Kampreferat: Forrygende, fortjent - og måske for sent
Hvis nogen var i tvivl om, hvad fansenes opbakning betyder, så se lige her: 3-2 over AGF, 2-1 over Brøndby og 4-2 over FC Midtjylland - tre velfortjente hjemmesejre i underholdende topkampe en fantastisk lydkulisse i Parken!
Gulddrømmen lever lige til sidste spillerunde, og det er mere end mange af os troede på for nogle uger siden. Fodbold er virkelig et forunderlig spil.
Men lad os gemme spekulationerne til vi ser, hvordan det går Brøndby torsdag aften i Århus, for vinder de den kamp, kan vi godt glemme alt om guld. Men snubler FC Midtjylland igen på mandag, kan vi under alle omstændigheder stjæle sølvet med en sejr i Randers.
I aftenens opgør lagde de forsvarende mestre bedst ud, og med et højt, aggressivt pres og masser af fysik i duellerne, så forløb den første halve time mest sådan, som de ville have det. Vi var på ingen måde spillet ud af brættet, men vi havde svært ved at komme op og sætte vores offensive spil,
Alligevel skabte vi kampens første store chance efter 11 minutter, da Jonas Wind trykkede af på en tilfældig returbold fra Scholz, men Jonas Lössl leverede en stærk refleksredning.
Midtjyderne slog en del indlæg fra åbent spil eller dødbolde, men vi forsvarede os godt, og de kom ikke til chancer, selv om det brændte lidt på engang imellem.
Da tribunerne midt i halvlegen skrålede ”Come on, FC, come on FC” begyndte vi også at få gang i vores opspil, og midt i halvlegen slap Wilczek – der startede i stedet for skadede Stage – fri i venstre side, og Lössl kunne ikke holde hans hårde, flade indlæg, men Jonas fik ikke fat i returbolden.
Til gengæld var Jonas tæt på en fuldtræffer efter 27 minutter, da Pep Biel fikst spillede ham fri i feltet, men bolden susede mellem benene på Sviatchenko og tæt forbi fjerneste stolpe.
Efter en halv times spil, hvor Grytebust endnu ikke var sat på de store prøver, kom vi foran, da Lerager snittede et Jonas-indlæg i nettet fra nært hold, og igen havde Pep Biel en vigtig flødefod med i opspillet, da han tæmmede en høj bold i udkanten af feltet og lagde den tilbage til Jonas.
Glæden blev dog kortvarig, for to minutter efter spillet blev sat i gang, chippede Evander bolden ind i feltet til Kaba, mens Nelsson var kommet lidt ud af position, og han løftede bolden over Grytebust til 1-1.
Efter fejringen med holdkammeraterne skulle Kaba helt unødvendigt også lige lave provokerende fagter mod B-tribunen, så det er stadig ikke alle midtjyske mestre, der har lært at begå sig på de store arenaer.
Det gjorde ikke stemningen bedre nede på banen, hvor der i forvejen havde været mange hårde og intense dueller, men spillerne gik til stregen uden at gå helt over den.
Det så umiddelbart heller ikke ud til, at Lerager gik over stregen, da han satte foden i græsset, samtidig med at Kaba lavede en tunnel på ham i feltet, men et langt VAR-tjek senere blev det takseret til straffe, efter at Kaba for en sikkerheds skyld havde ligget længe i græsset og lod som om, at han ledte efter en fod, der var blevet hugget af.
Allerede inden episoden appellerede flere af vores spillere for, at Kaba brugte armen til at få bolden med ind i feltet, men det resulterede kun i et gult kort til Zeca for protester. Man kan næsten høre ham sige "Hvad sker der, mand!" med københavneraccent, så måske skal han nøjes med at skælde ud på portugisisk eller græsk...
Anyway, Scholz gik til 11-meter pletten og bragte FCM foran 2-1 til stor og særdeles højlydt utilfredshed for vores fans.
Men spillerne viste stærk vilje i modgang og bare fire minutter senere udlignede Wilczek efter en fantastisk kontra. Polakken var selv med i opspillet, da han på midten lagde bolden videre til Falk med et delikat førstegangs-touch, som selv Falk må misunde ham.
