Kampreferat: Uafgjort føltes igen som en tabt sejr

25.814 på tribunerne var færre end forventet med tanke på, at der var udstedt over 30.000 billetter inkl. sæsonkort og abonnenter – men de fik dramatik for alle pengene, og indtil det 95. minut lignede det også den sejr til løverne, som i hvert fald hovedparten af dem havde heppet på.

Men for fjerde gang i seks Superligakampe måtte vi nøjes med det ene point, og ligesom mod Viborg og SønderjyskE gled sejren os af hænde til allersidst. Og måden det skete på, gjorde ikke humøret bedre bagefter.

Roony-debut og Falk-comeback
Det store samtaleemne før kickoff var naturligvis, at Roony Bardghji fik plads i startopstillingen, blot seks dage efter at han fyldte 16 og dermed blev Superliga-spilleberettiget. Men stod det til Thorup, havde han fået chancen tidligere på efteråret, og det forstod man udmærket efter dagens debut.

En anden glædelig historie var, at Falk var klar igen, men han indledte dog på bænken. Diks var helt ude af truppen, efter han fik et lille slag til træning forleden, og Gabrielsen startede i centerforsvaret i stedet for karantæneramte Khocholava.

Intens kulisse
Det var som forventet hektisk og tempofyldt fra start, og allerede efter fem minutter fik Stage gult kort efter en hård duel. AGF havde et par småfarlige angreb, men først blokerede Ankersen en afslutning fra Mikael Anderson, og dernæst var Grabara langt ude i sit felt og heade en bold væk, som Boilesen ikke fik clearet først.

Men den første store chance kom efter et kvarter, efter at Roony havde startet angrebet langt tilbage på banen. Jonas Wind fik ikke rigtig afsluttet, men i stedet fik Bøving en god skudmulighed, men bolden sneg sig tæt forbi fjerneste stolpe.

Efter 20 minutter sendte Frederik Brandhof nærmest fra baglinjen en bold ubehageligt tæt forbi Grabaras mål, og kort efter testede Jonas Jesper Hansen med et fladt langskud, som AGF-keeperen dog halvklarede.

På det tidspunkt havde vi efterhånden fået ganske godt greb om kampen, og det strammede vi, efterhånden som første halvleg skred frem. Og Roony, der gik helt uimponeret til værks i den forrygende kulisse i Parken, diskede op med masser af små lækkerier rundt om på banen – både individuelle aktioner og med godt blik for medspillerne.

Da uret rundede de 30 minutter, burde vi have været foran 1-0, for da havde Stage netop flugtet bolden klokkerent på stolpen efter et Ankersen-gennembrud og indlæg fra højre. Men marginalerne manglede…

Nu masede vi for alvor på mod AGF-målet, og Pep Biel fik også en god skudchance efter et halvclearet Bøving-indlæg, men fik ikke rent træf fra kanten af feltet.

Seks minutter før pausen forsøgte Jonas sig med et saksespark i AGF-feltet, men Nicolai Poulsen nåede at heade bolden væk og blev heldigvis ikke ramt af Jonas, som dog fik et korrekt gult kort for farligt spil. Poulsen blev længe liggende og tog sig til hovedet, men de er også hårde, de bolde man spiller med nu til dags ;-)

Hansen droppede på Lerager-langskud
Lidt før pausen var Frederik Brandhof lige ved at nå en bold, som Patrick Mortensen headede ned foran vores mål, men heller ikke denne gang måtte Grabara ud i en decideret redning.

I stedet satte vi igen et par gode angreb op, og Roony var meget tæt på at krone en fornem første halvleg med en scoring, da han trak sig fri i feltet og fyrede af, men en AGF-fod styrede bolden over mål.

Men bedst som man indstillede sig på en målløs halvleg, så tog Lukas Lerager chancen langt udefra, og den strøg simpelthen lige mellem hænderne på Jesper Hansen, som må tage det mål på sine brede skuldre.

Pauseføringen var dog fuldt fortjent, selv om vi altså skulle bruge en håndsrækning – eller mangel på samme – for at få den.

Flere chancer til at øge føringen
Efter pausen kunne vi indledningsvis ikke fastholde det massive tryk, vi havde lagt på gæsterne i store dele af første halvleg. De kom også selv bedre ud, men den første gode mulighed skabte vi, da Pep Biel trak sig fri på kanten af feltet, men afsluttede lige på Jesper Hansen.

Minuttet efter tørrede Roony sin landsmand Eric Kahl, som AGF havde sat ind i pausen, men indlægget tæt under mål var for højt til, at Pep Biel kunne nå det.

Midt i halvlegen måtte Roony udgå med krampe, men førte da allerede stort i afstemningen om Carlsbergs Man of the Match, som han også vandt med suverænt flest stemmer. Hans afløser var mindst lige så populær, for Rasmus Falk blev også budt velkommen på banen med et stormende bifald.

Minuttet før havde Pep Biel haft endnu en stor chance til at fordoble føringen, da Jonas fandt ham med en sukkerbold, men igen manglede den sidste skarphed i afslutningen.

Dramatisk afslutning
Mens vi sukkede efter det mål, der (måske) kunne punktere kampen, kunne vi glæde sig over, at AGF stadig ikke kom til noget særligt, selv om de selvfølgelig intensiverede presset mod slutningen.

Først ti minutter før tid kom Patrick Mortensen højest på et indlæg, men Grabara afværgede med en hurtig refleksredning – og Mortensen lavede farligt spil på Boilesen på returbolden og fik kampens sjette gule kort.

Nogen decideret hård kamp var der ikke tale om, men der faldt et par kort mere til Falk og ligeledes indskiftede Højlund. Og ude på trænerbænken – hvor Per Wind havde fået gult kort i 1. halvleg – fik Thorup også en advarsel, inden Jacob Neestrup blev præsenteret for det røde kort lidt inde i de seks minutters tillægstid.

Jo, temperamenterne glødede både på og uden for banen, og i en lidt for hektisk slutfase, formåede vi ikke at holde hovederne kolde og bolden væk fra eget felt. I stedet satte AGF et sidste angreb op og smed en høj bold ind i feltet, og i duel med Kurminowski ramte Victor Kristiansen bolden med armen, hvilket Burchardt takserede til straffespark - ikke til alles tilfredshed, men VAR-vognen fandt ikke anledning til at underkende dommerens afgørelse.

Mere er der vist ikke at sige om det. Men bittert var det, for Patrick Mortensen udnyttede muligheden med en Panenka og snød os for den sejr, som vi i hvert fald selv syntes, vi fortjente.