Kampreferat: Den stigende formkurve fortsatte ikke i Randers
Med 1-2-nederlaget i Randers FC fik vi en skuffende afslutning på den ellers stigende formkurve i Mesterskabsspillet, som tilmed åbnede en lille mulighed for at snuppe andenpladsen, hvis FC Midtjylland tabte til AGF. Det gjorde de ikke, men vi gjorde heller ikke vores del af arbejdet i Randers.
Sten Grytebust fik forleden en mindre skade og nåede ikke at blive klar, så Kalle Johnsson vogtede målet i stedet, mens Stephan Andersen tog plads på bænken, hvor han - siden han sprængte akillessenen for to år siden – kun har siddet en enkelt gang mod Manchester United i Europa League-kvartfinalen sidste år.
Allerede efter et halvt minut headede Wilczek over mål på et Boilesen-indlæg, men det skulle snart vise sig, at Randers var mest målsøgende.
Fem minutter senere kom Greve godt frem til et Randers-hjørne, men headede lige på Kalle, og kort efter fik han en stor skudchance i udkanten af feltet, men sparkede forbi – og efter 12 minutter var Hammershøy-Mistrati tæt på at prikke et indlæg i mål, da vi igen gav for meget plads til deres opspil.
Spillede ikke vores spil
Siden fik vi begrænset deres chancer, men havde selv svært ved at komme i gang med at spille vores spil og dominere kampen ved at spille på deres halvdel. Vi måtte derfor have en dødbold til hjælp for at blive farlige, da Ankersen efter 20 minutter var ved at overrumple Carlgren med et hårdt, brækkende skud, som keeperen dog parerede ud i feltet.
De næste ti minutter var vi mere og mere på bolden, men der skete ikke meget i de to felter, bortset fra at Randers et par gange appellerede for straffe. Først da Lerager headede et indlæg ned på sin egen arm, og dernæst da Lauenborg afsluttede lige på Zeca, men gange stod Tykgaard godt placeret og vinkede afværgende.
Ti minutter før pausen kunne og burde Randers have bragt sig foran, da Kehinde fik tid og plads i venstre side til at spille Egho helt fri i udkanten af feltet, men han sparkede bolden lige over mål.
Vi mistede selv for mange bolde i opspillet, genpresset var stadig ikke energisk nok, og defensiven havde problemer med at holde Randers’ bevægelige og ivrige offensive folk fra chancer.
Fem minutter før pausen fik Wilczek en skudchance i venstre side af feltet, men skød et par meter forbi det korte hjørne, men inden pausen nåede Greve at få endnu en stor chance, men han afsluttede mere hårdt end præcist, og Kalle parerede skuddet.
Der var således meget, vi ikke kunne være tilfredse med, da vi gik i omklædningsrummet, men pausestillingen 0-0 havde hjemmeholdet mest grund til at være utilfreds med.
Randers foran efter hjørne
Victor Kristiansen og Mohamed Daramy kom ind efter pausen i stedet for Boilesen og Wilczek, men de nåede ikke at gøre en forskel, før vi kom bagud. Jonas Wind headede et Randers-hjørne ud i feltet, hvor Mathias Greve stod helt fri og fik godt træf på en helflugter og sendte bolden i netmaskerne.
Direkte rødt til Nelsson
Bare fem minutter senere fik Victor Nelsson direkte rødt for at genere Kehinde, der på kanten af offside var løbet helt fri i feltet og mistede balancen. Kalle fik foden på Marvin Eghos straffe, men kunne ikke forhindre 2-0-målet.
Marios kom ind for Pep Biel for at erstatte Nelsson i centerforsvaret, og resten af kampen blev lidt af en ørkenvandring, hvor vi ikke formåede at komme tilbage i kampen, mens Randers kørte på cruise control og blot kom til en enkelt god mulighed, da Klysner fandt Egho i feltet, men Marios blokerede skuddet.
Sen reducering af Fischer
Fischer og Kaufmann fik de sidste ti minutter for Wind og Falk, men nåede heller ikke at præge den tamme forestilling. Mod slutningen lagde Randers dog et vist tryk, og Kamara fik også bolden forbi Kalle, men var i klar offside-position.
Langt inde i tillægstiden kiksede Graves en tæmning, så Fischer kunne reducere til slutcifrene 1-2, men skuffelsen stod malet i ansigterne på spillerne, da de fik bronzemedaljerne om halsen. Dem samler vi ikke på, og havde vi i det mindste leveret en solid præstation og taget et point eller tre, så havde humøret været bedre inden sommerpausen.
Vi må se, om vi kan glemme denne pinlige pinse-præstation og bygge videre på mange fine kampe, vi trods alt har leveret i Mesterskabsspillet.
