Udsigt over Parken

Tidligt topbrag: 25.000 har sikret sig plads mod FC Midtjylland

Alt tyder på et brag af en kamp, når FC Midtjylland gæster Parken den 19. september kl. 18.00, og allerede nu har flere end 25.000 sikret sig en plads.

Derfor anbefaler vi også, at du allerede nu sikrer dig en plads, hvis du vil være sikker på at være en del af oplevelsen.

>> Find din plads her
 
Lauesen: Vores ambition er at få FCM-kampen udsolgt
”Vi mærker en stor interesse for at komme i Parken i denne sæson," siger Jacob Lauesen.

"Vi var over 32.000 til Derby og senest over 18.000 mod SønderjyskE. Der er ingen tvivl om, at kampene mod FC Midtjylland har vokset sig rigtigt store i de senere år, og vi har en ambition om at få kampen udsolgt denne gang. Det er ambitiøst, men vi er allerede flot på vej.”
 
Interessen nærmer sig Derby
Vi vandt vores seneste møde med FC Midtjylland med 4-2 i Parken efter en intens kamp, og vi forventer igen et underholdende opgør både på og omkring banen:

”Der er en klar sportslig rivalisering, og det vokser naturligvis også til tribunerne. Målt på interessen for at komme ind og se den, så begynder kampen at nærme sig Derby," siger Jacob Lauesen.

"Det vil være endnu en milepæl, hvis vi lykkes med at fylde Parken, men vi tror på det. Det tætte samarbejde med vores fans betyder, at de også bidrager markant til at få fyldt alle sæder. Det er en kæmpe hjælp for os."

FCK-fans på vej til Parken


Flot kulisse i vente
"Vi ved, at fansene også planlægger en flot kulisse, som jo er en væsentlig del af oplevelsen ved at komme herinde. Vi glæder os meget allerede,” siger Jacob Lauesen.

Tribune-status
Sektion 12 Nedre var udsolgt til FCM-kampen efter ca. halvanden time, og på Sektion 12 Øvre har vi p.t. udstedt knap 1.800 billetter. På Nedre C er der p.t. ca. kun 150 pladser tilbage.

Husk at indløse din "Sammen igen"-voucher
Kampen mod FC Midtjylland er vores ”Sammen igen” kamp, da det er den første uden corona-restriktioner. Derfor minder vi alle, der har købt en plads til kampen, om at huske at indløse voucheren til en billet.

Hvis du er i tvivl om hvordan, så har vi lavet denne guide. Ellers er du altid velkommen til at maile til os på kundeservice@fck.dk.