Kampreferat: Endnu en testsejr selv om alt ikke lykkedes
Til den første af de tre testkampe i Portugal havde Thorup og trænerteamet valgt en bruttotrup på 19 spillere, mens de øvrige havde et fuldt træningspas om formiddagen – undtagen skadede Zeca og Marios. Og Kalle Johnsson, som efter sygdom først stødte til træningslejren i formiddag.
Blandt de nye spillere fik Karamoko chancen som frontangriber, og Mukairu startede på venstre kant, mens Amoo indledte fra bænken og fik den sidste halve time.
Det blev på mange måder en testkamp, som gav jeres udsendte en følelse af noget, man har set før i disse kampe: vi har bolden meget og spiller også meget på modstanderens halvdel, men vi skaber ikke så mange chancer – men står selv fint i defensiven og tillader heller ikke mange chancer imod os.
Også i dag satte vi os tidligt på kampen og kontrollerede den mere eller mindre hele vejen igennem, men bortset fra enkelte skudforsøg fra blandt andet Pep Biel og Bøving, satte vi ikke den svenske keeper på særlige prøver i de første 25 minutter.
Siden fulgte dog en periode med et par udmærkede angreb, hvor Karamoko var tæt på at få hovedet på et Ankersen-indlæg, og omkring den halve time lagde vi for alvor tryk på og forsøgte os et par gange, men stadig uden at sætte det afgørende stød ind.
Halmstad fik en kortvarig opblussen ti minutter før pausen med et par hjørnespark og et langskud, som dog ikke voldte problemer, og i stedet svarede vi igen med at bringe os foran efter et glimrende angreb, hvor vi havde mange folk med i feltet.
Stage snittede et Ankersen-indlæg videre ind foran mål, hvor Mukairu var søgt ind fra kanten, og da han ikke rigtig kunne få fat i bolden, endte den lidt tilfældigt hos Karamoko, der resolut dundrede den i netmaskerne.
Bare to minutter senere lukkede vi dog et dumt mål ind på et svensk frispark uden for hjørnet af straffesparksfeltet. To-mands-muren med Pep Biel og Mukairu gav plads til, at Erik Ahlstrøms dødbold strøg imellem dem og ind i det korte hjørne, hvor Grabara ikke kunne nå ud.
Efter pausen havde vi igen bolden meget, mens Halmstad var sjældne gæster i den anden ende, men stadig havde vi svært ved at skabe chancer og komme til afslutning.
Efter et kvarters tid kom Amoo ind til sin første FCK-kamp sammen med Hákon Haraldsson, og tilfældigt eller ej, så blev det en gamechanger, for der gik ikke lang tid, før de to satte et kvikt og hurtigt angreb op, der gav os et straffe.
Amoo trak ind fra kanten og fandt Hákon, der prøvede at finde Pep Biel, men en svensk forsvarer havde hånd på bolden, og Pep Biel eksekverede sikkert fra 11-meter pletten.
Få minutter senere var Hákon tæt på at øge, da han fyrede af i feltet, men en fremragende refleksredning af Malkolm Nilsson Säfqvist forhindrede en 3-1-føring. I stedet slap vi lidt af grebet om kampen, mens Halmstad forsøgte at kæmpe sig tilbage, men de kom ikke nærmere end et par hjørnespark og andre indlæg, som ikke førte til noget.
Kampen dalede efterhånden i tempo og intensitet og blev en lidt rodet affære, men vi virkede nu stadig i OK kontrol.
Otte minutter før tid kom Andri Baldursson, Mattias Jakobsen, Elias Jelert og Orri Óskarsson på banen, så vi sluttede med: Grabara – Ankersen, Jakobsen, Khocholava, Jelert – Baldursson, Lerager – Amoo, Haraldsson, Bøving – Oskarsson.
Orri Óskarsson fik en god skudchance i kampens tillægstid, men sendte bolden over mål, så det blev ved de 2-1, hvilket jo resultatmæssigt er fint nok. Men spillemæssigt viste kampen, at der stadig er en del at arbejde med, og der er trods alt stadig to uger og to testkampe til, at det bliver alvor mod OB den 20. februar.
Jess Thorup var alt i alt tilfreds med kampen, og Halmstad-træner Magnus Hedlund kaldte det på HBK's hjemmeside for "en mycket stark prestation mot ett otroligt bra lag", så han var også tilfreds med indsatsen.
