Jonas Wind

Slovan siden sidst

For knap tre måneder siden indledte vi gruppespillet med en 3-1-sejr i Bratislava, og siden har slovakkerne spillet 11 kampe i ligaen, to i pokalen og fire i Conference League – og kun tabt en enkelt.

I ugen efter vores kamp dernede, spillede de 2-2 hjemme mod Zilina og tabte 0-1 ude til Ruzomberok, men siden har de vundet ni kampe i træk i ligaen.

Efter 17 af grundspillets 22 runder fører Slovan nu med otte points forspring til Trnava. De er også let gået videre til 1/8-finalerne i den slovakiske pokalturnering.

>> Læs alt om det første opgør her

Slovan slås om andenpladsen
I Conference League-gruppespillet har Slovan slået Lincoln to gange (2-0 hjemme og 4-1 ude) og spillet to gange uafgjort med PAOK (2-2 ude og 0-0 hjemme).

Mens vi er sikre på førstepladsen i gruppen, slås Slovan med PAOK om andenpladsen. Begge hold har 8 point, men Slovans målscore er +3 (8-5) mod PAOK’s +2 (6-4).

PAOK slutter hjemme mod Lincoln, og lever de op til favoritværdigheden, skal Slovan altså vinde i Parken – og måske med mere end et mål, afhængigt af hvor meget, PAOK i givet fald vinder med.

Rasmus Højlund


Holdet
Sidst vi mødtes, startede Slovan således:

9 Henty
33 Mráz
19 Green, 20 Kankava, 3 Agbo, 77 Čavrić
11 Zmrhal, 29 Bozhikov (anf.), 4 Kashia, 25 Pauschek
1 Chovan

Der er som nævnt spillet mange kampe siden, og Pauschek har været skadet siden midten af oktober og erstattes nok af tjekken Jurij Medvedev. Han var ikke i truppen i København, men har spillet de fleste kampe på det seneste.

Georgiske Guram Kashia og slovenske Aleksandar Cavric, har ikke været i truppen i deres to seneste kampe, men det er uvist, om det skyldes skader.

Samuel Mráz har mest været brugt som indskifter på det seneste, men de syv andre ligner sikre startere på torsdag.

Den nigerianske forward, Ezekiel Henty, der udlignede på hovedstød til 1-1 i vores første opgør, er holdets topscorer i ligaen med ni mål, efterfulgt af Jaromir Zmrhal med syv.

I gruppespillet er englænderen Andre Green topscorer med fire mål, mens Henty har lavet to, og deres to øvrige mål er scoret af Cavric og Mráz.

Udefans
Vi forventer, at der komme ca. 150 slovakiske fans i udeafsnittet på A11.