Spillerreaktioner: Ærgerlige og skuffede over resultatet

Jonas Wind
Det her var jo selvfølgelig ikke, hvad vi havde håbet på, så vi er ærgerlige og skuffede over resultatet. Men vi spillede ikke op til niveau, vi ramte ikke dagen og vi udnyttede ikke vores chancer – og så stod FC Midtjylland godt, men vi skulle have skabt flere chancer. 

Det er klart, at det er irriterende, at det lige er mod FC Midtjylland, at vi ikke rammer dagen, for vi skulle have vundet i dag.

Det er en lang sæson og vi skal møde FC Midtjylland tre gange mere, og jeg er da på ingen måde skræmt. Men vi ramte ikke vores niveau i dag, så nu gælder det om at komme op på hesten igen – og vi har trods alt kun tabt en kamp i denne sæson.

 

Victor Kristiansen
Det var jo ikke godt nok, vi spillede ikke hurtigt nok – og vi fik jo heller ikke scoret. FC Midtjylland gjorde det godt – og får en enkelt bold i kassen – og det fik vi ikke hentet, for vi var ikke gode nok i dag, selvom vi var en mand i overtal. Vi havde en snak i pausen om hvordan vi kunne vinde kampen, men det lykkedes jo ikke – men nu er sæsonen jo ikke slut endnu.

Men nej, vi gjorde det ikke godt nok i dag, men vi skal også huske, at vi jo har været gode i en lang periode, og det skal vi nok blive igen…

 

Kamil Grabara
Vi tabte og det er ikke godt nok. Og ja, jeg lukkede et mål ind – og så blev det svært, da vi jo så skulle score to i den anden ende. Så det er skuffende og frustrerende at vi taber – og ikke fik scoret. 

Vi har jo ellers været det mest scorende hold i Superligaen, men i dag fik vi bare ikke bolden i mål. Helt konkret gjorde vi ikke hvad vi skulle, for det var jo at vinde kampen.

 

Nicolai Boilesen
Det er skuffende, og ikke mindst skuffende, at vi formår at spille en time i overtal uden rigtig at skabe nogle chancer – og så får de et mål på et afrettet skud via Davids fod, og det er heldigt. Men jeg er skuffet over, at vi havde bolden uden af blive farlige, vi spillede og spillede fra side til side, vi manglede noget x-faktor, nogen der driver bolden, spiller en mod en, har flere kombinationer og generelt har et bedre spil. Vi havde for mange fejl, også i vores opbyggende spil. De var vel farligere i deres omstillinger end vi var. Sådan en kamp her, hvor man ikke spiller ordentligt, der skal man kunne holde 0-0 hjem. 

Vi ved, at man ikke kan spille fantastisk hver gang, og desværre var det i denne fantastiske kulisse, at vi ikke ramte niveauet. Men som sagt var jeg mest skuffet over, at vi var i overtal i en time og her var alt for tandløse. Vi fik dem jo aldrig rigtig på overarbejde.