Fokus på Viborg FF
Efter fire sæsoner i den næstbedste række kom Viborg FF tilbage i 3F Superliga sidste sommer, og lige nu tyder det på, at de også er her næste sæson. Lidt over halvvejs i sæsonen har Viborg ned til den nærmeste nedrykningsplads, og kun fem point op til Top 6-holdene.
Meget skal dog gå Viborgs vej, hvis de skal med i slutspillet, og siden 7. spillerunde har de ligget på pladserne 8-10.
Formkurven er dog fin nok, for de har kun tabt én af de seneste 10 Superligakampe, om end de fleste er endt uafgjort. Viborg vandt dog 1-0 i Randers i forårspremieren, men det har knebet med at vinde hjemme i Viborg, hvor de kun har én sejr i sæsonen samt fire uafgjorte og fire nederlag.
Dermed er de ligaens dårligste hjemmehold hvad angår antallet af point, men de er – sammen med os – det hold, der har det højeste antal Expected Goals ifølge OPTA. Vi har 32,5 (og har scoret 36), mens VFF har 32,3 (og har scoret 27).
Indbyrdes statistik
Viborg har ikke slået os i de seneste 20 indbyrdes opgør, som i vores favør hedder 15 sejre og fem uafgjorte. I de seneste fem, hjemme og ude, er fire af fem dog endt uafgjort, senest i efteråret på det uheldige selvmål af Jens Stage i tillægstiden.
Vinter-transfervinduet
Ind: Jan Zamburek, Brentford FF, Lamin Jawara, Banjul Hawks FC, Marokhy Ndione, IF Elfsborg og Nicolas Bürgy, Young Boys (lejeaftale)
Ud: Sebastian Grønning, Suwon Bluewings, Kellian van der Kaap, Levski Sofia, Mads Aaquist, Fremad Amager og Jeff Mensah, stoppe
Friis har afløst Friis
Viborgs cheftræner hedder stadig Friis, men nu står Jacob Friis i spidsen, efter at Lars Friis opsagde sit job i januar med henblik på at tiltræde i AaB til august. Jacob Friis er selv tidligere AaB-træner og var senest landstræner for U19-kvindelandsholdet.
Viborg-truppen
- Flest kampe fra start: Christian Sørensen 18
- Flest kampe: Christian Sørensen og Tobias Bech 18
- Flest indskiftet: Alassana Jatta 13
- Flest udskiftet: Tobias Bech 13
- Flest mål: Sebastian Grønning 6, Jacob Bonde 4
- Flest assist: Christian Sørensen 5
Lars Kramer blev udvist hele to gange i november og har strafpoint nok til, at han også afsoner karantæne på søndag.
Sebastian Grønning har haft flest skudforsøg af alle i 3F Superliga med 55, og Christian Sørensen har skabt flest chancer af alle med 64.
Sådan startede Viborg FF i mandagskampen i Randers:
23 Younes Bakiz, 11 Ja-Roy Grot, 31 Tobias Bech
17 Jacob Bonde, 13 Jeppe Grønning (anf.), 8 Justin Lonwijk
7 Christian Sørensen, 3 Mads Lauritsen, 26 Nicolas Bürgy, 24 Daniel Anyebe
1 Lucas Pedersen