Lincolns røde djævle er i første gibraltariske gruppespil
Torsdag aften kan vi føje endnu et land til listen over dem, vi har mødt i europæiske klubturneringer. I hvert fald et land i FIFA-forstand, for Gibraltar er et af de 14 "British Overseas Territories" - de sidste rester af det britiske imperium, der i sine velmagtsdage bestod af næsten en fjerdedel af jordens befolkning.
I dag ledes Gibraltar af en guvernør, som dronning Elizabeth udpeger, og har et udstrakt selvstyre med eget parlament og egen regering. De ca. 34.000 indbyggere holder til på 6,8 kvadratkilometer på Spaniens sydspids, og hvor en del af arealet optages af den enorme Gibraltar-klippe med de berømte berberaber.
Netop den geografiske placering har i århundreder været anledning til mange kontroverser mellem briter og spaniere, da sidstnævnte jævnligt har gjort krav på området.
Der opstod nye problemer, da Gibraltar modstræbende måtte forlade EU i kølvandet på Brexit (96% stemte for at blive), for store dele af deres økonomi er afhængige af arbejdskraftens - og turisternes - fri bevægelighed over grænsen til Spanien.
Det er også vigtigt for de nærtliggende spanske byer, hvor tårnhøj arbejdsløshed medfører, at mange dagligt pendler til og fra Gibraltar, men en midlertidig aftale har banet vej for fleksibilitet og pragmatisme.
Over 100 år med fodbold
Gibraltars fodboldforbund blev stiftet i 1895, og man har spillet organiseret fodbold siden begyndelsen af det 20. århundrede. Først med én division, men i mange år med to divisioner.
Især i årene efter 2. verdenskrig boomede fodbolden, fordi tusindvis af britiske menige blev udstationeret på Royal Navys store flådebase, og en overgang var man helt oppe på at have tre fodboldbaner at spille på, fordi der også blev afviklet interne militærturneringer.
En del udenlandske klubber kom også og spillede venskabskampe, ikke mindst kongeklubben Real Madrid, men i 50’erne strammede spanierne skruen som en del af den politiske konflikt omkring det vigtige område ved indsejlingen til Middelhavet. De forbød simpelthen spanske klubber at besøge Gibraltar, og det bidrog til at fodboldinteressen dalede.
I slutningen af 90’erne begyndte Gibraltar at søge optagelse i UEFA, men det lykkedes først i 2013, så man både kunne deltage i officielle turneringer med landshold og klubhold.
Landsholdet er p.t. nr. 197 blandt FIFA-ranglistens 210 nationer, og på UEFA’s lande-ranking efter 20/21-sæsonen var Gibraltar nr. 49 ud af 55 – men foran blandt andet Wales og Island!
Muligheden for at spille internationale kampe har på flere måder udviklet fodbolden i Gibraltar, hvor der er kommet lidt flere penge og lidt flere udenlandske spillere, især fra Spanien og Portugal, men de fleste lokale spillere i klubberne er stadig kun deltidsprofessionelle og har job ved siden af som politi, brandmænd, taxichauffører o.lign.
Én liga og ét stadion
Endnu et skridt i udviklingen var, da man i 2019 slog de to divisioner sammen til én National League med 16 hold. Siden er fem klubber droppet ud, så ligaen i dag har 11 hold, hvor alle først mødes én gang, inden ligaen opdeles i et mesterskabs- og et nedrykningsspil.
Alle klubber spiller på Victoria Stadium, som vi også får fornøjelsen af, når vi skal derned, så i ligaen er der normalt dobbeltprogram to dage i træk plus en kamp mere i hver runde. Derfor er det ikke så mærkeligt, at der er kunstgræs på banen, der ligger et langt indkast fra landingsbanen på Gibraltars internationale lufthavn.
Den første sæson i den nye struktur (19/20) blev dog aldrig spillet færdig på grund af Covid-19, men Lincoln Red Imps vandt 20/21-sæsonen foran Europa F.C. og St. Josephs – og den nye sæson (21/22) begynder først i midten af oktober!
(Artiklen fortsætter under billedet)
ANNONCE | 18+ | STOPSPILLET.DK | SELVUDLUK VIA ROFUS.NU | SPIL ANSVARLIGT
Lincoln Red Imps
Lincoln blev først stiftet i 1976, men var også den mest vindende klub i den gamle struktur med 25 mesterskaber. I nyere tid har de vundet alle siden 2003 på nær ét, som Europa F.C. snuppede i 2016/17.
Undervejs vandt Lincoln altså 14 mesterskaber i træk og kan også prale af en rekordlang stime som ubesejrede: 88 ligakampe uden nederlag fra maj 2009 til september 2014, hvor et 0-1-nederlag hjemme til Lynx satte en stopper for stimen.
Klubben er opkaldt efter Lincoln City FC (som i dag spiller i League One), da en af grundlæggernes venner havde en fortid i den midtengelske by og sponserede Lincoln Red Imps i de første år. ”Red Imps” er også den engelske klubs kælenavn og betyder noget i retning af en lille, rød djævel (i betydningen drillepind), som man også kan se afbildet i Lincoln Red Imps’ logo.
Lincoln i Europa
Lincoln Red Imps var blandt de første Gibraltar-klubber, der spillede europæisk, og siden har de været med hver sæson, men uden at nå længere end til 2. kval.runde i ny og næ. Blandt andet i 2015/16, hvor de tabte 0-1 og 0-2 til FC Midtjylland, mens Jess Thorup trænede klubben.
Beskedne cifre, men Lincoln løber faktisk sjældent ind i store øretæver i Europa. I 30 kampe har de kun fire gange lukket mere end tre mål ind i en kamp: 2-5 mod HB Tórshavn i 2014, 0-5 mod AEC Larnaca i 2017, 1-4 mod albanske FC Drita i 2018 og 0-5 mod Rangers i 2020.
