Sjette sæsonpremiere mod AaB
Fem gange før har vi indledt en ny sæson mod AaB, og dermed er nordjyderne vores hyppigste premiere-modstander.
Fire af kampene har været i Aalborg, og kun i juli 2017 indledte vi hjemme mod AaB med en 1-1-kamp, hvor de udlignede i 94. minut. Se højdepunkterne her:
Kun et premierenederlag hjemme
På hjemmebane har vi siden 1992 vundet otte sæsonpremierer, spillet to uafgjort og kun tabt en enkelt – det var vores seneste i juli 2018, hvor AC Horsens vandt 2-1.
AaB’s sæsonpremierer
AaB indleder for femte sæson i træk en ny sæson på udebane. Fem af deres seneste syv sæsonpremierer (ude og hjemme) er endt uafgjort, mens AaB har vundet en og tabt en.
Indbyrdes kampe mod AaB
Kun en af vores seneste 11 AaB-kampe er endt uafgjort (1-1 i Aalborg i november 2018).
Vi tabte senest, 1-2 i Parken i oktober, og det var vores første hjemmenederlag til AaB siden 5. maj 2007. De foregående 20 kampe gav 17 sejre og tre uafgjorte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT
AaB's pre-season
AaB har spillet fem testkampe, som resultatmæssigt har været jævnbyrdige:
0-1 u Hobro
2-2 h Viborg FF
0-0 h Esbjerg
1-1 u Vejle
1-0 h AGF
I det seneste opgør sikrede indskiftede Kasper Kusk sejren med et hovedstødsmål i tillægstiden, og AaB indledte kampen i denne 3-5-2:
Tim Prica, Louka Prip
Jakob Ahlmann, Malthe Højholt, Iver Fossum, Magnus Christensen, Kristoffer Pallesen
Daniel Granli, Rasmus Thelander, Mathias Ross
Jacob Rinne
Truppen
Tilgange: Anders Hagelskjær, Silkeborg, Louka Prip, AC Horsens
Afgange: Tom van Weert, Timothe Nkada, Lukas Klitten, Martin Samuelsen, Oscar Hiljemark
På skadefronten er uheldige Lucas Andersen desværre langtidsskadet igen med en knæskade.