ikke haft mange aktioner i AGF-feltet, men så fik vi lidt heldigt et hjørnespark, da en forsvarer snittede en Jonas Wind-fremlægning. De clearede det i første omgang, men da vi sparkede bolden tilbage i feltet, headede Stage godt på tværs, og Jonas firsttimede fornemt bolden i kassen uden for Grabaras rækkevidde!

Det var måske ikke helt efter spil og chancer, men lidt medgang skader jo ikke - især ikke når man ved, hvad der ventede os tre minutter senere. Ikke nok med at Casper Højer fik et meget tyndt frispark nogle meter uden for feltet, men Peter Ankersen fik minsandten også gult kort, selv om han overhovedet ikke ramte ham, før han snublede. Men det værste var selvfølgelig, at Højer også bankede dødbolden fladt ind ved den ene stolpe til 1-1...

Resten af halvlegen var vi mere på hælene end den første halve time, og Sebastian Hausner var tæt på at bringe AGF foran, da han headede et Højer-frispark på den ene opstander.

Kort før pausen måtte Daramy desværre udgå med en skade og blev erstattet af Fischer, og i situationen hvor Daramy blev skadet, fik Lerager også en advarsel for at brokke sig til dommeren, der nok sender ham i karantæne i næste kamp.

Vi fik justeret nogle ting i pausen og kom godt ud efter pausen, hvor vi fik fat i spillet og flyttet det op på deres halvdel. Lerager havde et langskud over mål, og Wilczek var tæt på en hovedstødschance, inden Grabara kom først ud til Ankersens fine indlæg - og samtidig så vi ikke meget til AGF nede i den anden ende af banen.

Efter en lille time fik vi hjørne i højre side, og på Fischers hjørnespark steg Stage til vejrs og dirigerede bolden over i det lange hjørne. Det var ikke populært nede i kurven, hvor fansene regelmæssigt havde sunget dødsønsker ned mod netop de to...

AGF kom nu længere frem på banen, og det brændte lidt på, da Patrick Olsen kom højest på et indlæg, men headede lige på Grytebust. Wilczek var ikke langt fra at øge til 3-1, da han fik snoet sig fri af et par modstandere, men afsluttede lige på Grabara - for kort efter at gøre plads for Kaufmann, der kom ind med nye kræfter til at slås og kæmpe.

Og det var lige hvad der var brug for. Der var hård og nådesløs kamp om bolden overalt på banen, og dommer Krogh havde rigeligt at se til. Måske også mere end rigeligt, for det udviklede sig mere og mere hektisk nede på banen.

Fischer var i centrum flere gange, hvor han var involveret i hårde dueller, og av-av-av-tilråbene fra hovedtribunen vakte minder om de glade 90'erne, hvor tvillingerne jævnligt drev de lokale til vanvid.

Seks minutter før tid eskalerede begivenhederne, da Ammitzbøll i et gennembrud faldt omkuld lige uden for feltet, hvorefter dommer Krogh både dømte frispark og gav Zeca et gult kort, der også sender ham i karantæne.

Kaptajnen lå længe med hænderne for ansigtet og græmmede sig, og man forstår hans harme, for det var svært at se hans forseelse. Heldigvis blev vi ikke også denne gang straffet af en scoring, eftersom Grytebust parerede Højers hammer af en dødbold.

Stadion kogte nu mere og mere, mens AGF kastede alt frem i en vild offensiv, men vi fightede og forsvarede os heroisk og afviste dem gang på gang. Det var virkelig en kraftpræstation af alle mand, men man ved, hvor lidt der skal til, før det alligevel kan gå galt...

Der blev lagt fem minutter til, og efter et par af tillægsminutterne måtte Ankersen blokere et farligt skud tæt under mål, og intensiteten blev om muligt skruet endnu en tand i vejret. Ruben Sélles fik gult kort for at råbe ude på sidelinjen (Neestrup fik også et tidligere i kampen), mens Thorup prøvede at dæmpe sine kolleger og holde hovedet koldt, mens det hele var ved at koge over.

Da Fischer endnu engang faldt omkuld efter en hård tackling, så tog AGF-keeper Grabara sagen i egen hånd og flåede ham regulært op og stå, men mærkeligt nok slap han med et gult kort for sin selvtægt.

Og dramaet var ikke slut endnu. De fem tillægsminutter blev til både seks og syv, og minsandten om ikke Bror Blume fik en skudchance i feltet, som han bankede på overkanten af overliggeren!

Det havde næsten ikke været til at bære, hvis vi havde smidt sejren i de døende sekunder - men okay, det var jo hvad der skete for AGF sidst vi mødtes i Parken.

Man glæder sig allerede til næste mandag, selv om vi må undvære både Boilesen, Lerager og Zeca - men til gengæld har vi 10-11.000 på tribunerne!