Sidste nyt før Torpedo-FCK
Trøjedebut - uden Unibet og Carlsberg
I aften spiller vi for første gang i vores nye sorte udebanetrøje, men dog uden Unibet- og Carlsberg-reklamer, da Rusland ikke tillader reklamer for bettingvirksomheder, øl og spiritus m.m.
>> Find trøjen her i webshoppen
Næste runde
Den samlede vinder af aftenens opgør skal i næste uge spillede ude mod den samlede vinder af Lokomotiv Plovdiv-FC Slovacko. Bulgarerne vandt den første kamp 1-0 på en sen scoring, og returkampen i Tjekkiet spilles samtidig med vores kamp.
Formiddagstræning hos Rubin Kazan
Spillerne var her til formiddag ude på en let omgang træning på Rubin Kazans træningsanlæg i den nordlige udkant af byen. Det var mest for lige at få rørt sig lidt og gennemgå et par taktiske dessiner fra trænerteamet, og resten af eftermiddagen står den på mad og hvile på hotellet, inden der er kickoff kl. 19 i aften.
(Artiklen fortsætter under billedet)
ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT
Lettiske dommere
Dommer: Aleksandrs Anufrijevs
Linjedommere: Jevgenijs Morozovs og Romans Platonovs
Fjerdedommer: Edgars Malcevs
37-årige Anufrijevs har været FIFA-dommer siden 2012. Han har ikke dømt danske klubhold, men derimod en del ungdomslandskampe med Danmark. Blandt andet var Victor Nelsson på banen, da Anufrijevs dømte EM-kval.kampen ude mod Georgien i marts 2018.
I november 2013 dømte Anufrijevs også en EM-kval.kamp for U21-landsholdet, der under ledelse af Jess Thorup startede med Jakob Busk, Christoffer Remmer, Riza Durmise, Andreas Christensen, Lasse Vigen, Christian Nørgaard, Pierre-Emile Højbjerg, Kenneth Zohore, Youssef Toutouh og Yussuf Poulsen. Danny Amankwaa var blandt indskifterne, mens Nicolaj Thomsen også var reserve uden at komme i kamp.
Kort, karantæner og skader
Ingen af holdene har karantæner. Bryan Oviedo er på skadelisten.
TV og stream
Du kan se kampen på 6'eren og discovery+ - og vi livetweeter selvfølgelig også på FCKobenhavnLive.