Rundvisning i Parken

Rundvisninger i vinterferien

Nu kan du igen komme rundt i Parkens kringelkroge og opleve steder, herunder omklædningsrummet, hvor der normalt ikke er adgang for offentligheden – alt sammen krydret med spændende historier og anekdoter.

I uge 7 tilbyder vi to daglige rundvisninger fra mandag den 14. februar til og med torsdag den 17. februar.

Dermed kan du også - som nogle af de første - se det nye græstæppe, som vi lægger på banen i øjeblikket.

Parken får nyt græs
Parken får nyt græstæppe. Foto: FCK.DK


Rundvisningerne begynder kl. 10.30 og 12.30 og varer ca. 50 minutter.

Prisen er 80 kr. for voksne, og 40 kr. for børn, som betales i Fanshoppen på hjørnet af Øster Alle og Per Henrik Lings Alle, som også er mødested for rundvisningerne.

Vi beder om, at I kommer senest et kvarter før turen begynder.

Private rundvisninger
En privat rundvisning er også en mulighed, hvis I er mange. Turen er f.eks. ideel for arbejdspladser og skoleklasser o.lign. De kan bookes året rundt, hvis det passer i Parkens program i forhold til kampe og andre arrangementer.

Prisen er 1.500 kr., og der kan deltage op til 40 personer. Send venligst en mail til rundvisning@parken.dk, så vender vi snarest tilbage.