View fra Nedre C til Sektion 12

Billetsalg er åbent for FCK-fans til Trabzonspor-hjemmekampen

Kl. 10.00 åbner billetsalget for FCK-fans til hjemmekampen mod Trabzonspor den 16. august, kl 21.00.

Det gælder kun FCK-fans, da alle billetter til tyrkiske fans sælges via Trabzonspor. Udeafsnittet er på D-tribunen.

Platinkort
Du er sikret din faste plads og skal ikke foretage dig noget.

Øvrige sæsonkortholdere og abonnenter
Din faste plads er reserveret til og med fredag den 5. august, kl. 10, hvorefter den kommer i frit salg.

Vi har besluttet, at vi til denne europæiske kamp giver sæsonkortholdere og abonnenter 20 % rabat.

Rabatten gælder kun, indtil fristen udløber, og de nærmere vilkår og procedurer for de enkelte kort- og abonnementtyper fremgå af den mail, man får tilsendt med praktiske informationer.

Det frie salg
Alle pladser, der ikke er reserveret til sæsonkortholdere og abonnenter, er også i salg nu.

>> billet.fck.dk

Salget er dog kun åbent for tidligere billetkøbere i vores billetsystem. Den procedure har vi før brugt til europæiske kampe for at undgå sammenblanding af fans på tribunerne, jf. reglerne i faktaboksen nederst i artiklen.

Bemærk at når du går ind på billetsiden og ser oversigten over ledige pladser, så er langt over halvdelen af pladserne blokerede. Det skyldes, at de indtil videre er reserveret til sæsonkortholdere, sponsorer og til udeholdet.

Fra fredag kl. 11.00 frigives de pladser, som sæsonkortholdere og abonnenter ikke har købt via deres forkøbsret. Senere frigives der sandsynligvis flere pladser via ubenyttede sponsorpladser.

Pris Voksen

Voksen *)

Barn Barn *)
S12 185,- 148,- - -
C1, C15, A1, A11 185,- 148,- 95,- 76,-
C3, C4, C12, C13, A4, A8 250,- 200,- 145,- 116,-
C2, C14 250,- 200,- 145,- 116,-
C6, C7, C9, C10, A6, A7 280,- 224,- 160,- 128,-
A2, A10 300,- 240,- 175,- 140,-
A3, A9 495,- - 250,- -
A5 749,- - 350,- -

*) Pris inkl. 20 % rabat til sæsonkortholdere og abonnenter

 

Faktaboks: Fan-adskillelse mv ved fodboldkampe

Uddrag af Parkens ordensreglement:

§ 11 Fan-adskillelse mv ved fodboldkampe

Til FCK-kampe er alle tribuneafsnit – bortset fra udeholdets tilskuerafsnit – som udgangspunkt tilegnet F.C. Københavns fans. Desuden er der til internationale FCK-kampe normalt  reserveret et mindre område på A-tribunen til udeholdets VIP-gæster.

Til DBU-kampe vil det blive oplyst fra kamp til kamp, hvor de to holds fans placeres.

Hvis du vil udvise tilknytning til udeholdet ved fx at bære farver, beklædning el.lign. eller synge slagsange, der kan forbindes til udeholdet, må du kun gøre det på de stadionafsnit, som er forbeholdt udeholdets fans. Bemærk dog, at du ikke må bære farver, beklædning el.lign., der kan forbindes med andre fodboldhold end udeholdet den pågældende dag.

Disse regler om ”fan-adskillelse” er lavet for at optimere sikkerheden for alle ved fodboldkampe i Parken. Hvis du ikke overholder dem, kan du blive afvist/bortvist uden refundering af billetten, medmindre du har billet til udeholdets tilskuerafsnit. Kontrollørerne vil dog så vidt mulig søge at henvise dig til andre områder i Parken.

Til internationale FCK-kampe i Parken må udeholdets fans ikke købe billetter via F.C. København, men henvises til den gæstende klubs egne informationer om billetter til de afsnit, som udeholdets fans har adgang til.  Til landskampe og pokalfinaler henvises til DBU’s billetinformationer.B