Med til historien hører, at de ikke har mødt stærkere hold end fx Rangers og Celtic, fordi de sjældent er nået så langt i kval.runderne.
Gibraltarerne mindes dog stadig, at de rent faktisk slog Celtic 1-0 hjemme på Victoria Stadium i Q2 til Champions League i 2016. Det var endda Brendan Rogers’ managerdebut for skotterne, som reddede lidt af æren ved at vinde returkampen 3-0.
Da var de allerede blevet nådesløst slagtet af den hjemlige sportspresse, som blandt andet kaldte det Celtics værste nederlag nogensinde.
For Lincoln er Celticsejren uden sidestykke den største kamp i klubbens historie, hvor Lee Casciaro scorede kampens enlige mål kort efter pausen. Han fik også æren af at score Gibraltars første landskampsmål nogensinde, og han er stadig aktiv og i gang med sin 23. sæson på klubbens førstehold.
Vejen til gruppespillet
I år skete det utrolige så, at Lincolm Red Imps gik hele vejen og kom i et europæisk gruppespil, hvilket er lidt af et fodboldmirakel.
Også selv om etableringen af Conference League har lukket flere hold ind i de europæiske turneringer, for gibraltarerne skulle immervæk stadig gennem otte kval.kampe i juli og august, mens deres hjemliga var på sommerferie fra maj til oktober.
- Q1 CL Fola Esch (u 2-2, h 5-0)
- Q2 CL CfR Cluj (h 1-2, u 0-2)
- Q3 EL Slovan Bratislava (h 1-3, u 1-1)
- PO ECL FC Riga (u 1-1, h 3-1 efs)
Lincoln har altså tabt sig gennem halvdelen af de fire runder, og de vandt kun to kampe: 5-0 over Luxembourgs mestre fra Fola Esch og så den sidste og altafgørende playoff, hvor 3-1 målet først faldt langt inde i tillægstiden til den forlængede spilletid efter et længerevarende lettisk pres for at udligne.
Og nu er der her altså og lagde ud med et hæderligt 0-2-nederlag hjemme mod PAOK i den første kamp i gruppen.
Som før nævnt er den lokale liga ikke gået i gang endnu, men Lincoln spillede sidste onsdag Super Cup-finale mod Europa FC, som vandt 3-1. Lincoln spillede det meste af 2. halvleg i undertal, for kort efter pausen fik reservekeeperen Kyle Goodwin sit andet gule kort ved stillingen 1-1.
Manager McElwee
Mick McElwee, der fyldte 60 i mandags, har siddet i managerstolen siden oktober 2020, hvor han blev klubbens syvende træner på syv sæsoner. Fem spaniere og en uruguayer var hans forgængere i kortere eller længere tid, men inden dem stod McElwee også i spidsen i en 10-årig periode, herunder de fem år som ubesejrede fra 2009 til 2014, hvorefter han stoppede.
Han er oprindeligt fra Irland, men flyttede til Gibraltar i 80’erne og var som aktiv spiller med til at vinde fem mesterskaber.
Da han blev udnævnt til manager for et år siden, sagde klubpræsidenten Dylan Viagas til klubbens hjemmeside: ”Vi er mere end nogensinde overbeviste om, at Mick er i stand til at opnå store resultater og fortsætte med at skrive historie med Lincoln.”
Præsidenten fik ret, da Lincoln kom i gruppespillet - men nu er spørgsmålet, om McElwee har tænkt sig at udfylde flere blanke sider i historiebogen!
Lincoln-truppen
Lincolns foretrukne formation er 4-4-2 eller 4-2-3-1, og de seneste kampe har gennemsnitsalderen i startopstillingen ligget omkring de 30 år. Hovedparten af de startende er udlændinge, og det er først og fremmest spaniere, der optager pladserne, men de kommer ikke fra de højeste hylder i deres hjemland.
Det gælder f.eks den 35-årige målmand, Lolo Soler, der fortrænger Gibraltars landsholdskeeper, Kyle Goodwin, til bænken.
Den spanske garde også omfatter venstre back Jesús Toscano, wingen Fernando Carralero og de to nyindkøbte, midtbanespilleren Marco Rosa og offensivspilleren Javien Anón. Og den Sevilla-fødte filippiner Kike Gómez, som Lincoln for nogle år siden hentede i den spanske 3. division.
Centerforsvareren og anføreren, portugisiske Bernardo Lopes, spillede som ung på Benficas akademi, mens den nyankomne ghaneser, Emmanuel Ocran, har spillet i Ghanas Premier League for Dreams FC. Lincoln har dog hidtil mest brugt ham som indskifter, mens hans landsmand, Mustapa Yahaya, oftere starter inde på den centrale midtbane - han har spillet på Twentes akademi, inden han tog til Gibraltar.
Til gengæld har stort set alle Lincolns hjemlige spillere også erfaring fra Gibraltars landshold med Chipolina-brødrene, 38-årige Roy og 33-årige Joseph, som de mest erfarne med henholdsvis 53 og 44 landskampe. Men de er heller ikke blandt de faste startere for Lincoln.
Happy birthday, Lee Casciaro!
Og så er der jo legenden, Lee Casciaro, helten fra Celtic-sejren med syv-tallet på ryggen. Hans to brødre, Kyle og Ryan, har også spillet i klubben, men Kyle skiftede klub i sommer, og Ryan har indstillet karrieren.
Lee Casciaro var dog ikke med i de to Riga-kampe og sad kun på bænken mod PAOK. Så spørgsmålet er, om han bliver hjemme i Gibraltar og fejrer sin 40-års fødselsdag – det er nemlig i dag!
