Babacar ude med skade

Khouma Babacar har den seneste måned spillet kampe og trænet med smerter, men har det til trods stillet sig til rådighed for trænerstaben og holdet i en periode med en del skader i truppen.

Efter kampen i Randers er det blevet besluttet, at han bliver sparet mod AaB, inden han skal have foretaget et mindre operativt indgreb.

Planen er, at Babacar deltager i holdets træning igen i løbet af opstarten til næste sæson.

Alle i F.C. København ønsker Khouma god bedring.