Pep Biel tog over, spillede 1-2 med Boilesen nede i feltet og trykkede af, og selvfølgelig var Wilczek først på Lössls returbold, og satte endnu et klassisk forwardmål ind på kontoen. 2-2 i løbet af et kvarter!
Jublen bragede ned over Kamil og kammeraterne, men i tillægstiden nåede Jonas at score til 3-2 - troede alle, indtil VAR opdagede, at Lerager var marginalt offside, da han headede bolden videre til Jonas.
Men hvilken halvleg! De sidste 15-20 minutter er nogle af de mest hæsblæsende og underholdende, vi længe har været vidner til.
Kort efter pausen fik Wilczek et slag i brystet i en duel, så han ti minutter senere blev erstattet af Daramy.
Vi var kommet udmærket i gang med halvlegen, men en sjælden opspilsfejl af en ellers kanonstærk Zanka gav en kontra, hvor Mabil blev spillet helt fri i venstre side af feltet, men med en refleksredning sendte Grytebust hans hårde skud til hjørne.
Lidt efter forsøgte Dreyer fra spids vinkel, men Grytebust var godt placeret og parerede let til hjørne.
Kampen stod nu på vippen, og det høje tempo satte hist og her sine spor. Thorup tøvede ikke med at sende Victor Kristiansen ind for en slidt Boilesen, og den unge back spillede uden problemer sin rolle i det intense drama, der udspillede sig i den kølige forårsaften.
Ligesom i søndags bragte Daramy dog masser af fart og energi, der gav FCM-forsvaret andre udfordringer end Wilczeks råstyrke, men selv om vi havde bolden meget efter pausen, havde vi svært ved at komme til afslutninger.
Med 20 minutter begyndte vi at overtage mere og mere af spillet, mens midtjyderne mest levede på kontra og drømmen om en dødbold, og båret frem af de entusiastiske fans satte vi et solidt aftryk i det sidste kvarter.
Daramy fandt Jonas midt i feltet, og med ryggen til mål vendte han hurtigt rundt med bolden, og Cools rev ham ned. Straffe og rødt kort – og 3-2 efter endnu et iskoldt pletskud fra Jonas, selv Lössl gik til den rigtige side.
Kort efter diskede Daramy op med en vanvittig dribletur forbi fem mand, men Sviatchenko nåede desværre at blokere afslutningen. Nu sad vi totalt på kampen, og selv om Ankersen desværre fik et vrid i anklen, kom Bartolec ind og udfyldte rollen, ligesom Fischer fik de sidste ti minutter for Pep Biel.
FCM forsøgte lidt, men Zanka og Nelsson clearede alt hvad der kom i feltet, og kiksede det en sjælden gang, greb Grytebust sikkert ind - og så er det vist også på tide at fremhæve vores midtbane. Falks fiunrligheder, Zecas elegante krog arbejdsradius - og sidst, men ikke mindst en formidabel kamp af Lukas Lerager, som konstant stressede og pressede gæsterne og samtidig strøede om sig med fine bolde og tog sine løb i feltet, scorede et mål og var centimeter fra en assist til Jonas' offsidemål.
Daramy stjal dog billedet til sidst med endnu en spektakulær soloaktion, som han afsluttede med dovent at tjatte kuglen i nettet med venstre. Da betalte FCM prisen for at jagte 3-3-målet med ti mand, men de var aldrig tæt på at true os i den sidste halve time, hvor vi virkelig satte os igennem med det offensive mindset, som Thorup sender spillerne på banen med hver gang.
Det kunne endda være blevet 5-2 i tillægstiden, da Lössl smed bolden væk langt uden for sit felt, men han nåede tilbage og afværge Fischers afslutning i vores 3-mod-2-kontra.
Da havde vi dog allerede lukket og slukket efter en gedigen holdindsats, der endnu engang viste, at det her kan blive til noget rigtig stort i næste sæson. Denne sæson har det foreløbig rakt til bronze, så vi slipper for at skulle ud i playoff mod nr. 7 – og de næste dage må vise, om medaljerne får en mere ædel karakter!
