Jonas Wind

DERBY-nederlag

Efter en hektisk, intens og jævnbyrdig indledning på kampen - der måtte afbrydes syv minutter i starten på grund af røg og fyrværkeri fra Sydsiden - kom Brøndby foran efter 23 minutters spil ved Morten Frendrup.

De næste ti minutter var vi presset langt tilbage og begik alt for mange fejl i spillet, men siden fik vi mere fat i bolden og flyttede spillet op på deres halvdel.

Frem mod pausen kom vi ikke rigtigt til afslutninger, mens hjemmeholdet kunne have udbygget føringen efter et par farlige kontraangreb.

Vi fik en god start på 2. halvleg med en Stage-scoring efter fire minutter, som efter et VAR-tjek dog blev underkendt for offside.

I stedet øgede Brøndby på straffe, da Uhre for anden gang på kort tid var alene igennem, og denne gang blev det takseret til straffe, da Grabara gik ned i ham.

Midt i halvlegen skabte vi dog ny spænding, da Jonas Wind udlignede med et flot mål efter oplæg fra Pep Biel, og kort efter var Stage meget tæt på udligning.

Men siden fik vi ikke lagt det nødvendige pres til at skabe muligheden for udligning, og derfor endte det med et 1-2-nederlag i DERBY.

Tak for støtten til jer, der tog turen med herud.