Solid 4-1-sejr over Torpedo
Det blev som ventet en tålmodighedstest mod det defensive Torpedo-mandskab, som kun i sjældne tilfælde var oppe og udfordre lidt i vores felt.
I 1. halvleg kom vi, trods vores massive spilovertag, ikke til de store chancer, før Zeca efter en lille halv time fandt Diks med en flot fremlægning, men Torpedo-keeperen Bushma afværgede.
Mange af vores indlæg, både i åbent spil og på dødbolde, blev clearet af det solide Belarus-forsvar, men kort før pausen tog Falk sagen i egen hånd, da han fik bolden af Zeca lidt uden feltet. Tre modstandere blev sat af i en af hans klassiske vendinger, og efter et par træk ind i feltet, så piskede kuglen over i det fjerneste målhjørne.
2. halvleg fik en perfekt start, da Wilczek allerede i det første minut sendt kuglen i nettet efter en returbold fra Torpedo-keeperen på et langskud fra Lerager.
Fra da af var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse, og midt i 2. halvleg fordoblede vi føringen. Først satte Wilczek foden på et fladt Diks-indlæg efter godt 1-2-spil med Pep Biel i højre side, og kort efter øgede Jonas "Panenka" Wind på straffe.
Siden sparede vi lidt på kræfterne, men uden at vi slækkede på koncentrationen. Det blev dog til en enkelt Torperdo-scoring på frispark, som blev rettet af og fuldstændig snød Kamil Grabara i målet.